Her et snip fra Herning Folkeblad - skriver selv i bunden...
----------
Drømmebold før topkamp
FC Midtjylland tror på noget stort i Parken på lørdag - samtidig trækker præstationerne masser af europæiske klubber til SAS Arena
Af Frits Nielsen fni @herningfolkeblad.dk
FC Midtjylland tror på noget stort i Parken på lørdag - samtidig trækker præstationerne masser af europæiske klubber til SAS Arena
Knap var kampen mod Viborg færdig i går, før FC Midtjylland rettede fokus mod Parken på lørdag. Seks sejre i træk har sendt FC Midtjylland op på andenpladsen, og midtjyderne kan med en sejr mod FC København på lørdag for alvor bruge vinterpausen til at tænke mesterskabstanker. Og der var en god fornemmelse i omklædningsrummet efter den sikre 3-1 sejr over Viborg.
- Som vi spiller de første 65 minutter, er der en realistisk mulighed for, at vi kan vinde på lørdag, siger træner Erik Rasmussen, og det er ikke kun træneren, der har tro på, at københavnerne kan ligge ned.
- Vi skal bare spille, som vi har gjort i lang tid nu. Så tror jeg godt, vi kan tage over og vinde i Parken, siger én af gårsdagens bedste FCM'ere, Frank Kristensen.
Efterårets midtjyske vinderstil har skabt stor publikums-interesse for kampen på lørdag. Allerede nu kan man konstatere, at rigtig mange midtjyder vil tage turen til Parken
- Der sendes i hvert fald otte busser af sted. Og der kommer sikkert flere, og mange kører selv, siger pr-chefen hos FCM, Torben Kølbæk.
Salami til Chelsea
Også fodboldkøbmændene har øje på FCM's succes. I går var blandt andet Chelsea på SAS Arena, hvor klubben for anden gang på en uge synede nigerianeren Salami, og sportsdirektør Jens Ørgaard bekræfter, at Salami i vinterpausen skal på træningsophold hos den engelske storklub.
Seks andre i ulveflokken er interessante for udlandet, men sportsdirektør Jens Ørgaard garanterer, at der ikke bliver tale om masseudsalg, når det internationale transfervindue åbner 1. december.
- Der bliver højest solgt to, og vi vil også selv være aktive, så vi har et slagkraftigt hold, når foråret går i gang, garanterer sportsdirektøren.
------------
Hold kæft hvor er det dejligt at være fan af midtjylland...
Jeg nævner:
*Gentagelse af guld/sølv fra sidste sæson til vores ynglinge & juniorer...
*1. holdet spiller godt som aldrig før, stime på 6. sejre (indtil videre)
*Stor fokus fra udlandet/agenter på vores mange profiler og talenter...
*God opbakning på hjemmebane...
Siden vi kom med vores miserable årsregnskab på -3.5 mio. har det ikke gået andet end fremad og opad... Og lige nu befinder klubben sig i et meget positivt dilema, nemlig balancen imellem at satse på et dansk mesterskab og på den anden side at konsolidere økonomien via spillersalg...
Efter min bedste og mest realistiske overbevisning mener jeg vi skal få fyret 1 eller 2 profiler af, men heller ikke flere, tror ikke vi kan holde til, over vinterpausen at slibe f.eks. Dennis, Thyge og Simon, det vil simpelthen smadrer for meget offensivt, i min bedstcase verden (og hvis jeg skulle bestemme) kunne vi skaffe os af med f.eks. Simon og Salami, og så få sat f.eks. 15 mio (hvorfor ikke mere, Salami er 50% da hans nigeriske klub skal have andel), og Simon - ja, jeg tror ikke at der er så mange penge i ham.. Dog er jeg også i den tro at det højest sandsynlig ikke er de to der kommer de store bud ind på, derimod formoder jeg at Thyge og Dennis fyres af (forhåbentlig samlet til et højere beløb end 15 mio.) og med salget af disse to anser jeg at vi skal forvente at dette er en "mellemsæson" som det jo blev meldt ud helt fra starten..
Er der nogle der stadig husker vores forventninger og klubbens udmelding inden denne sæson... netop derfor er det så vildt lige nu, hvor vi allesammen ser frem til lørdagens kamp, og glæder os over de fede tider...
Mit sidste postulat
Gid vi kun behøves at skyde en af vores profiler af, for så at holde på resten og spille med om mesterskabet i foråret.. Det kunne være stort!!!
Ses i vi Parken - det tror jeg nok vi gør!
BW #456
Det er sgu dejligt at være midtjylland-fan!
-
Kim
Det er sgu dejligt at være midtjylland-fan!
Senest rettet af Kim 14. nov 2006, 20:28, rettet i alt 1 gang.
-
Lars EC
Re: Det er sgu dejligt at være midtjylland-fan!
Helt enig! Det er dejligt at være FCM fan. Det har det i øvrigt altid været 
Jeg håber også, at vi kun skal af med en enkelt profil. Salami er der ikke mange penge i lige nu. Forhåbentlig kan vi beholde ham 2-3 sæsoner mere. Thyge er ekstremt vigtig for os. Simon tror jeg slet ikke ryger afsted. Der er så meget mere i ham vi ikke har set, at han skal bruge 2-3 sæsoner mere, før han begynder at være en virkelig profil i ligaen.
Dennis derimod tror jeg desværre er flyveklar. Han virker ekstremt skarp og en virkelig fantastisk spiller for ethvert hold. Der vil være meget trist at sige farvel til ham, men vi skal jo også et eller andet sted have nogle penge i kassen.
Men drømmen vil selvfølgelig være hvis vi kan holde på alle spillere, så vi kan give FCK kamp til stregen om mesterskabet.

Thø / BW#2660
Danmarks mest forkælede fans!
Denne EB-journalist lyder også nærmest misundelig...
"FC Midtjylland har i øjeblikket Danmarks mest forkælede fans. Hver gang midtjyderne byder op til bold, står der attraktivt fodbold på programmet."
http://ekstrabladet.dk/sport/dansk_fodb ... 242728.ece
- Og man må vel sige at være fan af ligaens yngste, mest scorede og mest formstærke hold.... Det er ikke så ringe endda

JesperK
Re: salg
Hvis vi vinder på lørdag har det været den bedste halvsæson i klubbens historie. Gør vi ikke, er det stadig ikke helt skidt jo. Men hvor kunne det være herligt lige at dukke løverne i eget bur.
Mht salg, så er det sgu en svær balance Ørgaard/klubben skal/er ude i. Udover at vælge hvilke tilbud man tager imod (og i givet fald bliver godkendt af spilleren), så er der samtidig risikoen for at skuffe en spiller som vist er bedst kendt i tilfældende Peter M og Zuma.
Meneh.. med folkene i kulissen og lige bagved, er det nu med en vis fortrøstning man kigger på spillersalg lige pt. Alt andet lige så viser det også omverdenen, at i FCM bliver man altså set af udlandet og mulighederne for at komme videre fra os er ret gode. Altså bør det give lidt mere interesse til at komme til klubben for spillere i DK og andre steder.
Samtidig er spillet, træner og klub i sig selv vist ikke det mindst attraktive for tiden.
Lad os nu bare gå efter det guld.