Sniper skrev:Højt at flyve dybt at falde!!
Hold op hvor er jeg efterhånden træt af det der sker med vores klub. Inden Benham og Ankersen kom til var vi i alvorlige økonomiske problemer, ja, men vi vidste hvad vi havde. Så vinder vi det fantastiske og fortjente mesterskab, men det er med et hold der bygget op igennem flere år og UDEN Smartodds, Benham og især Ankersen. Og med en træner der brændte for klubben og talentudvikling, det vi er gode til.
Siden der kom en rigmand og en person der lever af varm luft til er klubben vendt fuldstændig på hovedet, man havde pludselig penge og fyrer dem af på volddyre spillere (der flopper) a la Ørgaard, vi skal spille om mesterskab og alt er lysegrønt.
Vores supertræner smutter pga af disse nye tiltag om at købe succes, vores nye træner magter ikke at få holdet til at spille sammen og efter en strategi, det mange år siden vi har spillet så dårligt og ideforladt.
Og hvor er Ankersen og Benham egentlig?-nååeh ja de bor i London hvor de sikkert spiser fine brunches sammen og diskutere fremtiden og varm luft.
Og nu er kassen så pludselig tom igen og vi skal til at hente frie transfers og lottokuponer ligesom vi gjorde i de magre år. Jeg havde forventet at man hæv nogle talenter op fra akademiet, for det er vores dna men jeg havde også forventet at man ville hente et par forstærkninger med klasse og internationalt snit, er der nogen der kan sige det om vores nye finne??-nej vel, jeg ser det som en handel a la Dickoh eller O`shaunessy og er det virkelig det vi mangler?
Også ufatteligt at vi nu pludselig skal til at spare igen når vi netop har oplevet en sæson med største indtjening nogensinde både sponsor og præmie mæssigt. Hvad er der blevet af "de penge vi får ind dem geninvistere vi"? Og hvad er det præcist vi har fået ud af det store overophøjede Smartodds som Steinlein utallige gange har stået og talt op på tv?-anyone? Jeg kan ikke komme i tanke om 1 spiller der er fast i start11 som vi har hentet igennem SO. Og hvor meget varm luft er det vi har hørt på fra Ankersen?-hvornår er det han finder nogle no-stats-stars til os?
Det hele var så fedt forrige sæson da de kom til, men ser man bort fra euro eventyret i sidste sæson så var det i min optik en rædderlig sæson hvor spillet var dybt foruroligende ringe. Siden Glens exit er det kun gået 1 vej som jeg ser det. Vores mesterhold er fuldstændig opløst og afløst af dyre lottokuponer som indtil videre absolut ikke har overbevist. Har Benham allerede mistet interessen siden der nu skal skæres ind til benet?-hvor er smartodds gyldne vej? Er Steinlein virkelig den rigtige sportsdirektør? Hvad med Ankersen hvad har han bidraget med ud over sugardaddy? Hvad med Thorup magter han at være træner i en "topklub", i min optik magter han hverken at motivere holdet eller de enkelte, især de unge. Er sq bekymret..
Det er lidt ærgeligt at dit indlæg er så fyldt med forargelse. Jeg prøver at skære lidt igennem og se om vi kan diskutere lidt sagligt.
Inden Benham kom, så fik vi et mesterskab, som klubben, fans og hele regionen har skreget efter, nærmest siden 2000, hvor Midtjylland rykkede op. Men hvad var prisen for det? En klub hvis økonomi lå i ruiner. Klubben solgte transferrettigheder for 20 af de største profiler. Solgte de største talenter fra akademiet (Morten Knudsen, Asger Sørensen, Joachim Andersen, Fischer, Lasse Vigen) inden de fik førsteholdskampe. Solgte store profiler og upcoming stjerner for pebernødder til udlandet (Lössl, Albæk, Julle osv).
Så det var heldigt, at mesterskabet kom i hus, for ellers var klubben gået konkurs.
Siden Benham er kommet, er der smidt over 100 mio ind i klubben. Rigtig mange af de millioner er røget ind i akademiet, hvor man prøver at løfte niveauet til Nordens største akademi. Der er købt talenter ind fra forskellige skandinaviske lande.
Derudover er der investeret massivt ind i spillertruppen: Kadlec, