Er der en ny fusion på vej?

Om FC Midtjylland og Black Wolves
Bjørn

Er der en ny fusion på vej?

Indlæg af Bjørn »

Sakset fra danskamp.dk

FC Midtjylland: FCM og IBEH afprøver muligheden for et formaliseret samarbejde
01-06-05 10:18:04

Meddelelse nr. 20/2005

De to eliteidrætsklubber vil fremdrive synergier – specielt rettet mod landsdækkende storsponsorer

Bestyrelserne i Ikast-Bording Elitehåndbold og FC Midtjylland har besluttet at afprøve muligheden for et formaliseret strategisk og praktisk samarbejde. Begge klubber har licensudspring fra Ikast FS, og har derigennem haft berøring på flere punkter gennem årene, men egentlig samarbejde har man først for alvor set i forbindelse med tilblivelsen af Sportscenter Ikast, hvis 1. etape blev taget i brug i slutningen af marts. Her har IBEH fået administration og sponsorfaciliteter, mens FC Midtjylland pr. 1. juli får lokaler til fodboldakademi, sundhedsfaciliteter til atleterne og sportslig administration. Rent praktisk er det foregået på den måde, at de to eliteselskaber har købt hver sin ejerlejlighed ud af den selvejende institution Sportscenter Ikast.

Samarbejdet i denne proces har været så positivt, at de to klubbers bestyrelser og direktioner har besluttet, at afprøve mulighederne for samarbejde på fronter, hvor man kan have gensidig glæde og effekt af hinanden. Her tænkes primært på bearbejdning af potentielle landsdækkende samarbejdspartnere – både hvad angår eksponerings- og BTB-sponsorer, idet man i fællesskab har et større fundament at tilbyde, ligesom man rent interessegruppemæssigt får en bredere spændvidde og har aktiviteter året rundt. Det første initiativ på denne front er nedsættelse af et seks-mandsudvalg med repræsentanter fra både fodbold og håndbold, som arbejder målrettet med at finde en eller flere storsponsorer til begge hold.

Endvidere kan samarbejdet komme til at dreje sig om indkøb, sundhedssektor og anden dagligdagspraktik ud fra at man har samme sportslige domicil. Herudover kan samarbejde om forskellige events- og ikke sportslige aktiviteter komme på tale, idet man i forbindelse med disse vil kunne komme i tale med en større målgruppe inden for såvel tilskuere som sponsorer.

I de to klubbers ledelser har man selvfølgelig også fulgt den udvikling, der foregår i den øvrige elitesport i Danmark – primært i de største byer, hvor der er indledt samarbejde og fusioner indenfor fodbold, håndbold og ishockey. I FCM og IBEH er der en stålsat holdning til, at man trods sit geografiske udspring med begrænset befolkningstæthed, fortsat vil være med i den absolutte top i Danmark, og også være regionens positive ambassadører i Europa. Tingene skal bare gøres på en måde, så de passer til vores kultur og udspring, idet det er meget vigtigt, at vi har vores bagland med. Her tænkes både på sponsorer, tilskuere, supportere, de aktive og ikke mindst på de mange frivillige græsrødder, som trods indførelse af professionel idræt, fortsat har en uvurderlig betydning i vor region. Til en fodbold- eller håndboldkamp i Midtjylland kan der være op imod 300 frivillige aktiveret ud over de to klubbers administration, så vigtigheden heraf siger næsten sig selv.

Økonomien er en central del i driften af en professionel organisation i dansk idræt, og skal de to klubber fastholde sin position i toppen af de respektive idrætsgrene, skal sammenholdet i vor region intensiveres og udbygges.

Med venlig hilsen

FC Midtjylland A/S / Ikast-Bording Elitehåndbold A/S
Anker Stensig Andersen, formand / Palle Høj, formand

---

Det synes jeg sku egentlig er en ret interessant udmeldelse. Umiddelbart er der jo selvfølgelig ikke helt konkret tale om en sammenlægning af de to virksomheder, men i takt med at der sker et øget formaliseret arbejde, kan det jo ikke helt udelukkes at en sådan fusion kan ske. Kunne dog stadigt godt tænke mig at man også inddrog Bluefox i et sådant arbejde, de berører langt henad vejen nogle sponsorsektioner, som hverken håndbold eller fodbold er inde på, og på den vis kunne man måske for alle tre områder åbne op for flere penge.

Senest rettet af Bjørn 13. jun 2005, 14:07, rettet i alt 1 gang.

Nicolai Kammersgaard

Re: Er der en ny fusion på vej?

Indlæg af Nicolai Kammersgaard »

Virkelig en god ide hvis de kan blive enige om det og så selvfølgelig , hvis man kan få udvidet håndboldthallen i ikast eller flyttet kampene til den runde hal i Herning. Bare se på Ålborg DH de har ca. 4500 tilskuer næsten hvergang og det må da give kassen desuden har IBH haft nogle ganske udemærkede regnskaber de seneste år.

Nicolai Kammersgaard

Aaes

Re: Er der en ny fusion på vej?

