Status på sæsonstarten

Om FC Midtjylland og Black Wolves
Kent

Status på sæsonstarten

Indlæg af Kent »

Så er de 3 første kampe overstået, og det har medført 5 point.

Som jeg har set kampene, så har vi spillet 3 kampe på et højt niveau, hvor vi med lidt mere held (fx i form af en skarp angriber), sagtens kunne have haft 9 point. Vi har efter min mening været det bedste hold i alle 3 kampe, hvilket må siges at være flot, taget i betragtning at det er sidste sæsons nr. 2,3 og 4 vi har mødt.

Det positive er, at vi har spillet godt, været spilstyrende og skabt masser af chancer. Det negative er, at vi kun har scoret 3 mål. Det er simpelthen for få, når man ser på, hvor mange chancer vi har skabt. Det er desværre ikke noget nyt problem, da vi også sidste sæson brændte meget. Personligt håber jeg på at det hjælper, når Frank forhåbentlig snart er klar igen, da han efter min mening er vores klart bedste angriber. En konstellation med ham + Akeem/Olsen vil efter min mening også åbne for flere opspilsmuligheder, samt give noget mere tyngde i feltet.

De næste 3 kampe er hhv Vejle ude, Aab hjemme og EfB ude.

Vejle ude SKAL give 3 point. De blev rundbarberet i dag, og har en ekstra kamp i benene, da de skal spille onsdag.

Aab hjemme ser spændende ud. Aab kan nok ikke få hænderne ned i øjeblikket og de er inde i en rigtig god stime. Hjemme bør vi dog være i stand til at byde dem op til dans, og et nederlag vil allerede nu give et stort hul til dem, så der skal vi gerne vinde.

EfB ude er altid svær. Det må efterhånden være mange år siden vi har vundet i Esbjerg, og de ser stærke ud. Vi har dog i øjeblikket historisk godt fat på udebanen, hvor vi ikke har tabt siden forårets første kamp netop i Esbjerg. Den kamp vil jeg gerne sælge for en uafgjort på forhånd.

Alt i alt vil jeg sige, at hvis det lykkes os at undgå at tabe de næste 3 kampe, og få skrabet 5-7 point sammen, så ser det rigtig godt ud.

Kent
Senest rettet af Kent 31. jul 2006, 16:56, rettet i alt 1 gang.

Mose

Re: Status på sæsonstarten

Indlæg af Mose »

Jeg er stort set enig, men jeg tror blot at netop opstillingen med Madsen bag ved en central angriber er en af grundene til vores succes her i efteråret. Vores midtbane virker mere kompakt og holdet står rigtigt på banen.

At Dennis ikke scorer et par mål ekstra skal ikke resultere i et systemskifte.

Vi spiller bedre end jeg længe har set i denne opstilling som minder mere om 4-5-1 end 4-4-2. Vores kanter bliver dejligt offensive selv om de holder deres plads på midtbanen.

Bobby

Re: Status på sæsonstarten

Indlæg af Bobby »

Jeg er nok tilbøjelig til at give Mose ret. Vores spil fungerer rigtig godt i øjeblikket og hvorfor ændre på noget, der er succesfuldt.

Jeg mener dog Frank skal have pladsen helt oppe foran i stedet for Agbetu. Han gør det rigtig godt, men fylder nok for lidt.

Som back up for Claus Madsen har vi jo Røll, hvis han kommer i hans gamle form igen.

NME

Re: Status på sæsonstarten

Indlæg af NME »

Inden sæsonstart havde jeg gerne solgt de første 3 kampe for 5 point.. Men hvis Viborg og OB har tænkt sig at være bundhold i denne sæson, skal vi selvfølgelig også helst have point imod dem..
At spillet så oven i købet har været rigtig god meget af tiden er jo en velkommen bonus..
Det gør også at jeg ser med fortrøstning på de 3 kampe.. Er enig at vi skal have 3 point i Vejle. Aab er meget godt kørende for tiden, og har set pænt skarpe ud.. Men på hjemmebanen skal vi vel aldrig stille os tilfreds med mindre end 3 point? Men realistisk set er uafgjort måske ok, men så skal vi tilgengæld vinde i Esbjerg.. Så tror jeg trodsalt mere på at vi kan slå Aab hjemme..
Vi kan vel næppe blive ved med at stille os tilfreds med 5 point for 3 kampe. Indtil videre har det jo da trodsalt også kun bragt en 6. plads.. Så 7 point må være målet.. :)

