Meget meget overraskende. Personligt synes jeg da Kim Brink har været manden bag OB som sølvhold de seneste to sæsoner. Han har hevet en masse gode transfers ud af ærmet. De har fået en lidt jævn start på ligaen men intet katastrofalt. Tillige er de med i Europa League. Hvor dårligt er det lige?OB fyrer træner Lars Olsen og sportsdirektør Kim Brink.
Adm. direktør Thomas Christensen overtager de sportslige direktøropgaver, mens Uffe Pedersen bliver midlertidig cheftræner og Henrik Clausen bliver assistent, mens parterne i de kommende dage drøfter, om Viggo Jensen fortsætter i en rolle som chefscout.
- OB har gennemgået en positiv udvikling gennem de seneste ti år. Den udvikling har Kim Brink været en meget stor del af, og i de seneste tre år har Lars Olsen og Viggo Jensen ligeledes medvirket til at løfte de sportslige resultater til et meget højt niveau. Med den hastighed, vi har udviklet os, er det naturligt, at der kommer et punkt, hvor tingene går lidt i stå, og hvor man derfor må forsøge at se tingene med nye øjne. Og ud fra en samlet vurdering af udviklingen og de sportslige resultater i 2010 har vi valgt at sammensætte en ny sportslig ledelse, og det er årsagen til, at Kim Brink , Lars Olsen og Viggo Jensen er fritstillet, siger bestyrelsesformand Niels Thorborg.
Kilde: http://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/da ... z0zUaQTFTd
Det er utroligt at de ikke har opsparet mere kredit efter to fantastiske sæsoner, og kvalifikation til EL. Man nulstiller jo komplet det sportslige, tænk hvis vi havde fyret sportsdirektøren hver gang det gik mindre godt? Det der gør os gode, er da at vi har en kontinuerlig ledelse selvom vi har skiftet trænere undervejs.
Men kan da kun glæde mig over denne dumhed, for det trekløver har været fremragende, og nu starter de helt forfra.