Årgang 91 – Et nyt kuld truer

Om FC Midtjylland og Black Wolves
Brugeravatar
Hausser
Indlæg: 541
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Årgang 91 – Et nyt kuld truer

Indlæg af Hausser »

Om få uger siger årgang 90 definitivt farvel til ungdomsfodbold og FCMs akademi og det er derfor en passende lejlighed til at stille skrapt på den næste årgang akademister som bliver seniorer, årgang 91, og få kigget lidt på hvilket perspektiv og potentiale den årgang indeholder.

Ligesom de forrige årgange, er den afgående årgang 90 et vellykket kuld talenter som resulterede i alt 7 spillere fik kontrakt i FCM, 4 professionelle kontrakter til Albæk, Oliseh, Izunna og Sylvester og 3 deltids til Kiilerich, Bøge og Zakaria Hassan. I alt har de 3 hidtidige årgange på akademiet, resulteret i imponerende 20 seniorkontrakter i FCM og af dem har flere allerede slået igennem og etableret sig i en tidlig alder og endnu flere står på nippet til et gennembrud. Der er selvfølgelig også spillere der ikke slår igennem, men forhåbentlig bærer karrieren dem så videre andetsteds, som Weinkouff som lige nu prøvetræner i AC Horsens og Akeem Agbetu der næsten har tilspillet sig en professionel kontrakt i den bedste (snart næstbedste) tyrkiske række.

Her, små 5 år efter starten på akademiet må man konstatere, at beslutningen om at etablere et fodboldakademi og satse dedikeret på talentudvikling, utvivlsomt var en af de klogeste og mest skelsættende beslutninger som FCM nogensinde har foretaget, næsten kun overgået af beslutningen om at grundlægge FC Midtjylland.

Årgang 91 har stadigvæk et år i ungdomsrækkerne til at overbevise ledelsen i FCM om at det er netop dem der skal satses på i fremtiden, og det kan pludseligt gå rigtigt stærkt for nogle, mens andre kan gå helt i stå i deres udvikling, eller måske løbe ind i langvarige skader, ligesom det har været tilfældet med flere af knægtene. Nedenstående vurdering og gennemgang af spillerne er derfor også et øjebliksbillede af spillernes niveau og perspektiv som tingene er lige nu og det kan sagtens ændre sig hen ad vejen.

Årgang 91

Simon Jensen: Målmand. Ikke en spiller som har været meget i aktion og derfor også en spiller som det er lidt svært at forholde sig til. Umiddelbart ikke en fremtidens mand i FCM, ellers skulle han nok have kunnet presset Jens Rinke noget mere i målet.

Joachim Flindt: Centralt forsvar. Ikke fast mand omkring ynglingeholdet og har faktisk spillet mere for 2. division end i y-ligaen i år, hvor han også er blevet sat på alvorlige prøver mod mange fysisk overlegne modstandere. Flindt er en høj og relativ fysisk spiller og er vel en forsvarer af den traditionelle type. Som tingene er p.t. er han sandsynligvis ikke en spiller som FCM agter at satse på.

Erik Sviatchenko: Centralt forsvar/defensiv midt. Lige nu ligner Sviatchenko den næste akademispiller som man vil satse på i FCMs midterforsvar og med debuten mod Horsens, virker han til at have overhalet spillerne i årgangen over ham og der er ellers dygtige spillere imellem. Har ellers væk med skader i mere end et år, men han er virkelig kommet exceptionelt godt tilbage og har bygget videre på det talent som han gav løfter om inden skaden. Den store udvikling har bragt ham tilbage omkring landsholdene, efter lang tids fravær pga. skader. Sviatchenko er rigtigt god med bolden, hvilket efterhånden er en forudsætning for moderne forsvarere. Samtidigt har han et godt duelspil og er meget forudseende i sine indgreb og måde at gribe spillet an på. Stadigvæk skal der arbejdes lidt med fysikken, det er ikke det samme at stå overfor ungdomsspillere og så typer som Frank Kristensen, Marc Nygaard m.fl. Hurtigheden bør nok også forbedres en smule, den er meget central faktor hvis man skal have succes som forsvarer i FCM. Erik er stadig kun 17, men mit bud er at man tilbyder man en professionel kontrakt den dag han runder 18, ligesom tilfældet var med Rasmus Lynge Christensen.

