Simon Kjær

Forum for fodbold der vedrører alle andre klubber
Casper Søe

Re: Simon Kjær jagtes af Juventus

Indlæg af Casper Søe »

Hausser Skrev:
-------------------------------------------------------
>
> Lad os bare få Roma, Inter, Juventus og Milan ud i
> en budkrig omkring Kjær og lad os så høste 15-20%
> af salgsprisen, det ku sgu være stort!

Har vi nogen form for videresalgs klausul?

Kan ikke huske hvordan det var.

Hausser

Re: Simon Kjær jagtes af Juventus

Indlæg af Hausser »

Ved det desværre ikke, der var kun nogle løse rygter oppe om det da Kjær skrev med Palermo, men ikke noget konkret.

Forhåbentlig har Ørgaard sikret sig en sådan.

PS

Re: Simon Kjær jagtes af Juventus

Indlæg af PS »

Hvor mange kampe spillede Simon for fcm i foråret, og hvor mange kampe blev det til ialt på førsteholdet. Synes ikke rigtig jeg kan se det nogen steder.

Der bliver diskuteret lidt om ham på bold.dk, nogle mener at han jo bare var bænkevarmer i fcm, jeg påpeger så at han spillede de fleste kampe i foråret inden han smuttede.

Folk mener så at jeg er en idiot, fordi jeg opfatter det som værende en kritik af ham, det er jo et fantastisk niveau at debatere på og egentlig burde jeg bare dem skrive hvad de vil.


Jeg mener at kjær spillede de fleste kampe i foråret, men aner ikke hvor mange kampe han nåede at spille, så lidt info vil være rart at kunne give dem der i mine øjne forsøger på at tale ham ned.

Hausser

Re: Simon Kjær jagtes af Juventus

Indlæg af Hausser »

Normalt kan du se spillernes kampe på hvemVandt.dk, men serveren er tilsyneladende nede lige nu.

Det her link, når det engang virker, burde kunne bekræfte dig i at Kjær ganske rigtigt spillede fast i foråret. http://www.hvemvandt.dk/arkiv/vishold.p ... =2007/2008

Ravnen

Re: Simon Kjær jagtes af Juventus

Indlæg af Ravnen »

Jeg mener også han noget nær spillede fast det sidste halve år, selvom skiftet var aftalt.

Altoriso

Re: Simon Kjær jagtes af Juventus

Indlæg af Altoriso »

Man kunne godt forestille sig, at mange har været lidt forvirrede fordi der har været meget snak om, at han blev solgt efter kun ca 5 1. holdskampe for FCM

Dette er sådan set også nogenlunde rigtigt, men han spillede så næsten resten af sæsonen inden han tog afsted

Simon Kjær blev IKKE solgt entydigt pga præstationer på 1. holdet, men mere pga af hans kampe på diverse ungdomshold
Og så primært også på nogle af de udlandsturneringer som Akademiet har deltaget i

Og så er det vel sådan at når nogle spillere bliver diagnosticeret som store/kæmpe talenter, så bliver interessen nok også det større
Med henvisning til de kampe han har spillet i Italien indtil videre, så har de nok ikke været helt forkert på den :-)

BW 4108

Simon Kjær's videresalgsklausul

Indlæg af BW 4108 »

Jeg tvivler stærkt på at han har en videresalgsklausul i sin kontrakt, eller var han ikke røget for 30 mio kr. Palermo har givet så meget for at sikre sig ham og ikke skulle betale mere til FC Midtjylland.
Det er min side af sagen, men vi kan jo håbe.

Hekler

uddannelses penge

Indlæg af Hekler »

Der er jo kompensation for spillere under 23 hver gang der er en interantional transfer.

Hausser

Re: uddannelses penge

Indlæg af Hausser »

Jep, men det er jo håndører i forhold til hvis vi har en videresalgsklausul på eksempelvis 10-15%. Som BW 4108 rigtigt nok siger, så fik FCM selvfølgelig så mange penge for Kjær, at det ikke virker sandsynligt med en klausul, men man kan aldrig videre, Ørgaard er en god forhandler og vi stod i en meget gunstig forhandlingsposition med alle de klubber som var ude efter Kjær..

Hekler

Re: uddannelses penge

Indlæg af Hekler »

Kun fordi han har været så kort i klubben for spillere med en tid på 16-19 årig, er noget der ligner 5-8%

Ravnen

Re: uddannelses penge

Indlæg af Ravnen »

Det gælder vist kun når spilleren skifter "land". Ikke mellem to klubber i samme land? Eller hva?

Hausser

Re: uddannelses penge

Indlæg af Hausser »

Jep, der er nogle udviklingspenge som skal betales ved en transfer som udgør 5% af den samlede transfersum, penge som vist nok ligger ud over transfersummen og som betales af købe.

