Meget meget vigtigt med de 3 point. Ikke nogen flot spillet kamp, men alligevel en del store chancer og en helt fortjent sejr som jeg så det.
Ting jeg lagde mærke til:
- jeg er generelt positivt indstillet over for Olsson, og udover målet synes jeg han bidrager med en gejst og energi, som i høj grad manglede på midtbanen før han kom ind. Han holder for længe på bolden ind i mellem, men de kvaliteter han har synes jeg klart retfærdiggør en startplads. Jeg læste et sted at han overgik VDV på alle parametre og det er jeg ikke enig i, men han har et særligt blik for den chanceskabende aflevering og så er han selv i stand til at tage en masse meter via sine hurtige ryk, og kan også gå forbi sin mand.
- En lidt usynlig VDV i 1. halvleg, der alligevel får skabt et par chancer der bør give mål. Håber snart han kan spille en hel kamp
- En rigtig god kamp af Dahlin
- Igen igen en uheldig Duelund, der vist næsten bliver skadet hver eneste gang har får chancen. Håber han er klar til næste kamp.
- Morten Bruun (måske den bedste kommentator på dansk tv) som kommenterede kampen, nævnte flere gange den kæmpe forskel der er på Pauls bundniveau og hans niveau når han er bedst. Han kan nogle ting som ingen andre af de spillere vi har, men han kikser også fuldstændig i flere situationer som sjældent set i superligaen. Jeg ved ikke om løsningen er pause eller flere minutter, men det er lidt frustrerende at han ikke er mere stabil og træfsikker end han er.
Og så lige en stor tak til Viborg for at nedlægge Brøndby