Mht opstillingen : Jeg har endnu ikke set Madsen vise noget der gør at jeg ikke hellere vil have Frank ind.. Så kan man eventuelt ligge Agbetu ned på Madsen's plads, hvis man absolut vil beholde den nuværende opstilling..

Mose

Re: Status på sæsonstarten

Indlæg af Mose »

Claus Madsen er for mig at se en yderst central spiller. Han er en af de mest boldsikre spillere vi har og han er fortræffelig til at gå med i et-to spillet. Det ser ikke ud af meget, når man slår en inderside over to meter, men det er de løb han tager fra sin plads som hængende angriber, der gør det så godt. Sørensen og Simon P kan ikke tillade sig at være så offensive som igår hvis vi spiller med to deciderede angribere.

Jeg taler ikke for at Madsen har været blandt de bedste i kampen mod BIF, men er hans skadesfri kan han ikke spilles af holdet som jeg ser det. Dertil er han ganske enkelt for god.

Kent

Re: Status på sæsonstarten

Indlæg af Kent »

Mose skrev:
-------------------------------------------------------
> Jeg taler ikke for at Madsen har været blandt de
> bedste i kampen mod BIF, men er hans skadesfri kan
> han ikke spilles af holdet som jeg ser det. Dertil
> er han ganske enkelt for god.

Men som hvad? - Vores normale opstilling er en 4-4-2 med 2 angribere. Det er også det vi forsøger at spille i øjeblikket, selvom vi til tider ryger ned i enb 4-5-1 (af og til med Dennis på toppen). CM er en virkelig god spiller, men han er helt klart bedst på fløjen. Han er af flere omgange blevet brugt som reserve i angrebet (og endda på venstre back), men nogen god angriber bliver han altså aldrig. Det er han alt for lidt farlig foran mål til. Han kan hverken afslutte med fødderne eller hovedet. ER fortalte inden kampen at han havde givet Akeem og CM besked på at de ikke måtte afslutte udefra, da de begge skyder så dårligt, at bolden bare ville trille ind til målmanden og publikum buhe (han sagde det med et glimt i øjet).

Ideelt set skal CM spille fløj, men der kæmper han med Dennis og Simon, og det er ikke let at slå dem af. Jeg er ikke i tvivl om, at så snart Frank er klar igen, så ryger CM på bænken. Alene Franks hovedspil er så ekstremt vigtigt for vores spil, at han vil komme på banen.

Kent



Mose

Re: Status på sæsonstarten

Indlæg af Mose »

Hvad er efterhånden vores normale opstilling?

I foråret prøvede Erik en 4-3-3 opstilling som man også kunne kalde en 4-5-1. Dette var ikke kun af nød, idet vi havde angribere som David på bænken. Den 4-4-2 vi spillede med i går var mere en form for 4-5-1 idet Madsen gik så langt tilbage hvilket gav Simon og Dennis mulighed for at gå mere med frem.

Vi har før haft en tendens til at have for tynd en midtbane når vi spillede 4-4-2 med to deciderede angribere. Vores kanter blev fanget højt oppe på banen og det fik forsvaret til at se usikkert ud.

Igår holder vi Brøndby nede på et minimum af oplagte chancer, samtidig med at vi selv spiller fint, og kommer til chancer. De tidligere gange vi har slået Brøndby har de været dårlige, men igår var de tilfredse med deres præstation, i en kamp hvor vi var bedst.

Vores gode sæsonstart overrasker mig lidt og jeg ønsker så få ændringer så muligt. Dog Ulrik ind som højre bacb og Jessen over på venstrebacken.

Besvar