Efter den seneste tids mange episoder, kræver Spillerforeningen nu større sikkerhed på de danske fodboldstadioner, da spillerne ikke kan være tjent med, at skulle bekymre sig om deres sikkerhed, når de render og spiller en vigtig fodboldkamp. En kampagne mod vold og hooliganisme er inde i overvejelserne, og det ville være et rigtig godt initiativ, synes jeg. Jeg tror, folk lytter mere til spillerne end diverse "høje herrer" i dansk fodbold. Spillerne støtter i øvrigt det meget omdiskuterede hooliganregister.
http://www.bolddk.com/nyt/?vis=69651
- eller læs hele artiklen fra bold.dk her:
"Spillerforeningen vil have øget sikkerhed
De mange voldsepisoder i den seneste tid i dansk fodbold får Spillerforeningen til at kræve bedre sikkerhed på de danske fodboldarenaer.
Først løb en tosse på banen i Parken under landskampen mellem Danmark og Sverige og slog dommer Herbert Fandel, så kom en gruppe Brøndby-fans i slagsmål med en række lokale under en opvisningskamp på Bornholm, og endelig overfaldt en tilskuer i Roskilde Lolland-Falster Allaincens målmand med en peberspray.
Nu kræver spillernes fagforening Spillerforeningen bedre sikkerhed på de danske stadioner. Man mener ikke, at man på nuværende tidspunkt kan garantere for sine medlemmers sikkerhed under kampene, og det skal der laves om på hurtigst muligt.
- Vi kan som fodboldspillernes organisation på ingen måde acceptere, at aktørerne på banen ikke er i sikkerhed, når de udfører deres arbejde. Sikkerheden på stadion skal forbedres, så spillerne ikke skal gå og frygte for, hvad den næste fodboldbølle finder på, siger Spillerforeningens direktør Mads Øland.
Der har som følge af de mange voldsepisoder været talt om at lave en kampagne mod vold og hooliganisme, og bliver en sådan kampagne til en realitet, vil Spillerforeningen gerne hjælpe til i arbejdet med at få budskabet ud i alle afkroge af den danske fodboldverden.
- Hvis en kampagne imod vold på stadion skal være effektiv, bliver alle parter i dansk fodbold nødt til at stå sammen mod problemet. Fodboldspillerne har en vigtig stemme over for fansene, og Spillerforeningen vil derfor gerne være med til at udarbejde initiativer imod volden, lyder det videre fra Øland.
Derudover støtter Spillerforeningens også klubbernes ønske om at kunne indføre et hooliganregister, som man kender det fra andre lande."
Spillerforeningen vil have øget sikkerhed
-
Dahl Nielsen
Spillerforeningen vil have øget sikkerhed
Senest rettet af Dahl Nielsen 11. jun 2007, 17:25, rettet i alt 1 gang.