Fordelingsnøglen for de 5% ser sådan her ud:

Season of 12th birthday: 5%
Season of 13th birthday: 5%
Season of 14th birthday: 5%
Season of 15th birthday: 5%
Season of 16th birthday: 10%
Season of 17th birthday: 10%
Season of 18th birthday: 10%
Season of 19th birthday: 10%
Season of 20th birthday: 10%
Season of 21st birthday: 10%
Season of 22nd birthday: 10%
Season of 23rd birthday: 10%
Total = 100%

For yderligere uddybning læs her http://www.fai.ie/index.php?option=com_ ... &Itemid=44

Hausser

"Spillet om Simon Kjær"

Indlæg af Hausser »

Her er lige en ny artikel om "spillet om Simon Kjær" http://www.sporten.dk/fodbold/italien-s ... gter-kjaer

Hvis Kjær holder niveau i Palermo og bliver ved med at få regelmæssig spilletid, så tror jeg han skifter til en storklub senest til sommer. Alternativt kunne Palermo finde på at sælge en anpart i ham og så beholde ham for at udvikle Kjær videre, det gør man vist meget i, i det italienske.

Hausser

Re: Simon Kjær

Indlæg af Hausser »

Til dem der ikke har læst den, så er der her en glimrende artikel omkring Simon Kjær og hverdagen i Palermo. http://spn.dk/fodbold/intfodbold/articl ... ece?page=1 Virker til han er faldet rigtigt godt til i det syditalienske og artiklen forklarer vel også hvor meget det uden for fodboldbanen betyder for fodboldspillerne.

Hekler

Re: Simon Kjær

Indlæg af Hekler »

Kjær: Lønnen kommer heldigvis til tiden

Af ASKER HEDEGAARD BOYE



Den 21-årige Simon Kjær har trodset skeptikerne og er en af de mest roste spillere i den italienske Serie A.
Simon Kjær

Alder: 21 år, født 26. marts 1987

Højde: 189 centimeter

Position: Centerforsvarer

Klubkarriere: 1993-1999 i Lund IF, 1999-2001 i AC Horsens, 2001-08 i FC Midtjylland, fra 2008 i US Palermo. Debuterede for Palermo 26. oktober mod Fiorentina. Danskerens kontrakt løber frem til sommeren 2013
Største oplevelser

I Italien:

»At blive sendt på banen i de sidste 10 minutter mod Milan. Jeg kom ind og spillede over for både Andrey Shevchenko, Ronaldinho og Filippo Inzaghi. Det var altså meget skægt at prøve.« Palermo vandt hjemmekampen den 30. november med 3-1.

»At sidde ude på bænken og se Zlatan Ibrahimovic smadre os fuldstændig herhjemme i Palermo. Det var vildt!« Svenskeren scorede begge mål på langskud i Inters 2-0-sejr den 15. november.

Da den unge danske fodboldspiller, Simon Kjær, skrev under på en forhåndskontrakt med italienske Palermo sidste forår, var der mange, der havde deres tvivl.

Kunne den blonde knægt fra Midtjylland, der bare havde spillet få superligakampe, virkelig begå sig i en af verdens hårdeste turneringer? Eller ville han blot ende som endnu en i rækken af danskere, der har brændt sig på italiensk fodbold gennem årene?

Og så lige Palermo på Sicilien af alle steder! Et kaos på jord, hvor fodboldspillere bliver målt, vejet og skældt hæder og ære fra døgnets 24 timer.

»Det har helt bestemt været en stor omvæltning. Det tror jeg altid, det vil være, når man skifter land. Og især når det er første gang. Men samtidig er det jo gået hurtigt fremad spillemæssigt - den megen spilletid gør det hele lidt lettere,« fortæller danskeren, der efter et halvt år på Sicilien har trodset skeptikerne - og fundet sig til rette både på og uden for banen, til spn.dk.

I top 20
21-årige Simon Kjær efterfølger Helge Bronée (1950-52) som den kun anden dansker i Palermo gennem tiderne. Han er allerede startet inde en håndfuld gange i Serie A og har høstet mange roser i den italienske presse. Navnlig landets største sportsdagblad, La Gazzetta dello Sport, har kastet sin kærlighed på danskeren. Men Kjær, som sluttede blandt de 20 bedste forsvarsspillere på Milano-avisens halvårlige karakterrangliste, tøver ikke med at dele ud af æren for den uventede succes:

»Jeg har min kæreste med herned, og det betyder alt. Hun er en stor, stor del af det hele hernede. Derudover er jeg meget i kontakt med min italiensklærerinde, der er dansk. Vi ser ofte hende og hendes mand.«

Det må give tryghed i en by og en fodboldkultur, der er kendt for at være kaotisk.

