Det er naturligvis træls, at vi dermed nu ikke selv kan afgøre sølvet, men er afhængig af, at OB smider point - det tror jeg personligt nok de skal gøre, da de har både BIF og AaB ude endnu, samt en pokalfinale i tankerne. Hvis de ikke lige skulle møde bundproppen i dag, så ville jeg også tro at der var gode chancer for at de smed point, da deres tanker nok er andetsteds. Jeg mindes at vi vist tabte både til AGF og Viborg lige før og efter vores seneste pokalfinale - og så kan det jo ikke være meget ringere
Men nu skal vi ikke kun kigge på sølvet - med en sejr på søndag i Vejle, kan vi næste torsdag mod AaB sikre os UEFA, Royal League (som nok ender med at blive nedlagt, når nu BIF ikke kommer med) samt minimum bronze. Dvs at med to sejre i de næste to kampe, så er sæsonen en stor succes - uagtet at man vel vil blive lidt skuffet, hvis vi mister sølvet. Med 2 sejre tror jeg også vi er tilbage på 2. pladsen, og under alle omstændigheder vil vi i hvert fald stadig bevare sølvchancen frem til sidste spilledag (hvor OB møder AaB i Ålborg).
Så ALLE MAND TIL VEJLE! Der er ikke råd til at spilde flere point - der skal være maksimal opbakning.
Kent
/et lille tip: spil på OB og AaB sejr i dag, så er det lidt godt lige meget hvad der sker