Det smukke spil

Om FC Midtjylland og Black Wolves
Noe
Indlæg: 1521
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Det smukke spil

Indlæg af Noe »

Der skal nok komme en del kritik af både Kuhn og spillerne, når vi begynder at tabe kampe. Til gengæld har kritikken det med at blive skinger og meget lidt nuanceret, hvis det er småt med points i tabellen. I håb om at få en god debat, vil jeg derfor gerne starte i det klare, varme lys fra en 4-0-sejr. Here goes:

Kuhn har meldt klart ud, at han har ønsket at stabilisere holdet gennem en solid defensiv. Fair nok. I de første kampe af den nye sæson har vi således levet fedt af en meget solid defensiv og et ultraeffektivt omstillingsspil. Det har givet points som aldrig før. Spørgsmålet er, om det er den vej FCM skal?

Jeg har meget stor respekt for det arbejde Kuhn laver, især omkring mandskabsbehandlingen. Jeg er klar over, at han har følt behov for at opbygge noget fra grunden i klubben, og jeg tænker da heller ikke dette indlæg som en negativ kritik af hans arbejde. Mere som en reminder: Hvad er det for en spillestil, vi gerne vil se, og som vi skal udvikle os hen imod?

Jeg har som udgangspunkt ikke noget imod en direkte kontrastil. Når bare inspirationen kommer fra Tysklands hurtige kombinationer, og ikke Tude-Oves Randers. Når vi - som i går – eksempelvis spiller med både Izunna og Salami på midten for at neutralisere modstandernes midtbane, så kommer der ikke mange fremadrettede genistreger. Jeg savner samtidig modet til at prøve kombinationer langs jorden, i stedet for straks at forsøge at sætte Borring i spil, eller den lange aflevering til Franks hoved.

Man kan komme med en del indvendinger mod ovenstående: Det var et ungt hold i går, og et urutineret midterforsvar skulle beskyttes, men trods det, mener jeg, at vi slet ikke har set en etableret offensiv i år. Dødboldene naturligvis undtaget.
Jeg håber at vi er i gang med en udviklingssæson. At vi er i gang med at udvikle en slagkraftig offensiv igen. For jeg savner den sgu.
Hvad mener i?

Young Wolf
Indlæg: 95
Tilmeldt: 21. maj 2009, 15:55

Re: Det smukke spil

Indlæg af Young Wolf »

Enten var det Allan Kuhn eeller Glen Riddersholm der tidligere i sæsonen sagde at vi skulle bevæge os hen mod at være mere spilstyrende. Men at dette netop var en udviklingssæson. SÅ tænk hvad det ikke kan blive til :D

Dondinho
Indlæg: 527
Tilmeldt: 28. okt 2009, 22:20

Re: Det smukke spil

Indlæg af Dondinho »

Jeg synes det er fuldstændig rigtigt at vi har mangler i det etablerede offensive spil, men jeg synes det er fantastisk at Kuhn har formået at få holdet gearet så godt deffensivt. Mon ikke det er meningen at holdet skal bygges op omkring J. Poulsen og Ilsø som de spilstyrende når vi har bolden, offensive kanter som kan løbe til baglinjen og så Frank på mindten, med indløb fra modsatte fløj til at true i feltet..?

Det vigtige er som jeg ser det at man har disse boldfaste centrale spillere som kan holde bolden på føderne imens andre kan løbe i position til at modtage bolden i medløb, samtidigt kan backerne være mere trygge til at komme med frem. Som det er nu har vi for svært ved at spille op igennem midten og derfor får vi svært ved at lave de farlige afleveringer til fløjene, som i stedet får bolden med ryggen til mål.

Jeg håber at Kuhn og Glen, har styr på hvad fremtiden skal indeholde både offensivt som deffensivt.

Brugeravatar
Kent
Indlæg: 3814
Tilmeldt: 20. maj 2009, 17:15

Re: Det smukke spil

Indlæg af Kent »

Young Wolf skrev:Enten var det Allan Kuhn eeller Glen Riddersholm der tidligere i sæsonen sagde at vi skulle bevæge os hen mod at være mere spilstyrende. Men at dette netop var en udviklingssæson. SÅ tænk hvad det ikke kan blive til :D
Jeg så Riddershold for nogle uger siden udtalte i HF (tror jeg det var), at de arbejdede på at bygge det offensive på, men de forventede først, at det for alvor ville kunne ses næste sæson (!). Så det er en ret lang tidsplan.