»Det gør det også. Jeg er jo stadig ung, så hun er lidt som en mor for mig. Det er rart at have et sted at tage hen, hvor man bare kan slappe af - og være sig selv. For byen kan nemlig godt virke som ét stort kaos. Det hele er gået meget stærkt, og jeg ville være dum, hvis jeg sagde, at jeg havde forventet alt dette,« siger Simon Kjær.

Løn til tiden
UC Palermo, stiftet i 1900 og fast inventar i Serie A siden 2004, er et af de største fodboldforetagender syd for Rom. En klub med en enorm tilhængerskare, der altid sørger for larm i gaden på hjemmebanen ”La Favorita” - men også en klub, der er berygtet for sin farverige ledelsesstil.

»I selve klubben virker det som om, der er styr på det meste. Lønnen kommer heldigvis til tiden. Ja, jeg har endnu ikke oplevet, at den var bare en uge forsinket. Men det er nu alligevel ikke helt ligesom i Danmark. Det sker ofte, at jeg ikke ved, hvad vi skal lave den næste dag. Hernede tager man det hele lidt mere, som det kommer - men det gælder vel for hele Italien?«

Klubbens præsident, Maurizio Zamparini, er kendt for at fyre trænere og kritisere sine spillere sønder og sammen i pressen. Er det noget, du har mærket i din tid?

»Selvfølgelig mærker man ham i klubben, men i efteråret skiftede vi dog kun træner én gang. Og ham vi har nu (Davide Ballardini) bliver ikke fyret foreløbig. Det føler jeg mig næsten 100 procent sikker på,« siger den tidligere AC Horsens- og FC Midtjyllands-forsvarer, som tilmed synes at kunne skimte en ændring i Zamparinis opførsel:

»Jeg tror, præsidenten er ved at falde lidt til ro og måske er ved at finde ud af, at det ikke altid er trænerens skyld. Nogle gange skulle man måske se på spillerne i stedet. Han har heller ikke sagt så meget i dette efterår som tidligere,« vurderer Simon Kjær.

Interesse fra Milan
Danskeren, der allerede har stået over for stjerner som Adrian Mutu, Alberto Gilardino, Andrey Shevchenko og Ronaldinho, er indtil videre træner Ballardinis tredjevalg til det centrale forsvar. Ikke desto mindre er det lykkedes ham at tiltrække sig stor opmærksomhed i et land, hvor dygtige defensivspillere vægtes højere end noget andet sted på kloden.

Tidligere på måneden var der forlydender om, at selveste AC Milan var interesseret i dig. Er det ikke svært at bevare jordforbindelsen, når man hører sådan noget?

»Egentlig ikke. Jeg vil nødig lyde arrogant, men jeg har jo været til prøvetræning i Real Madrid tidligere, så med mindre der er noget konkret, så tager jeg rygterne helt stille og roligt. Jeg har heller ikke haft internet herhjemme i et stykke tid. Og jeg læser ikke sportsaviserne, så det er kun, når min agent Mikkel Beck ringer, at jeg hører noget,« siger Simon Kjær til spn.dk.

Denne kombination af jordbundethed og tro på egne evner er ofte kommet danskeren til gode i en hektisk hverdag, hvor alle har en holdning til det lokale hold - og hvor den daglige træning stiller større krav til både det fysiske, taktiske og tekniske niveau.

»Træningsniveauet i Midtjylland var også højt, men det er klart, at der er nogle spillere hernede, der er i en klasse for sig selv. Nogle der bare gør, hvad der passer dem under træningen. Dem skal man passe på, for ellers ligger bolden pludselig i nettet,« fortæller Palermo-spilleren, som især er overrumplet over angriberen Fabrizio Miccolis høje niveau.

Landsholdet - en bonus
Den tidligere Juventus-spiller er da også klubbens ubetinget største stjerne, men i den anden ende af hierarkiet knokler unge Kjær på, det bedste han har lært - et gåpåmod, der har fået flere hjemlige kommentatorer til at tale om A-landsholdet.

Hvor langt vil du selv vurdere, at du er fra landsholdet netop nu?

»Jeg har det fint, som det er lige nu. Jeg er glad for at spille i Serie A, og så længe jeg spiller på U21-landsholdet, så er jeg tilfreds. Mathias ”Zanka” Jørgensen fra FC København, der er et år yngre end mig, har allerede været udtaget, så ham må Morten Olsen jo synes er bedre end mig. Men jeg ser mere landsholdet som en ekstra bonus - og så skal man jo huske på, at der altså er mange spillere, som aldrig får den chance,« siger han til spn.dk.

Til den sidste kategori hører Simon Kjær dog næppe. Dertil har han ganske enkelt været for velspillende i efteråret 2008. Det synes kolleger, menigmand og medier enige om efter danskerens første halvsæson i støvlelandet. Foråret vil formodentlig give os svaret på, hvor langt - eller måske nærmere, hvor tæt - Palermo-spilleren er på en opringning fra Morten Olsen.

Besvar