Kasper K. Hansen: Central midt. Tovejs-spiller som både er en dygtig og teknisk offensivspiller med god spilforståelse og som samtidigt supplerer disse egenskaber med en masse hårdt arbejde og rigtig god indstilling. Største mangler er nok at han ikke er specielt hurtig og at fysikken endnu ikke er til seniorfodbold på højeste niveau, han er heller ikke specielt høj. Er måske den mest etablerede FCMer omkring det danske landshold for årgangen, hvor han længe har været en bærende kraft. For 5 år siden ville Kasper Hansen utvivlsomt få en stensikker seniorkontrakt i FCM, men betingelserne har ændret sig, og specielt på nogle pladser er konkurrencen utrolig hård i FCM og det inkluderer den centrale midtbane. Han har ikke den råstyrke og hurtighed som mange af de afrikanske konkurrenter har, og det kan måske blive skæbnesvangert i en klub som prioriterer netop de kvaliteter rigtigt højt.

Rasmus Lynge Christensen: Venstre/højre kant/offensiv midtbane. Meget dygtig dribler og kreativ spiller som til trods for at han er højrebenet, har sit udgangspunkt i venstre side af banen, hvor han kan trække ind, deltage i kombinationerne og afslutte. Gode afslutninger er en spidskompetence hos kantspilleren, der som førsteårs og midtbanespiller er den næstmest scorede i ynglingeligaen, kun overgået af Morten Foged. Flere har kaldt ham ligaens største individualist og netop udfordringerne og de smarte driblinger er noget af det vi savner i den eksisterende førsteholdstrup og derfor er han også en meget velkommen tilføjelse dertil, der er vel kun Sekou Oliseh og måske Danny Olsen, som mestrer nogle af de ting som Rasmus ”Ralle” kan. Hen over det næste år skal der arbejdes med fysikken og lidt mere stabilitet i spillet, men med den fortjente forfremmelse til førsteholdet fra sommer, så burde alle forudsætninger være der for at han får taget det skidt i løbet af 2010.

Jakob Ahlmann: Venstre back. Den tidligere AaBer er etableret omkring det danske ungdomslandshold og fast inventar på FCM Y-hold og er også blevet brugt i reservekampe. Som mange andre venstrebenede spillere, har han en glimrende sparketeknik og ligesom den 2 år ældre Juelsgaard, så er de primære kompetencer også i det offensive, med glimrende kombinationsspil og gode gennembrud. Dog er han også en stabil forsvarer. Ligesom flere andre for årgangen, så er Ahlmanns største problem nok den konkurrenceintensive situation på netop hans plads, men mon ikke der sker noget der i løbet af det resterende år som Ahlmann har tilbage som ungdomsspiller, det vil i hvert fald være en skam at smide spillere med Ahlmanns kvaliteter på gaden.

Jens Madsen: Højre back/central midt. Ligesom FS-Midtvest kollegaen Lauridsen, er han nok en lidt undervurderet spiller. Madsen er en teknisk meget dygtig og intelligent spiller som er blevet rykket fra en reservetjans på den centrale midt, ned på højre back hvor han har fået en masse spilletid. Den tidligere rolle som central midtbanespiller kan ses i måden Jens Madsen spiller fodbold på, han er hurtig i tanken og god i kombinationerne. Jens Madsen er ikke specielt stor og også ret klein, så det skal der i hvert fald arbejdes med hos den lokale dreng, hvis han skal komme i betragtning til en seniorkontrakt i FCM.

Ziad Nasser: Angriber/kant. Stor og stærk angriber, med både fornuftig speed og ok teknisk formåen. Ligesom flere andre, har han også været meget plaget af skader igennem det sidste år og har derfor ikke spillet alverden i Y-ligaen og har også mest været brugt som marginalspiller når han har været med. Skaderne lader til at have sat Nasser noget tilbage i forhold til konkurrenterne og han har heller ikke virket i topform af det jeg har set ham. Han har derfor også en del han skal have indhentet hvis han skal have gøre sig forhåbninger om en seniorkontrakt i FCM.

Jesper Lauridsen: Centralt forsvar/venstre back. Den venstrebenede forsvarer har mest spillet i centerforsvaret men har også vikarieret på venstre back når Ahlmann ikke har været med. Begge roller udfylder han rigtigt tilfredsstillende, qua sin fine hurtighed og duelspil. Ligesom Ahlmann, har Lauridsen også et veludviklet venstreben og han sparker derfor også både frispark og hjørnespark når han er med. Lauridsen er en spiller som er god på mange centrale parametre og jeg har svært ved at pege på nogle deciderede svagheder ved knægten, men spørgsmålet er dog om han lige har de ekstra 10 % i forhold til konkurrenterne der betyder, at det er ham man vil satse på, og det indikerer rollen som indskifter også. Lige nu vil jeg i hvert fald vurdere at Lauridsen har en del der skal hentes hen over den sidste sæson som ungdomsspiller.