Indlæg af Aaes »

Bjørn skrev:
-------------------------------------------------------
> ---
>
> Det synes jeg sku egentlig er en ret interessant
> udmeldelse. Umiddelbart er der jo selvfølgelig
> ikke helt konkret tale om en sammenlægning af de
> to virksomheder, men i takt med at der sker et
> øget formaliseret arbejde, kan det jo ikke helt
> udelukkes at en sådan fusion kan ske. Kunne dog
> stadigt godt tænke mig at man også inddrog Bluefox
> i et sådant arbejde, de berører langt henad vejen
> nogle sponsorsektioner, som hverken håndbold eller
> fodbold er inde på, og på den vis kunne man måske
> for alle tre områder åbne op for flere penge.
>

Hovedgrunden til at IBEH og Fc Midtjylland slår sig sammen er vel at begge parter er opstået af det som hedder Ikast FS?

Jeg kan ikke helt se hvilken rolle Bluefox spiller her? Selvfølgelig ville det give flere penge i kassen, men hvis grunden til sammenlægningen er at både FCM og IBEH er opstået fra Ikast FS så synes jeg ikke at Bluefox burde have noget at gøre i den her sammenhæng.


YahooSeeker [Bot]
Indlæg: 9080
Tilmeldt: 12. maj 2009, 22:24

Re: Er der en ny fusion på vej?

Indlæg af YahooSeeker [Bot] »

Godt, at jeg ikke har lavet min FCM tatovering endnu... ;-))

Denis Egebæk

Re: Er der en ny fusion på vej?

Indlæg af Denis Egebæk »

Aaes skrev:
-------------------------------------------------------
> Hovedgrunden til at IBEH og Fc Midtjylland slår
> sig sammen er vel at begge parter er opstået af
> det som hedder Ikast FS?
>
> Jeg kan ikke helt se hvilken rolle Bluefox spiller
> her? Selvfølgelig ville det give flere penge i
> kassen, men hvis grunden til sammenlægningen er at
> både FCM og IBEH er opstået fra Ikast FS så synes
> jeg ikke at Bluefox burde have noget at gøre i den
> her sammenhæng.

Mig bekendt er FCM op stået af Ikast fS OG Herning Fremad, men IBEH er opstået af håndboldklubberne i Ikast OG Bording OG Engesvang, så hvorfor skulle man ikke kunne få plad til Blue Fox i en eller anden form for formelt samarbejde? Jeg synes i hvert fald det giver meget god mening at have det i overvejelserne i fremtiden.

Aaes

Re: Er der en ny fusion på vej?

Indlæg af Aaes »

Denis Egebæk skrev:
-------------------------------------------------------
> Mig bekendt er FCM op stået af Ikast fS OG Herning
> Fremad, men IBEH er opstået af håndboldklubberne i
> Ikast OG Bording OG Engesvang, så hvorfor skulle
> man ikke kunne få plad til Blue Fox i en eller
> anden form for formelt samarbejde? Jeg synes i
> hvert fald det giver meget god mening at have det
> i overvejelserne i fremtiden.

Mig bekendt så er Bluefox hverken opstået af Herning Fremad, Ikast FS, Bording KFUM eller Engesvang KFUM?!

Hvilken tilkobling har Bluefox til nogle af disse klubber?



Bjørn

Re: Er der en ny fusion på vej?

Indlæg af Bjørn »

Aaes skrev:
> Mig bekendt så er Bluefox hverken opstået af
> Herning Fremad, Ikast FS, Bording KFUM eller
> Engesvang KFUM?!
>
> Hvilken tilkobling har Bluefox til nogle af disse
> klubber?

Er det reelt ikke fuldstændigt ligemeget hvilken baggrund de forskellige virksomheder har. Såfremt der kan ses en forretningsmæssig logik i at samarbejde, og eventuelt fusionere, skal det da helt klart gøres. I et så lille område som Herning-Ikast er der brug for samarbejde, for at kunne være i toppen.

Umiddelbart kunne jeg nok finde på en del områder, også udover sponsorer hvor de tre virksomheder kunne få noget ud af at samarbejde, hvilekt sandsynligvis også er grunden til at lignende tanker har opstået andre steder i landet.

Bluefox i sig selv kunne enda være et særdeles interessant objekt for et opkøb eller fusion, da virksomheden som nok den eneste ishockey klub herhjemme er istand til konstant at levere overskud. Endvidere er det ofte de samme publikummer man lefler for, hvilket uden tvivl kan skabe synergier. og tænk bare på hvad man kan spare i omkostninger i forbindelse med indkøb, jo større partier man køber ind, jo større rabatter opnår man.

smørtyven

Re: Er der en ny fusion på vej?

Indlæg af smørtyven »

Michael BW#1021 skrev:
-------------------------------------------------------
> Godt, at jeg ikke har lavet min FCM tatovering
> endnu... ;-))

Du kan da ellers få nogen der går af i vask i ulveshoppen...

Keep the faith
Smørtyven - nu med endnu et usagligt indlæg.

BW # 163

Gider ikke håndbold..

Indlæg af BW # 163 »

Synes det vil udvande brandet FC Midtjylland vildt meget hvis det ender med en fusion. Er squ ikke fan er hverken hunbold eller ishockey. I AAB har de slået det hele sammen, og de taber penge på det. Store penge.