Det er fint nok, at forholde sig kritisk overfor vores etablerede offensive spil, da det bestemt ikke har været godt. Vi har været skarpe på dødbolde og omstillinger, men det er også det. At vi har fået så mange point som vi har, skyldes bestemt at vi har haft marginalerne på vores side og der skulle ikke ændres meget, før vi havde haft 5-8 point mindre.

Samtidig skal vi huske, at vi I mange år har brokket os over, at vi var svage på dødbolde og aldrig spillede til nul. De ting er nu rettet, og det skal vi altså være MEGET glade for.

Brugeravatar
pr0j3ct
Indlæg: 1402
Tilmeldt: 13. apr 2010, 20:03

Re: Det smukke spil

Indlæg af pr0j3ct »

Man kan sige vi er startet fra bunden... Midtjylland i dyb krise, derefter en grundig udrensning af spiller truppen, primært på grund af det økonomiske, men tror også at det er på grund af, at klubben sadler lidt om. Ny træner, BS ind, ny start.

Kuhn og team har så valgt at fokusere på det defensive først, bygge op fra grunden og spille på det omstilling klubben altid har været god til, nu så også med klubbens vel bedste defensiv og organisation nogensinde og en af ligaens klart bedste. Plus vi er stadigt super gode til omstillingsspillet. Vi mangler så det offensive, spil ved jorden til målgivende chancer, at være spilstyrende i dele af kampen og primært på hjemmebane. men jeg ved der arbejdes på det og eftersom Rom ikke blev bygget på en dag, kommer FCM´s sprudlende offensive spil, heller ikke på kort tid. Jeg syntes vi er nået langt i klubben på kort tid og jeg tror på at vi når endnu længere, med tiden og vi nok også skal komme til at se offensivt spil ved jorden og spilstyrende perioder af kampene fra FCM´s side. Men ting tager tid og fodbold generelt har ændret sig, til det mere defensive taktiske for rigtigt mange hold uanset størrelse og styrke. Selv hold med verdens stjerner som kan spille sprudlende fodbold, må til tider, spille taktisk kedelige kampe.

Jeg savner også noget mere spil fra FCM, primært ved jorden, og aggressivt angrebsspil. Men tror at vi stille og roligt nok skal komme til at se mere af det, dog i perioder. Tvivler stærkt på at det bliver noget vi i fremtiden ser hele tiden 90+ min. fra hold som også spiller på placeringer. Dertil er kampe generelt blevet for taktiske.

jeg syntes også at vi har en flok spillere som sagtens kan bringe dette etablerede offensive spil, både med vores kanter dele af vores midtbane, og de "nye" angribere som stille og roligt bliver kørt i stilling. Med angribere som Sly, baba, Ken osv. og midtbane folk som Poulsen, Ilsø, en forsvar spiller som Bak, der også kan sætte noget spil igang, tror jeg at spillet nok skal komme, og syntes også at det tvinger klubben til at spille mere ved jorden med de spillere og vi kan ikke altid satse på Frank til at smide en bold ind i hovedet på, vi skal selvfølgeligt lære at spille mere varieret, uanset hvilket hold vi skal møde og hvilke spillere vi har til rådighed, vil da også styrke os klart. Men alt kræver selvfølgeligt tid.

JensMikkelsen
Indlæg: 68
Tilmeldt: 16. aug 2010, 23:33

Re: Det smukke spil

Indlæg af JensMikkelsen »

Først vil jeg lige starte med at sige tak.... Tak for dette seriøse indlæg ;)

Det er klart at vores spil ikke er af det smukkeste for tiden. Vi startede sidste med at målene pev ind om ørene på Onyzko (muligvis med stavefejl). Det var ved trænerskiftet meget magtpåliggende for Kuhn at stabillisere holdet og tage nogle af hans spidskompetencer med ind på holdet, bla. dødbolde som han havde ansvaret for i Aab. I starten så det ikke så godt ud, men efter vinterpausen, hvor Glen og Kuhn fik ro til at arbejde med holdet i en opstartsfase, kom der mere styr på strukturen på holdet og hvordan fundamentet skulle være.

Jeg kan godt huske hvor lang tid der gik inden Erik Rasmussen fik 100% styr på strukturen, han startede bare med offensiven og det gjorde at man ikke var så opmærksom på det (det blev man i Agf). Da han så fik styr på tingene gik det jo godt.