Morten Foged: Angriber/Central midt. Fysisk stærk angriber som er rigtig god i feltet, hvor placeringsevnen og spilforståelsen er i top, hvilket har gjort ham til topscorer i ynglingeligaen, endda som førsteårsspiller. De mange mål har også bragt ham ind omkring U-landsholdet for årgangen, der er han dog ikke helt etableret endnu. Ligesom flere andre, har Foged også misset en lang periode af sine ungdomsår i FCM pga. en alvorlig knæskade, men Foged virker heldigvis til at være kommet endog rigtigt godt tilbage. Det der skal arbejdes med hen over det næste år, må være førstegangsberøringerne, farten og han skal desuden blive bedre til at sætte sig selv i scene, noget som nok kommer hvis han får bedre styr på de førstnævnte parametre. Desuden vil det heller ikke gøre noget, hvis han vokser 4-5 cm mere hen over året, det vil gøre ham endnu stærkere i luftspillet og vil give ham endnu bedre forudsætninger for at fungere i rollen som targetplayer. Target-angriberen er en type som de ikke er mange af i Dansk fodbold og FCM har vel ikke udviklet en velkvalificeret en siden Frank og Skoubo. Det største problem for Morten Fogeds fremtidige karriere i FCM, er måske nok at Hvilsom lurer i årgangen efter, men vi fandt dog plads til både Troest, Reid og Kjær da vi havde en masse talentfulde centerforsvarere, så måske der er plads til begge to.

Elvedin ”Edo” Sarajcic: Angriber. Tidligere suveræn topscorer i juniorligaen hvor han dengang lignede en spiller med enormt meget potentiale. Desværre løb han ind i en alvorlig knæskade i forbindelse med en landsholdssamling og den holdt ham ude i næsten 1,5 år og den pause har utvivlsomt betydet meget for Edo’s udvikling. Den lille vævre angriber har desværre ikke genfundet det niveau som han holdt inden skaden og spørgsmålet er nok om han simpelthen har mistet for meget af de vigtige udviklingsår.

Princewill: Offensiv Midt. En ubekendt som jeg næsten ikke har set i aktion da han endnu ikke er fyldt 18 og derfor også vil undlade at kommentere alt for meget på. Han virker umiddelbart en del mere målfarlig og mere offensiv end de mere dedikerede defensive typer som Salami, Yakubu og Izunna.

Rilwan: Højre kant. Enormt eksplosiv og hurtig spiller som dribler på et meget højt teknisk niveau og som samtidig er målfarlig. Han er ret spinkel bygget og heller ikke så stor, så tror der skal nogle timer til i motionscenteret og noget proteinpulver til, før han for alvor kan blive aktuel for FCMs førstehold, men ingen tvivl om at han som type passer godt ind i FCMs måde at spille bold på. I min bog har Rilwan imponeret en hel del mere en fløjkollegaen Rasmus Lynge har siden han fik årgang 91s første professionelle kontrakt i FCM.

Brugeravatar
Ravnen
Indlæg: 4360
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Årgang 91 – Et nyt kuld truer

Indlæg af Ravnen »

Særdeles interessant indlæg. Tak skal du have :geek:

Staropramen
Indlæg: 42
Tilmeldt: 31. maj 2009, 23:37

Re: Årgang 91 – Et nyt kuld truer

Indlæg af Staropramen »

Takker ligeledes, og vil derudover tilføje, at U19-holdet for kort tid siden har vundet dette års Insel Cup efter sejr over græske Xanthi i finalen.

Rigtig god reklame for akademiet, og forhåbentlig noget der kan skabe noget interesse for vores spillere på det tyske marked. Turneringen virkede stærkt besat, eksempelvis blev Hoffenheims årgang 91 tyske mestre sidste sæson. Xanthi vandt i øvrigt turneringen sidste år, men vi fik altså spoleret det titelforsvar.

Hassan blev kåret til turneringens bedste spiller.

[url]http://www.inselcup.de/[/url]
[url]http://www.fcm.dk/index.php?ID=1&nyhedI ... hed&topID=[/url]

Brugeravatar
PS
Indlæg: 189
Tilmeldt: 19. maj 2009, 02:01

Re: Årgang 91 – Et nyt kuld truer

Indlæg af PS »

Kan se at skive har hentet Jonas Jacobsen, nogen der kan fortælle lidt om ham, og om det er godt eller skidt for Fcm


http://www.bold.dk/nyt/Skive-henter-talentfuld-ulv

Bhomaszz/bavnsgaard
Indlæg: 68
Tilmeldt: 23. maj 2009, 17:02
Geografisk sted: Mors

Re: Årgang 91 – Et nyt kuld truer

Indlæg af Bhomaszz/bavnsgaard »

først og fremmest må jeg sige at jeg ikke kender ham som spiller, udover hvad jeg har læst. Jeg må indrømme at jeg ikke synes det er positivt at vi sender en u-landsholdsspiller væk på en position hvor vi ikke umiddelbart, så vidt jeg ved, har nogle store talenter på. :?

