Kritik Tak!

Om FC Midtjylland og Black Wolves
Hekler

Kritik Tak!

Indlæg af Hekler »

Efterhånden har de første fået læst lidt i deres spritnye nummer af Pitch.

Da vi startede sagde jeg: "Lige nu sidder jeg også under pres fordi, som teamet siger; "Vi kan vores kram, det er dig der er den nye!" Så hvis der er noget galt så er det altså min skyld." http://www.black-wolves.com/visNyhed.php?id=487

Det jeg er spændt på er selvfølgeligt, om det er lykkedes mig at ødelægge vores fremragende magasin? - eller om det er noget man kan overlade i mine hænder en anden gang?

Al kritik er velkommen.
Senest rettet af Hekler 13. mar 2008, 14:28, rettet i alt 1 gang.

fcm-fan-4ever

Re: Kritik Tak!

Indlæg af fcm-fan-4ever »

Nu hvor jeg har læst bladet igennem så kan jeg kun sige at det igen er et fremragende arbejde i har lavet.. Jeg synes at bladet kun har været en succes siden det kom frem, og også denne gang med fremragende artikler og de populære "5 minutter med"

Nu venter jeg bare på at det bliver søndag

Thomas Lund

Re: Kritik Tak!

Indlæg af Thomas Lund »

Pitch bliver bedre og bedre kan jeg konstatere efter at jeg er skredet som redaktør. Ud fra dette må jeg konstatere at det er mig der er noget galt med.

Nå men mere seriøst, så er nr. 3 vist det bedste blad jeg har haft mellem hænderne. Udgivelsestidspunktet er HELT rigtigt, layoutet er som altid flot og billedkvaliteten er rigtig god.

Jesper og Bjarnes artikler er som sædvanligt rigtigt solide og især Jesper ser ud til at være god til at komme i dybden med sin research.

Jeg kan rigtig godt lide, at man følger op på artikler i de tidligere numre, som f.eks. den efter hånden umenneskeligt lange historie om de afrikanske spillere, der må/ikke må hentes til EU når de er under 18. Den historie har så mange aspekter at den er obligatorisk for vores blad, ligesom historien om hooligan registret. I øvrigt vil jeg rose dig Hekler for dine artikler. Selvom du er ret ny i "faget", så er det du har skrevet også over gennemsnittet. Som ingeniør(d) smågrinede jeg af FCMs gamle organisationsdiagram og artiklen FCM før og nu. Men nu har jeg også selv været en del af den historie, så det vækker selvfølgelig minder.

Skulle jeg komme med et forslag, kunne det være at beskæftige sig med noget mere perifært, som f.eks. HC Midtjylland (herrehåndbold), der er dannet i Herning og er rykket op to sæsoner i træk, til den næstbedste række (et potentielt storhold i herrehåndbold i Herning?), eller andre fanklubber og klubber. Jeg ville ikke have noget imod at man brugte penge på at sende en af journalisterne til en kamp i et andet land. Især kunne det være fedt hvis der var kontakt til nogle fraktioner der lavede tifos eller generelt var stemningsstyrende f.eks. i Frankrig, Italien eller et østeuropæisk land. Jeg er sikker på at det kunne give en rigtig god artikkel. Altså generelt må bladet godt have lidt der ikke handler om FCM.

Til sidst ros til Michael Madsen: Rigtigt fede billeder af Frank og Claus.

Keep up the good work.

Lund

Amtrup

Re: Kritik Tak!

Indlæg af Amtrup »

Fremragende arbejde. Pitch nr. 3 er det bedste til dato. Gode artikler og klasse med fokus på Frank og Madsen i "anførerduel".

Dog er der nogle enkelte fodfejl, som måske kan ligne flueknepperi fra min side, men vil alligevel lige nævne det. Side 27 "FCM transfers", fejl ved information om Dadu og Lawal, mens information vedr. Sivebæk og Weinkouff helt mangler. Side 37 "Seneste 5 indbyrdes opgør", Danmark tabte til Tjekkiet den 27.06.04 og 21.06.00 og ikke omvendt. Side 51 "Tilskuergennemsnit", sæson og placering stemmer ikke overens i tiden på Ikast Stadion.

Ved godt, at det er små fodfejl, men disse skal jo også gerne mindskes i fremtiden.

Ravnen

Re: Kritik Tak!

Indlæg af Ravnen »

Du har gjort det godt Hekler, et par fine artikler jeg har læst med din signatur. Og lidt ros fik du jo også af Jimmy ;-)

Casper Søe

Re: Kritik Tak!

Indlæg af Casper Søe »

Fandt lige en lille taste fejl, i interviewet(staves?) til aller sidst, der siger han "Danmark og Sverige har flere profiler i de europæiske ligawer"

Ellers et rigtig godt blad.

Besvar