Jeg synes faktisk at vi prøver at spille, som du beskriver i mulighed 2, men det er jo ikke så let, som du beskriver. Vi var faktisk aggressive og pressede højt, men nogle gange er modstanderne altså bare lidt bedre og får spillet sig ud af presset. Derfor får vi ikke mange bolderobringer og kommer ikke til at spille det offensive spil, som vi gerne vil. Ved ikke om det er fordi, at presset ikke hænger ordentligt, eller om vores midtbanespillere ikke er gode nok, men der mangler i hvert fald noget. Er ikke enig med dig i, at vores spillere ikke kæmpede for sagen, i hvert fald i første halvleg.ABT skrev: ↑9. aug 2019, 13:56Punkt 1:
Det er mig en gåde hvad f..... der er foregået på trænerkontoret i Ikast siden Glasgow blev trukket op af hatten. I min verden er der i grove træk 2 overordnede tilgange at angribe kampen på;
Mulighed 1: Stå dybt i banen, luk af bag til og spil en primitiv resultatorienteret omgang bold selvom det ikke sætter ild i lægterne og fordrer klapsalver. Dette vil indebære Kaba og Brumado på toppen, hvor vi vil kunne sætte hårdt mod hårdt fra starten af. Senere vil kampen kunne åbne sig op, og man vil, hvis alt går vel, snige en 1-0 eller måske endda 2-0 hjem mod slut. Denne approach var jeg inden kampen tilhænger af.
Mulighed 2: Man sætter sig på kampen fra første fløjt med stor aggressivitet, ild i øjnene og er over modstanderne som fluer på en lort den første halve time. Afkastet skulle så gerne være at få lavet et mål eller to relativt tidligt i kampen, få stadion med og dermed forhåbentlig ryste Rangers.
Desuden skal vi huske på, at vi jo faktisk havde nogle chancer for at få scoret i første halvleg, hvilket (forhåbentlig) kunne have givet en hel anden kamp. I stedet kommer de foran lige før pausen, et rigtig skidt tidspunkt for os, så vi skal frem og jagte i anden halvleg. Så kører de en kontra på os i starten af anden halvleg, og den står 0-2.
Mht. Mulighed 1: Vi har jo i denne sæson forsøgt med en mere boldbesiddende stil i stedet for at spille så direkte og fysisk, som vi har gjort tidligere. Det har vi gjort, fordi vi primært i Europa ikke har haft success med at spille som i mulighed 1, når vi er oppe mod de bedre hold - og som efterhånden veletableret tophold er vi altså også nødt til at være bedre på bolden, hvis vi skal kunne bygge på. Desuden har vi en Evander, som giver os nogle muligheder for at spille netop den slags bold.
Men generelt fair nok at bebrejde trænerteamet, når vi taber 2-4 hjemme, det var skidt.
