Forventninger til sæson 2013-14

Om FC Midtjylland og Black Wolves
Brugeravatar
Kent
Indlæg: 3814
Tilmeldt: 20. maj 2009, 17:15

Forventninger til sæson 2013-14

Indlæg af Kent »

I morgen spilles den første træningskamp, og dermed er det vel ved at være tid til at kigge lidt på den kommende sæson.

Jeg må indrømme, at mine forventninger er ret lave. Albæk er smuttet, sandsynligvis er et par stamspillere mere på vej ud og der kommer ikke forstærkninger ind. Ergo er vi væsentlig svækket før den nye sæson - og når det så sammenholdes med langtidsskader til Hassan og Hedi, samt at vi på nuværende tidspunkt har yderligere 4 spillere skadet (Rømer, Santiago, Kolja og Mads Pedersen) - så lugter det langt væk af at vi får en svær indledning på sæsonen og ikke ligefrem går noget stort efterår i møde.

Vi kommer til at spille med en ekstrem smal trup, hvor vi selv i stærkeste opstilling kommer til at have spillere, hvis niveau er ukendt. Vores generelle historik ift skader og karantæner øger ikke ligefrem optimismen. Det ender med lappeløsning på lappeløsning.

Jeg er derfor pessimist, og vil være tilfreds hvis vi kan undgå at være med i den absolutte bundkamp og i akut nedrykningsfare det meste af sæsonen. Hvis vi kan gentage 6. pladsen vil det være en godkendt præstation.

Cortez
Indlæg: 1262
Tilmeldt: 19. maj 2009, 08:03

Re: Forventninger til sæson 2013-14

Indlæg af Cortez »

Deler desværre din pessimisme, Kent.

Der er godt nok ikke meget at glæde sig over som FCM fan for tiden og jeg forudser også at det kommer til at gå ud over tilskueropbakningen i endnu mere udpræget grad end tilfældet var i sidste sæson.

Jeg plejer ellers ikke at være så sortseende, men jeg har godt nok svært ved at få øje på ret meget positivt. Er der nogen der kan hjælpe eller er vi på vej ind i en dødsspiral?

/Cortez

Noe
Indlæg: 1521
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Forventninger til sæson 2013-14

Indlæg af Noe »

Cortez skrev:Deler desværre din pessimisme, Kent.

Der er godt nok ikke meget at glæde sig over som FCM fan for tiden og jeg forudser også at det kommer til at gå ud over tilskueropbakningen i endnu mere udpræget grad end tilfældet var i sidste sæson.

Jeg plejer ellers ikke at være så sortseende, men jeg har godt nok svært ved at få øje på ret meget positivt. Er der nogen der kan hjælpe eller er vi på vej ind i en dødsspiral?

/Cortez
Vi er stadig 3. favorit til mesterskabet hos 4 ud af 5 bookmakere: http://www.oddschecker.dk/fodbold/dansk ... aen/vinder

Jeg ønsker ikke at nære en jubeloptimisme, men jeg synes altså at I stirrer jer blind på os selv. Husk på, at den resterende superliga vil være svagere end i rigtig mange år. De store, etablerede profiler er væk og er erstattet af unge, smalle trupper i 10 ud af 12 klubber.

Vores første 11 er stadig klasse. Derudover ser det svært ud. I har ret i, at vi er sårbare, og at vi kan risikere et dårligt efterår. Jeg tror bare, at det gælder for næsten alle klubber.

Et skud fra mig siger 4-5 pladsen.

Brugeravatar
Acebone
Indlæg: 3226
Tilmeldt: 20. maj 2009, 19:20
Geografisk sted: Viborg

Re: Forventninger til sæson 2013-14

Indlæg af Acebone »

Noe skrev:Vi er stadig 3. favorit til mesterskabet hos 4 ud af 5 bookmakere: http://www.oddschecker.dk/fodbold/dansk ... aen/vinder
Jeg får det til 2 ud af 5? Derudover finder jeg Randers' odds besynderligt høje.

Faktum for os er, at Albæk er væk, og den direkte erstatning, Hedinsson, er skadet. Hassan er skadet. Danny er formentlig væk til vinter. Hvis der sker noget som helst med Petter Andersson, er vi seriøst på røven. Da vil vores ellers målfarlige midtbane fra sidste sæson være bombet tilbage til stenalderen.

