Hekler skrev:
Der kræves at man formulerer et argument eller en diskurs.
Det er et rent formelt. Hvordan opbygges et argument??
Det er ikke interessant hvad folk mener kun hvorfor de mener det.
Okay nu kan jeg simpelthen ikke dy mig længere...
1.a) Som udgangspunkt er et argument en påstand indeholdende to informationerne, hvor den ene påviser den anden.
1.b) Hvis du virkelig mener, at vi skal ud i en debat om hvordan et argument opbygget er der en lang række faktorer der spiller ind. Hvilken slags argumentation taler vi om? Logisk argumentation eller retorisk argumentation? Er det deduktiv eller kausal argumentation?
Hvilken slags argumentationsforms opbygning vil du gerne diskuterer?? Jeg kunne nævne flere argumentationstyper, men eftersom det er de 4 mest "kendte/brugte" vil jeg "nøjes" med det.
2.a) Hvis vi skal debatterer brugen af diskurs, skal vi først og fremmest være enige om, at diskurs kan ses med både humanistiske og samfundsvidenskabelige øjne, jeg ved ikke hvilken en af dem du vil tage op?
2.b) Uagtet hvilken af de to former for diskurs begreber du gerne vil tage op til debat vil jeg først og fremmest understrege, at en diskurs ikke er noget man formulerer på samme måde som et argument formuleres. En diskurs omfatter
sprogbruget på skrift såvel som i tale. Det er mig uklart om du mener, at vi skal ud i en længere diskursanalyse af sprogbruget på graven, dog vil jeg mene, at det er en kende i overkanten, selvom det kunne være ret sjovt, da der blandt visse brugere herinde er en bestemt diskurs i deres debatindlæg (
Og dette er ikke negativt ment!)
2.c) Et eksempel på en diskurs kan være følgende:
Under Irak krigen som var yderst omtalt og upopulær grunden det minimalt flertal i folketinget, omtalte den daværende VK regering krigen som "
... Vores indsats i Irak" Ligeså vel som man altid hørte VK omtalte det som "
... vores indsats i Afghanistan"
Modsat ville man hører oppositions partierne omtale det som "
... Krigen i Irak" og "
...Krigen i Afghanistan"
Hvad er forskellen vil mange tænke?
Den valgte diskurs af den konsekvente brug af ordet
"indsats" som er et positivt ladet ord, vil skabe en positiv omtale om de danske soldaters medvirken i krigene, og derved forøge forståelsen for deltagelsen.
Den valgte diskurs af ordet
"krig" som er negativ ladet, vil skabe en usikkerhed og sigende utilfredshed med deltagelsen..
Derved har partierne valgt en bestemt diskurs af deres sprogbrug for at fremme deres politik og for at gøre implementeringen af deres politik i den danske befolkning lettere..
Jeg ved godt, at dette var et meget let og meget brugt eksempel på en ultra kort diskurs analyse, af et emne som er fuldstændig ligegyldigt i denne tråds sammenhæng. Ligegyldigt mener jeg personligt også, at din offentlige sviner omkring folks manglende indsigt i argumentation og diskurs-retning er...
Jeg vil give dig ret i, at mange personer på diverse debatfora her inkl. graven, ofte smider omkring sig med påstande uden at have et sagligt eller videnskabeligt belæg for påstanden, og at mange personer ofte kommer med påstande der modsiger hinanden, men sådan er debatfora tilværelsen Helker.
Hvis du vil læse mere om brugen og eventuel en bevist brug af diskur i forskellige sammenhæng, vil jeg varmt anbefale dig John Benjamins - Journal of Language and Politics (Online ISSN: 1569-9862) Den har hvert i fald "underholdt" mig i mange aftentimer...
/Starbucks!