Men på den anden side havde vi jo valgt ikke at satse på ham allerede inden han skiftede, jeg håber blot at det kan være med til at fremme vores glimrende "samarbejdspartner" Skive. ;)

Tak for en glimrende tråd Hausser, jeg elsker updates omkring talenterne, som jeg desværre ikke selv kan følge grundet geografien. keep them coming ! :D
"Du skal selv være den forandring, du ønsker at se i verden"
Mahatma K. Gandhi

Brugeravatar
Hausser
Indlæg: 541
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Årgang 91 – Et nyt kuld truer

Indlæg af Hausser »

Nu er Jonas Jacobsen jo fra årgang 90, så det er sådan lidt OT i forhold til trådens titel og formål :) Planen med tråden var at følge op efterhånden som årgang 91 udvikler sig, eller kommer i medierne på en eller anden måde.

Angående Jonas Jacobsen, så er det nok et holdningsspørgsmål mht. hvad man mener er rigtigt og forkert, syntes ikke der er noget entydigt svar på det her. FCM har valgt at satse på andre talenter i stedet og er der mange dygtige spillere til de samme pladser i samme årgang, så kan man være nødt til at prioritere og her haf FCM set mere potentiale i Sune Kiilerich, som har fået en deltidskontrakt. Den prioritering er jeg tilbøjelig til at give FCM ret i, også selv om JJ tilsyneladende står foran Kiilerich i kampen om landsholdspladserne.

Syntes personligt at JJ spillede et halvskidt efterår, hvor han ikke udviklede sig i den grad som man bør forvente, og det kan måske have haft betydning for den sportslige ledelses beslutning. Til gengæld har JJ så også været rigtigt god i forårssæsonen, så den er altså lidt svær..

Tror Skive er en god udviklingsklub for JJ, vil bestemt ikke afvise at han en dag kommer til at spille superliga og leve af fodbolden.

Vinding
Indlæg: 60
Tilmeldt: 21. maj 2009, 19:14

Så røg Jakob Ahlmann Nielsen

Indlæg af Vinding »

http://www.bold.dk/nyt/AaB-koeber-ind-i-FCM

Jeg har håber at de har smidt lidt penge nu når han var fast man på U19.

Har vi ikke selv kunne bruge ham?

Vinding

pow21
Indlæg: 118
Tilmeldt: 4. jul 2009, 13:07

Re: Så røg Jakob Ahlmann Nielsen

Indlæg af pow21 »

Det er nok ik de store summer, Jakob ville tættere på 1. holds bold, og det her er vel en naturlig reaktion på at C.P. ikke blev solgt. Og så kom han jo også i tidernes morgen deroppefra

Brugeravatar
Hausser
Indlæg: 541
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Årgang 91 – Et nyt kuld truer

Indlæg af Hausser »

Et bud på Ahlmanns pris kunne være et sted mellem 600.000 og en million kr. Årsagen til dette bud er, at de vil dække de udviklingsomkostninger som vi har haft ifm. Ahlmanns akademiophold jf. at akademiet ca. koster 7-8 mio. kr. om året og hver årgang inkluderer ca. 10-12 spillere. Samtidigt kunne man måske forestille sig at FCM gerne vil have en lille skilling for deres ulejlighed, for Ahlmann er bestemt ikke nogen dårlig spiller og en spiller som potentielt kunne have en fremtid i FCM, også selv om der er mange om buddet i det midtjyske.

Skiftet er egentlig meget logisk og den primære årsag hertil, er selvfølgelig at der er for langt til førsteholdet i FCM, med Juelsgaard, Jessen og Christopher Poulsen før ham på den position hvor han spiller og som tingene er lige nu, så er 4 spillere naturligvis for mange at have til en plads. Realistisk set havde Ahlmann altså ikke fået nogen professionel kontrakt i FCM. I Aalborg er der vist kun Michael Jakobsen foran ham som naturlige venstre backs og et bud kunne være, at han bliver rykket ret tidligt op og måske allerede kan få debut i den kommende sæson. Desuden er Ahlmann jo fra Aalborg, så skiftet er jo meget naturligt, så kan han jo komme hjem og bo igen.