Transfervinduet er endnu langt, og derfor er det svært at sige, om de andre hold bliver væsentligt svækkede. En hurtig status på vores modstandere, som tingene tager sig ud netop nu:


AaB
Svækkede offensivt med Kayke og Helenius væk. Er nok nødt til at hente en tilpas god angriber med nogle af pengene fra Helenius, økonomiske problemer eller ej. Kusk kan ikke styre showet alene.

AGF
Håland ud, Lange ind. Det ændrer ikke rigtig det store og ser stabilt ud.

Brøndby
Ny træner. Styrket i målet med Hradecky. Svækket på bredden med bl.a. Rommedahl, Stryger, Kristiansen, Randrup og McGrath væk. Kun Stryger kunne Brøndby vel for alvor have været interesseret i at beholde, men den store udskiftning kan ramme dem hårdt. Er næppe færdige på transfermarkedet. Det er svært at gennemskue, om det er fugl eller fisk her.

København
Ligegyldige. Ligner uanset hvad en klar mester.

Esbjerg
Ny træner. Høgh, Lange og Hradecky er væk, og en hollandsk lottokupon er hentet. Med Kian Hansen, Martin Braithwaite og brdr. Ankersen er holdets grundstamme dog stadig intakt. Jeg ser dem ikke komme i alvorlige problemer lige nu, men det kan ændre sig, hvis de heller ikke kan holde på Smarason. Så begynder åreladningen at se mærkbar ud, og de må revurderes.

Nordsjælland
Okore er væk, en klar svækkelse. Jradi kan blive en spændende tilføjelse til offensiven. Et hold, der også skal ud at bruge penge, og som nok skal blive i subtoppen.

Vestsjælland
Opruster hårdt. Som det ser ud nu, er der købt spillere til at skifte halvdelen af holdet. Der er individuel klasse nu, men kan Ove P få dem til at klikke fra dag ét?

OB
Marcus Pedersen er væk, ingen tilgange endnu. OB er blevet nr. 10 to år i træk, og allerede inden sæsonen er der snak i krogene. Troels Bech har bandlyst mobiltelefoner for at styrke holdånden. Pt. må de fynske fans være mindst lige så pessimistiske som os.

Randers
Roterer godt i stalden. Skifter Ousted med Mikkel Andersen. En del dødvægt ud, Mads Agesen, Martin Svensson og en svensker ind. De ender formentlig over os.

SønderjyskE
Jeg plejer altid at lade tvivlen komme sønderjyderne til gode. De har et uvurderligt overlevelsesinstinkt, der bør være en fordel ifht. f.eks. oprykkerne. Til gengæld har de mistet Vibe og Hedinsson. Det ser svært ud for dem, men det har det jo gjort i så mange sæsoner.

Viborg
Vandt 1. division, men har ikke Vestsjællands økonomiske muskler. Har sikret Egeris og Christopher Poulsen til forsvaret, men mangler en målmand. Ligner pt. et godt bud på den ene nedrykker.


Summa summarum:

Oprykkerne fra Viborg og Slagelse er helt naturligt de store spørgsmålstegn. Brøndby og SønderjyskE følger med i den gruppe.

OB, AaB og vores kære Midtjylland er regionale storhold med hovedpine. Det er hold, der ikke er gearede til at rykke ned, men som samtidig ikke kan sige sig fri fra at blive indblandet i sumpen. Nedrykning = katastrofe.

AGF, Esbjerg, FCK, FCN og Randers er de sikre hold i min bog. Jeg har svært ved at finde hårdtslående argumenter for, at de skulle rykke ud. Disse hold har tilpas kontinuitet og/eller kvalitet.

Mazter81
Indlæg: 350
Tilmeldt: 11. aug 2009, 22:17
Geografisk sted: Paphos, Cypern
Kontakt:

Re: Forventninger til sæson 2013-14

Indlæg af Mazter81 »

Cortez skrev:Deler desværre din pessimisme, Kent.

Der er godt nok ikke meget at glæde sig over som FCM fan for tiden og jeg forudser også at det kommer til at gå ud over tilskueropbakningen i endnu mere udpræget grad end tilfældet var i sidste sæson.

