Hvis alle spillere er klar hvilken start 11 og hvilke 7 udskiftere ville du så vælge.
Husk dette er subjektivt og intet er mere rigtigt end andet. Ville dog være lækkert hvis folk smed et par ord om deres valg, så vi kunne få en lille sjov debat igang.
Husk nu den gode tone !
Jeg lægger selvfølgelig selv for. (Det skal siges jeg har taget udgangspunkt i at Novak sælges. Ikke dermed sagt i andre behøver dette.)
Start 11:
Hansen
Nissen - Korcsmar - Kian - Dal Hende
Sparv
Polle - Duelund
Rilwan - Paul - Borring
Bænk:
Falkesgaard, Rømer, Riis, Drachmann, Wikheim, Kroon, Sørloth
Kommentar:
Keeperpositionen forventer jeg Jesper H sætter sig på, omend jeg synes Falkesgaard er spændende!
Backerne er en no brainer imo. Midterforsvaret tror og håber jeg vores nye ungarer tager ansvar og kan trække Kian med op. Riis skal gerne presse de to.
Sparv er første mand på mit holdkort, så selvom Drachmann var fantastisk i foråret er der ikke plads til ham i min start 11.
Polle og Duelund supplerer hinanden godt og Paul i front er en selvfølge.
På kanterne synes jeg Rilwan og Borring fortjener kredit for et forrygende forår, hvor især Borring strålede. Dog er konkurrencen hård her må jeg medgive !
Da jeg skulle stille bænken gik det op for mig hvor bred og stærk en trup vi egentlig har på papiret nu her.
Jeg endte altså op med en start 11 og bænk uden folk som Van der Vaart, Halsti, Kraev og Mabil. For ikke at nævne mindre profilerede, omend spændende og interessante folk som Munksgaard, Kairinen og Anderson.
Bænken var svær at sætte da jeg egentlig gerne ville have en offensiv midt som VdV eller Kraev med. Men jeg ville ikke give kald på min backup til backen (Rømer) eller centralt (Riis). På den anden side vil jeg have Janus med samt 2 kanter med. Så med andre ord har jeg et luksusproblem her. Godt det er Thorups og trænerteamets hovedpine. Jeg skal "blot" heppe på dem de vælger i sidste ende!
Fyr løs med jeres forslag!
