Den 15-mandstrup der allerede er udtaget kan ses her http://www.dbu.dk/news/newsShow.aspx?id=247714 og det er tydeligt der er en del huller i truppen som der skal indhentes spillere til. 3 Målmænd, 3 centerforsvarere, 1 højre back, 4 centrale midtbanespillere, 1 wing, 2 angribere og 1 allrounder (Vingaard) er hvad der er udtaget indtil videre, så specielt på backs og på kanterne skal der vist tilføjes nogle spillere, hvilket giver flere af vores spillere gode muligheder
De spillere som måske kan blive aktuelle for landsholdet er:
Borring: Venstekanter med kvalitet er en mangelvare i dansk fodbold og det kan bestemt være en fordel for Borring som måske kan lukrere på Grønkjær skade, Beckmann (hvem sagde overvurderet) degradering til første division og Simon Poulsens manglende form i Holland. Borrings hurtighed er bestemt også en fordel for ham, MO kan jo godt lide 4-3-3 systemet og det kræver ofte nogle wings med god speed. Borring har leveret varen på et tilfredsstillende niveau i de fleste af FCMs første kampe, men spørgsmålet er så om det helt er nok til landsholdet, men alternativerne er ikke alverden, måske en Anders Due i AaB kan blive aktuel.
Thyge: Thyge er blandt de spillere som har holdt højest niveau i samtlige kampe i sæsonopstarten og han har været inde over før og MO ved hvad han står for. Problemet for Thyge er den konkurrence som befinder sig centralt på banen og måske tror jeg også Thyge er svær at placere for MO, skal han spille centralt, hængende angriber eller kant? Mod Tjekkiet så vi eksempelvis at han spille som højre wing, hvilket vel ikke er Thyges foretrukne position.
Christopher Poulsen: Spillede en god kamp mod City og bestod testen mod en international modstander i fornem stil. Kæmper sandsynligvis mod T. Rasmussen fra Bif, om venstre backpositionen, men med Morten Olsens logik er han måske kun 3-4 valg bag Niklas Jensen og Chris Sørensen. Hvis C.P ikke bliver udtaget den her gang efter de sidste to fantastiske kamp, frygter jeg han aldrig nogensinde bliver udtaget, ikke mens han er i FCM ihvertfald. måske Morten Olsens stolthed også står i vejen for C.P, så er han jo nødt til at indrømme at det var en fadæse ikke at udtage ham til liga-landsholdet. Er mit bedste bud på Landsholdsplads
Danny: Danny beviser efterhånden et topniveau som berettiger til en landsholdsudtagelse og det er jo ikke fordi det vrimler med konkurrenter på kant-positionerne på landsholdet. Morten Olsen må være imponeret af det niveau som Danny har vist de sidste to kampe, hvis han ellers har set dem og Danny har utvivlsomt også nogle kompetencer som MO værdsætter såsom hurtighed og kombinationsstyrke. Spørgsmålet er så om Dannys bundniveau er højt nok til at blive udtaget, han er jo stadig en tendens til at falde ud af kampene når tingene ikke lykkedes og han er sjældent den der løfte holdet.
Spændende blir det om Morten Olsen har fået øje for FCMs danske profiler, eller om vi endnu engang skal have gang i snakken om københavneri