Forskellen på de 2 måder at gribe tingene an på gør at hvis tingene ikke køre så har en stærk deffensiv og falde tilbage på, også forsøge at slide modstanderen op derfra og virkelig give dem kniven ved den mindste fejl (Det er vel egentlig det, der altid har været danske holds problem i europa, 1 fejl også var vi straffet omgående, men det er en anden debat).

Der er meldt ud fra trænerstaben at man ønsker at holdet at kontrollere kampene, men at dette tager tid. Det giver for mig stor mening, Erik forsøgte det også da vi under hans vinger var blevet et etableret tophold som hold pakkede sig for, det lykkedes efter min bedste overbevisning ikke.

Det kræver meget spilmæssigt og mentalt inden det lykkedes. Så indtil da stiller jeg mig tilfreds med point frem for flot spil :P

Brugeravatar
Hekler
Indlæg: 980
Tilmeldt: 20. maj 2009, 16:54

Re: Det smukke spil

Indlæg af Hekler »

Vi har aldrig spillet bedre end vi gør lige nu...ja det er en sandhed med modifikationer, men jeg mener det faktisk.
Jeg har aldrig haft så let ved at følge med i hvordan vi kontrollerer spillet, presser modstanderne i de rum vi vil have dem og laver et pres spil som hele holdet er med i.

Jeg har aldrig haft en fornemmelse af at spillerne vidste hvor de har hinanden som nu.

Jeg ved godt vores offensive spil endnu ikke har udfoldet sig helt, men hvis man tænker på hvor mange forskellige forsvar vi har spillet med, så forklarer det jo en del af historien. Den anden del er at vi prøver med nogle nye løbemønstre som endnu ikke har givet fuld bonus.

Jeg siger ikke at vi bare vinder alle kampe med det system, men jeg synes i hvert fald vi er blevet noget bedre rustet end i lang tid, og der er masser af muligheder for at bygge mere på.

/Hekler - En glad fan!
Nogen kaster med brosten, andre kaster håndtegn.
Jeg nøjes bare med at kaste skygge.
/Hekler

Brugeravatar
Ravnen
Indlæg: 4364
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Det smukke spil

Indlæg af Ravnen »

Helt dårligt kan vores offensiv ikke være. Vi har scoret 9 mål i de seneste tre kampe, altså 3 mål pr. kamp!

Men ja, det er rigtigt at det ikke længere ser så smukt ud, og at vi spiller uhyre simpelt. Vi er nok for tilvænnet efter årene med Erik Rasmussen. Vores nuværende spillestil er mere realistisk for en klub på vores niveau.

Vores defensiv været et problem i FCM siden Ove Pedersen var træner. Så det er rigtigt gjort af Allan Kuhn, at få styr på dette.

Man må jo virkelig tage hatten af for at vi kun har lukket 2 mål ind i 6 kampe, og har haft hele 4 clean sheets, hvor 2 endda var på udebane hvor vi ellers har været kronisk dårlige.

Jeg tror at jo mere tryg holdet bliver ved defensiven, jo mere tør man fremad. Desuden skal en sæson altid lige i gang, før det gode spil kommer. Det er sjældent sprudlende de første runder.

Så jeg er enig med Hekler, det her er det bedste vi har set endnu. Med masser af potentiale at bygge videre på.

Noe
Indlæg: 1521
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Det smukke spil

Indlæg af Noe »

Gårsdagens FCK-sejr må være det bedste eksempel på, at alt godt kommer til den som venter. Også selv om FCK-spillet under Ståle til tider har været gudsjammerligt kedeligt at se på.

Jeg er helt enig i, at mere struktur på FCM-holdet er af det gode. Det har vi virkelig manglet. Dødboldene er også i plus - super. Til gengæld lever vi livet farligt med det nuværende spil: Vi er helt afhængig af dødbolde, modstandernes fejl eller heldige scoringer for at hive sejre hjem. For vi scorer ikke i åbent spil ved stillingen 0-0.

Som nævnt ovenfor, arbejdes der tilsyneladende på offensiven. Det glæder mig meget, og jeg mener at fans og publikum i den forbindelse, bør udvise tålmodighed. Også når sejrene kommer lidt mere sjældent end lige nu. Til gengæld kunne det være fantastisk, hvis trænerstaben (fortsat) viser åbenhed, og giver en indikation på udviklingen ind i mellem. Er vi på vej? Hvad skal der til? Hvad skal vi kigge efter?

Mht. de taktiske udfordringer med at spille med et ungt hold, kan jeg i øvrigt anbefale et længere (for et radiointerview) med Frank: http://www.dr.dk/Regioner/Vest/Nyheder/ ... 205100.htm

Besvar