Jesper BW1100 skrev:
Nu siger "Komiske Ali" at FCM har tilbudt Jude 1000€ om måneden efter skat i den nye kontrakt, hvilket alle jo ved er en direkte løgn. Selv jeg som kontorelev har mere udbetalt efter skat. Så er der fandme ikke nogen der skal bilde mig ind at FCM tilbyder en professionel fodboldspiller i deres A-trup mindre end kontorelever rundt omkring. Jeg ved ikke om ham agenten tror folk er dumme, men Jude bør nok lige overveje om det er det her han vil. For hvis han ikke sparker hans mildest talt suspekte såkaldte agent ad helvedes til er hans dage i FCM talte. Og jeg ved godt at du ikke er enig med mig her Hausser, men jeg mener ikke det er jordens største tab.
Kan godt se det kan skabe noget forvirring og syntes også at artiklerne giver et uklart billede af hvad der rent faktisk menes. I det første citat nedenunder, virker de 100 Euro fremadrettede, ie. som en del af den nye kontrakt, mens det i det andet citat, virker bagud retter ie. den gamle kontrakt.
FC Midtjylland vil kun betale ham 1000 euro om måneden efter skat. Og Michael Stensgaard har intet gjort for at hjælpe ham. Han respekterer og beskytter ham ikke. Jeg synes ikke, det er værdigt for en professionel fodboldspiller, siger Errol Olowu til Ekstra Bladet.
"Endvidere kalder han FC Midtjylland og Michael Stensgaard onde og hævder at Jude Nworuh tjener 7.500 om måneden efter skat og bor på en madras på et hostel. Ikke overraskende afvises anklagerne som latterlige af FC Midtjyllands sportsdirektør Jens Ørgaard."
Skal der være nogen logik i det (for selvfølgelig tilbyder FCM ikke en ny kontrakt på 1000 Euro) , så er jeg dog ikke i tvivl om at der menes bagudrettet, altså der er hvad Jude tjener på den nuværende kontrakt og så kan der næppe være tvivl om at 1000 Euro, eller et beløb i den omegn, er en underbetaling i forhold til ligeværdige fodboldsspillere i resten af Danmark, for at benytte et sammenligneligt grundlag. Beløbet behøver ikke være korrekt, men der bør ikke være nogen tvivl om at spillere som Jude hører til blandt de absolut dårligst lønnede i Superligaen.
Angående at lade Jude gå, så mener jeg faktisk det vil være en skam, specielt fremadrettet, for jeg syntes han indeholder ganske meget potentiale og en ting er helt sikker, vi finder ikke en erstatning i samme klasse, til samme pris. Altså, lader vi ham gå, bliver det for at spare nogle få håndører som ikke gør en forskel i det samlede regnskab og det bliver jo ikke på bekostning af en forstærkning..