Om ikke andet, så kommer os der følger ynglingene, da til at savne Ahlmann. Held og lykke i det nordjyske til ham. :)

pow21
Indlæg: 118
Tilmeldt: 4. jul 2009, 13:07

Re: Årgang 91 – Et nyt kuld truer

Indlæg af pow21 »

Tja det er lidt træls at kaste et så stort talent væk for en snold. Men hans akademikontrakt udløb jo også snart eller hvordan var det.

Men det er samtidig vigtigt at statuere et eksempel, at vi også er rimelige og fair i vores behandling af akademispillere, så det er muligt at lokke de rigtige folk til, når der nok kommer mere konkurrence på talentområdet i fremtiden. For på længere sigt er det her en styrkelse af en direkte konkurrent.

Brugeravatar
Hausser
Indlæg: 541
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Årgang 91 – Et nyt kuld truer

Indlæg af Hausser »

pow21 skrev:Tja det er lidt træls at kaste et så stort talent væk for en snold. Men hans akademikontrakt udløb jo også snart eller hvordan var det.

Men det er samtidig vigtigt at statuere et eksempel, at vi også er rimelige og fair i vores behandling af akademispillere, så det er muligt at lokke de rigtige folk til, når der nok kommer mere konkurrence på talentområdet i fremtiden. For på længere sigt er det her en styrkelse af en direkte konkurrent.
Der kan helt sikkert gå nogle talenter tabt på den måde, men det er nu engang betingelserne når vi spytter talenter ud med det tempo vi gør, der er ikke plads til dem alle i FCM. Det vigtigste er dog vi beholder de største talenter selv, det er trods alt dem som må formodes at have størst chance for at slå helt igennem. Og Ahlmann er helt sikkert en glimrende spiller, men han er ikke noget unikt talent og der skal stadig arbejdes hvis han vil ende af at leve af fodbolden. Tror dog mulighederne er blevet forbedret for ham med skiftet til AaB.

Marc Pedersen i VB, er et andet eksempel på dette. Ham var der heller ikke plads til FCM da vi i forvejen havde Kjær, Reid og Troest til forsvaret, men ham kunne vi måske også godt have brugt som fjerdevalg i dag.

Brugeravatar
Hausser
Indlæg: 541
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Princewill?

Indlæg af Hausser »

Er der nogen der ved hvad der er sket med 91eren Princewill? Undrede mig over han ikke blev nævnt i referaten fra U/19s træningskamp i Tyskland og kan se at han ikke længere fremgår af listen over akademispillere http://www.fcm.dk/index.php?ID=208&topID=7

Såfremt han er blevet sendt hjem, så undrer det mig i den grad at han overhovedet ikke bliver nævnt blandt de spillere som akademiet har taget afsked med. http://www.fcm.dk/index.php?ID=1&nyhedI ... hed&topID= Er det et forsøg på at tysse Princewills hjemsendelse ned eller hva? Må indrømme det ikke huer mig det her. Er der nogen som ved besked?

coachjan
Indlæg: 13
Tilmeldt: 3. aug 2009, 17:03

Re: Årgang 91 – Et nyt kuld truer

Indlæg af coachjan »

Princewill er sendt hjem. Han fik ikke tilbudt en kontrakt.

Brugeravatar
Hausser
Indlæg: 541
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Årgang 91 – Et nyt kuld truer

Indlæg af Hausser »

coachjan skrev:Princewill er sendt hjem. Han fik ikke tilbudt en kontrakt.
Tak for oplysningen og det er da selvfølgelig også helt fair hvis man ikke mener han er god nok, men jeg må indrømme jeg finder det ærgeligt med det der hemmelighedskræmmeri, kan ikke forstå han ikke bliver nævnt i den artikel om de andre akademispillere som har forladt klubben..

uschel
Indlæg: 104
Tilmeldt: 19. maj 2009, 09:14

Re: Årgang 91 Rasmus lynge Færdig!

Indlæg af uschel »

Det lader til at vores superdribler Rasmus Lynge er færdig i 6-9 mdr søm følge af en skade, som opstod i træningskampen mod Viborg for 3 uger siden.

Unægtelig noget af et Handicap i vores bestræbelser på at genvinde Guldet i U 19

Rasmus:
- "Vi spillede træningskamp mod Viborg for snart 3 uger siden og det der sker er at jeg går ind i en duel for at vinde bolden og på en eller anden mærkelig måde får jeg smadret mit knæ sammen med en modspiller, som giver et så hårdt ryk i mit knæ, at mit bagerste korsbånd bliver kraftigt beskadig/revet over, samt nogle andre sener i knæet.

kilde Dk elite

Besvar