Jeg plejer ellers ikke at være så sortseende, men jeg har godt nok svært ved at få øje på ret meget positivt. Er der nogen der kan hjælpe eller er vi på vej ind i en dødsspiral?

/Cortez
Jeg er ikke helt så pessimistisk mht. tilskueropbakningen.

Typisk så sikrer en masse unge (og lokale) spillere vel en større lokal opbakning?

Brugeravatar
Acebone
Indlæg: 3226
Tilmeldt: 20. maj 2009, 19:20
Geografisk sted: Viborg

Re: Forventninger til sæson 2013-14

Indlæg af Acebone »

Mazter81 skrev:Jeg er ikke helt så pessimistisk mht. tilskueropbakningen.

Typisk så sikrer en masse unge (og lokale) spillere vel en større lokal opbakning?
Det er jeg ikke overbevist om. Jeg tror, det primært er noget, der glæder den loyale skare, som kommer på stadion i forvejen.

Størstedelen af publikum skal lokkes. Spillere, som resten af landet kender og frygter, lokker folk til stadion. Tænk Mohamed Zidan eller Farlige Frank i sine velmagtsdage. Som jeg ser det, har vi én spiller, der er i nærheden af at kunne blive en publikumsmagnet, og det er Petter Andersson.

Først og fremmest er det dog det samlede indtryk i ligaen, der tæller. Hvis vi spiller med i den sjove ende, kommer folk helt naturligt frem af deres huller. Derfor er det vigtigt, at vi får en bedre start end i sidste sæson.

Spicker
Indlæg: 532
Tilmeldt: 22. sep 2009, 21:52

Re: Forventninger til sæson 2013-14

Indlæg af Spicker »

Acebone skrev:
Mazter81 skrev:Jeg er ikke helt så pessimistisk mht. tilskueropbakningen.

Typisk så sikrer en masse unge (og lokale) spillere vel en større lokal opbakning?
Det er jeg ikke overbevist om. Jeg tror, det primært er noget, der glæder den loyale skare, som kommer på stadion i forvejen.

Størstedelen af publikum skal lokkes. Spillere, som resten af landet kender og frygter, lokker folk til stadion. Tænk Mohamed Zidan eller Farlige Frank i sine velmagtsdage. Som jeg ser det, har vi én spiller, der er i nærheden af at kunne blive en publikumsmagnet, og det er Petter Andersson.

Først og fremmest er det dog det samlede indtryk i ligaen, der tæller. Hvis vi spiller med i den sjove ende, kommer folk helt naturligt frem af deres huller. Derfor er det vigtigt, at vi får en bedre start end i sidste sæson.
Kan godt være mig, men spillere som Igboun og Rilwan virker da også som publikumsmagneter.
Tror også Duncan kan blive magnet hvis han får gang i sine scoringer :)

Brugeravatar
Acebone
Indlæg: 3226
Tilmeldt: 20. maj 2009, 19:20
Geografisk sted: Viborg

Re: Forventninger til sæson 2013-14

Indlæg af Acebone »

Spicker skrev:Kan godt være mig, men spillere som Igboun og Rilwan virker da også som publikumsmagneter.
Tror også Duncan kan blive magnet hvis han får gang i sine scoringer :)
Det vil jeg godt give dig ret i. Der er formentlig også en del, der har de to driblekonger som favoritter. :)

Problemet er, at Rilwan er langtidsskadet, og Sly har været ude at sige, at han er 70 % væk, så spørgsmålet er, hvordan det ser ud til sæsonstarten.

Duncan kan skam blive det, men han skal slå til forholdvist hurtigt. Det er nu og her, han skal vise, om han stadig har klassen.

Med dagens transfer af Cornelius fra FCK til Cardiff er Superligaen efterhånden ved at være tømt for mange af sidste sæsons respektive klubtopscorere, og der er derfor alle muligheder for at vinde fodbold-Danmarks opmærksomhed. Det kunne være rart med en midtjysk spiller højt oppe på listen igen.

Mazter81
Indlæg: 350
Tilmeldt: 11. aug 2009, 22:17
Geografisk sted: Paphos, Cypern
Kontakt:

Re: Forventninger til sæson 2013-14

Indlæg af Mazter81 »

Med Rilwan skadet i 6 måneder tror jeg der skal et ret stort bud ind, for Sly får lov til at smutte, på trods af, at vi jo selvfølgelig skal have nogen knaster i kassen

TrueWolfMidt
Indlæg: 3356
Tilmeldt: 4. aug 2011, 11:46
Geografisk sted: 7400 Snejbjerg.

