Sander skrev: ↑31. maj 2017, 16:22
Hvis Steinlein udfører fredningen af Thorup kommer jeg ikke på mch i den nye sæson.
Så kan man jo bare se den på tv hvis man gider.
Jeg er ikke til høje bolde og bangebuks.
Er du ikke ved at have skrevet det et par gange?
Er i hvert fald ved at have læst det et par gange, og forstår det ikke.
Du vil gerne have opmærksomhed om at du ikke er der? Fordi du ønsker at andre heller ikke skal komme der eller du vil 'true' klubben til at skifte træner?
Du må selv ligge og rode med om du vil støtte i klubben i med- og modgang, men lad da være med at råbe op om du er en medløbs fan.
Kan meget vel værre at du har stået på stadion før jeg kunne gå (kender dig ikke),
men synes simpelthen det skriger en illoyal og forkælet attitude, der desværre har set ud til at brede sig.
Læs evt. Thomas Lunds indlæg på Facebook, hvis du ikke har gjort det allerede
Der er noget helt galt med fankulturen i Midtjylland. Ikke med Ultra kulturen og de stemningsskabende (her taler jeg ikke om dem der synger med når det går godt men dem der stadig sang da vi var bagud 0-2 mod Lyngby.)
Først og fremmest er der den helt galt med selvforståelsen af klubbens styrke og hvordan vores resultater burde være mod bundklubber og klubber i midten af ligaen. Historisk set har vi på 18 år hentet 1 guld, 2 sølv og 4 bronzemedaljer, hvilket altså giver medaljer under halvdelen af de sæsoner vi har spillet i superligaen. (I 2013, 2010 og 2004 endte vi på en 6. plads imens vi i 2006 og 2003 endte på en 7. plads)
Min påstand er at vi ikke nødvendigvis er en top tre klub og vi har aldrig tromlet over andre klubber. Hvorfor skulle vi så gøre det nu?
Lad os se lidt på mesterskabet i 2015:
I mesterskabssæsonen tabte vi to gange på udebane til FCN, tabte ude til OB, AaB og FCK, fik med nød og næppe en 3-3 mod EfB, en 0-0 ude mod Hobro og FCV, 1-1 ude mod Sønderjyske og så var der 9 kampe hvor vi vandt med et sølle mål. Er det sådan i husker vores mesterskab? Efter den sæson mistede vi efterfølgende Sylvester Igboun, Pione Sisto, Bach Bak, Erik Sviatchenko og Duncan. Det halve af mesterskabsholdet og fem bærende spillere og individualister der hver især kunne være kampafgørende på deres måde.
Igennem de første mange år blev klubbens økonomi reddet af spillersalg og lokale pengemænd der pumpede millioner i klubben. Vi var på fallittens rand da Benham købte klubben, men det er ligesom om at folk bare ikke vil huske historien og de vil bare ikke erkende, at klubbens DNA er spillerudvikling og talenter der skal have chancen for at udvikle sig. Det vil koste point. En sæson som 14/15 kom kun fordi talentudviklingen og de etablerede købte spillere løb op i en højere enhed samtidig med at FCK ramte bunden (De vandt i øvrigt 4 ud af de sidste 5 kampe og den femte var der hvor de reelt set tabte mesterskabet til os). Chancen for at det sker igen er lille.
Og så er der Facebook, der åbenbart er blevet et talerør for sure mænd, der ikke kan tale pænt til andre. Sådan føles det i hvert fald, når man læser kommentarerne. Alt er tilladt når man står med sin smartphone og skal af med sin vrede og frustration. Alle vi andre skal tvangsindlægges til at se på jeres mening om at Thorup skal fyres. Som en forkælet 10 årig bliver der gang på gang udmeldt at i man i hvert fald ikke gider støtte sin klub når han er træner og når holdet spiller sådan.
Nu skal jeg fortælle dig noget: Hvis du vil se et hold der vinder hele tiden, så læg dig på sofaen og tænd for La Liga hvor du kan se Real Madrid eller FC Barcelona slå endnu en klub i Spanien, som ligger i en by du ikke engang ved hvor ligger og som får 1/20 TV og sponsorindtægterne i forhold til de to førstnævnte. Hvis du vil støtte din lokale klub og få en god fornemmelse af "os", så er det FC Midtjylland du skal støtte. Jeg mener at man som tilhænger skal begynde at tænke på klubben som sin familie. Hvordan støtter man konen hvis hun kommer hjem fra arbejde og det er gået dårligt? "Jeg gider fanme ikke spise aftensmad med dig, hvis du ikke tager dig sammen på arbejdet" Eller hvis børnene bliver mobbet i skolen: "Det er fanme da også fordi du er så kedelig og dum at høre på. Tag dig sammen og bliv mere interessant, så kan vi andre bedre lide dig" Nej vel? Sådan støtter man ikke sine venner og sin familie. Det er ikke sådan du præsterer bedre på arbejdet eller bliver glad vel?
Tænk nu over det. Du er også bare menneske og bliver frustreret. Det gør jeg også og så ryger der nogle ord af sted når man er til bold, men når alt kommer til alt, så bør den grundlæggende opfattelse af forholdet til klubben være, at den skal støttes. Drengene (og nogle af dem er faktisk kun store drenge) har brug for os, også på torsdag og uanset træneren og resultatet, er der brug for os de næste mange sæsoner. Det er det jeg vil lære mine børn. Man støtter sit hold. I medgang og modgang. så simpelt er det.