Et samarbejde om at skaffe sponsorer er der intet galt med, men hold skæg for sig og snot for sig : Vi gider ikke håndbold som en del af FC Midtjylland.

Hvad bliver det næste ? Samarbejde om merchandise, klappepølser og pause-dj på SAS-arena ?.

Vores styrke ligger netop i at vi er en "ren" fodboldklub.

BW # 163

Harder

Re: Gider ikke håndbold..

Indlæg af Harder »

HØRT!

Jeg skal forhåbentlig aldrig nogensinde se min elskede klub spille med et hold i håndboldligaen...
Det er fint nok med et samarbejde omkring sponsoserer, men lad det blive ved det. Er jeg den eneste der føler at dette bare er første skridt? Det ville være en ren katastrofe!

/Harder - Mindre håndboldmentalitet, mere vildskab, tak!

Denis Egebæk

Re: Er der en ny fusion på vej?

Indlæg af Denis Egebæk »

Samarbejdet skal jo starte på et eller andet punkt. Engesvang og Bording er heller ikke udsprunget af Ikast fS eller Herning Fremad

Bjørn

Re: Gider ikke håndbold..

Indlæg af Bjørn »

Harder skrev:
-------------------------------------------------------

> Det er fint nok med et samarbejde omkring
> sponsoserer, men lad det blive ved det. Er jeg den
> eneste der føler at dette bare er første skridt?
> Det ville være en ren katastrofe!

Seriøst hvad er dit argument for at det ville blive en katastrofe... såfremt det er muligt at tjene penge på, hvilket skal være den overordnede præmis, jamen så vil det da helt klart forbedre klubbens muligheder for at etablere sig som det jydske alternativ til de store københavnske klubber.

Det er jo heller ikek fori man skal ændre på koncepterne for hverken fodbold eller håndbold. Langt fra. Det handler vel om at man udvider produktsortimentet, og opnår en større kundebase, hvorved der kan tjenes flere penge på områder uden for kernen, sporten, og opnås synergier, som sponsorer og indkøb.


Z

Re: Er der en ny fusion på vej?

Indlæg af Z »

> Er det reelt ikke fuldstændigt ligemeget hvilken
> baggrund de forskellige virksomheder har. Såfremt
> der kan ses en forretningsmæssig logik i at
> samarbejde, og eventuelt fusionere, skal det da
> helt klart gøres. I et så lille område som
> Herning-Ikast er der brug for samarbejde, for at
> kunne være i toppen.

Du synes ikke Bluefox klare det ok uden at lave en fusion? Mig bekendt er de altid i toppen, samt leverer konstant gode økonomiske resultater... Desuden mener jeg at have hørt, at man ikke er interesseret i en fusion fra deres side.

Bjørn

Re: Er der en ny fusion på vej?

Indlæg af Bjørn »

Z skrev:
-------------------------------------------------------
> Du synes ikke Bluefox klare det ok uden at lave en
> fusion? Mig bekendt er de altid i toppen, samt
> leverer konstant gode økonomiske resultater...
> Desuden mener jeg at have hørt, at man ikke er
> interesseret i en fusion fra deres side.

Jo jeg synes egentlig at Bluefox klarer sig ganske glimrende, hvorfor jeg da også kunne tænke mig at se dem som en del af en sportskoncern sammen med FCM. Men man kan sådan set altid gøre det bedre, hvorfor det også kunne være i bluefox's interesse at blive en del af en sådan koncern. At de så ikke er interesserede i en fusion på nuværende tidspunkt er selvfølgelig ærgeligt, men nu bestemmer jeg desværre ikke, så derfor er det jo også en rent hyhpotetisk diskussion.

BW # 163

Re: Gider ikke håndbold..

Indlæg af BW # 163 »

Som fan gider man ikke at ens støtte/opbakning associeres med fx. håndbold og ishockey, i kraft af samme logo/navn osv.

Som kunde gider man ikke at evt. midler man tilfører fodbolddelen kanaliseres til underskudsgivende del-sportsgrene, som ikke siger en en hujende fis.

Som aktionær vil man ikke påtage sig den øgede risiko for manglende succes i sportsgrene man ikke følger og man ønsker ikke sin investerede kapital til andet end fodboldforretningen.

Når man køber et product (merchandise) der skal symbolisere et tilhørsforhold til FODBOLDKLUBBEN FC Midtjylland, ønsker man ikke at folk skal se produktet og så tænke Ishockey eller håndbold.

Jeg mener det udvander navnet, den optjente goodwill ja selve klubben hvis der kommer en fusion.

Økonomisk tror jeg heller ikke på det er en god forretning : Der er jo ingen klubber der tjener penge på ishockey/håndbold.

Hvis FC Midtjylland ikke kan løbe rundt uden at gå i seng med hunbold og ishockey ser jeg hellere en konkurs + tvangsnedrykning til DS, og en start helt forfra.

Men bare kald mig gammeldags. Jeg er fodboldfan ikke håndbold- , speedway- eller ishockeyfan.

BW # 163


Besvar