Re: Forventninger til sæson 2013-14

Indlæg af TrueWolfMidt »

Håber så inderligt, at nogle af vores upcomming og resten af 1 holdstruppen, virkelig brager igennem i dette efterår og viser, at de er klar til superligaen og med det samme, vil lægge afstand til bunden af superligaen, for det har vi så inderligt brug for. Vi skal have medvind, både økonomisk og på banen samt på tilskurerpladserne, jo før jo bedre. Fcm skal på fode igen, og hurtigst muligt.

Brugeravatar
Kent
Indlæg: 3814
Tilmeldt: 20. maj 2009, 17:15

Re: Forventninger til sæson 2013-14

Indlæg af Kent »

Jeg kan ikke helt bestemme mig for, om det er positivt at Glen begynder at forberede sig på lappeløsninger allerede nu - fx med Janssen som 8'er - eller om det bare generelt er trist, at vi er på vej ind i et efterår, der potentielt ser meget problematisk ud: http://fcm.dk/nyheder/startopstillingen ... stein-kiel

Sylvester
Indlæg: 612
Tilmeldt: 30. dec 2010, 20:15

Re: Forventninger til sæson 2013-14

Indlæg af Sylvester »

Kent skrev:Jeg kan ikke helt bestemme mig for, om det er positivt at Glen begynder at forberede sig på lappeløsninger allerede nu - fx med Janssen som 8'er - eller om det bare generelt er trist, at vi er på vej ind i et efterår, der potentielt ser meget problematisk ud: http://fcm.dk/nyheder/startopstillingen ... stein-kiel
Det er vel kun på toppen vi har 2 rutinerede spillere til én plads og vi har vel næppe råd til have en af dem til at starte på bænken.

Men klart, vi får ligaens langsomste 8'er :D Næppe godt for presspillet..

Noe
Indlæg: 1521
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Forventninger til sæson 2013-14

Indlæg af Noe »

Kent skrev:Jeg kan ikke helt bestemme mig for, om det er positivt at Glen begynder at forberede sig på lappeløsninger allerede nu - fx med Janssen som 8'er - eller om det bare generelt er trist, at vi er på vej ind i et efterår, der potentielt ser meget problematisk ud: http://fcm.dk/nyheder/startopstillingen ... stein-kiel
Både og? På den ene side ville det selvfølgelig være dejligt at have 06/07-truppen til rådighed, men når det nu ikke kan være sådan, er det lidt betryggende, at vi HAR været igennem helvede, og trænerteamet har bedre fornemmelse for de mekanismer der er i spil ifht. en smal trup.

I øvrigt godt spin af Glen, at han både får udtrykt stor tilfredshed og optimisme, og samtidig gøder jorden for gode undskyldninger, hvis det går den forkerte vej med den hjemmeavlede trup ;)

Sylvester
Indlæg: 612
Tilmeldt: 30. dec 2010, 20:15

Re: Forventninger til sæson 2013-14

Indlæg af Sylvester »

http://aoh.dk/artikel/janssen-tr%C3%A6kkes-tilbage
I horisonten kan jeg se udfordringer på den plads (midtbanen, red.), siger Glen Riddersholm og bekræfter, at udfordringerne kan være et salg af én af de centrale midtbanespillere.
Lyder det ikke lidt til at Andersson er på vej væk, eller er horisonten helt frem til nytår hvor Danny forsvinder?

Hvis Andersson forsvinder og Danny er væk til vinter, så begynder det virkelig at se problematisk ud..

Brugeravatar
Acebone
Indlæg: 3226
Tilmeldt: 20. maj 2009, 19:20
Geografisk sted: Viborg

Re: Forventninger til sæson 2013-14

Indlæg af Acebone »

Andersson må virkelig ikke smutte nu med mindre, vi får kassen for ham. Vi skal altså have is i maven her. Han er en af de få, der stadig har en lang kontrakt, så modsat Albæk-handelen er det klubben, der sidder med de bedste kort her.

Jeg ville sige blankt nej til alt under 15 mio. Så vigtig er han for os.

Besvar