Fuldstændig enig Mouse..mousebreaker skrev: ↑2. aug 2018, 17:53Noget er jo komplet galt når man gentagne gange for tredje år i træk laver nøjagtig de samme fejl både taktisk og mentalt. Det vidner ikke om at man lærer noget som helst af sine fejl. I går så vi et hold fra Kazakhstan som selv med et resultat i hånden de sidste 10 minutter, ikke stillede sig ned med midtbanen på kanten af eget felt som vi gør år efter år i Europa og straks blev det sværere for os at komme til noget som helst. Bevares de spillede defensivt, men kontrolleret defensivt med øje for at lukke ned for skudchancer fra distancen. Kunne nogen lære af det monstro? Jeg bliver satme syg i hjertet af at tænke på at alle de samme børnefejl bliver lavet igen og igen, samtidig med at vi taber til modstandere som ret beset slet ikke er bedre end os - de ved bare hvordan man skal spille spillet. Det må Thorup for fanden da snart have lært - og spillerne med.
Shit hvor er det forfærdeligt dårligt. Når man så for 127. gang af 127 mulige skal stå og lytte til Thorup efter en katastrofe kamp og høre ham fortælle hvor godt de gjorde det og bla bla bla. Så stiger blodtrykket i en sådan fart at ikke engang de vildeste lykkepiller kan følge med. Hvis vi (læs: Thorup) bare havde mod til at dø med støvlerne på... men nej, lad os spille på 0-0 til det 78. minut og derefter vise vores overlegenhed og score de mål vi nu engang har lyst til og brug for. Det er smart. Vi skal for alt i verden ikke gøre det vi er bedst til på hjemmebane mod et hold der lige har rejst 5000 km og lægge dem under et hårdt pres. Det var nok dommerens skyld det hele!
Jeg er virkelig ved at være træt af at vi laver de samme taktiske og spillemæssige fadæser hver eneste gang vi spiller europæisk. Og hver eneste gang vi ryger ud pga vores egen ineffektivitet står Thorup og snakker modstanderen op på siden af Barcelona uden at have den mindste selvindsigt. Astana ER et godt hold men alle kan se at vi havde mulighederne for at gå videre hvis ikke vi havde været så passive, ineffektive og komplet blottet for mod.
Man bruger næsten en hel kamp på at prøve at ramme en mand på over 2m, men det kan man ikke og det var læst, det står ligesom på forsiden i vores 1 siders taktikbog(planche) og man ændrer intet. Vi mangler en ordentlig angriber og en på midtbanen der kan finde ud af at ramme ham, vores wingbacks var fornærmende ringe offensivt igår. Det eneste positive MDH bidrager med er på standarter han er intet værd i spillet med bolden. Munksgaard skal træne indlæg de næste 16-17år.
Puha det var rart at komme af med, skuffelsen fra igår er stadig massiv men ikke alt er negativt, jeg synes JH viser hvilken klassekeeper han er igen, redder vores røv flere gange. Buba og Erik synes jeg også leverede fint og på et højt niveau. Mabil kom ind for sent til at kunne nå at gøre en forskel. Okay stemning.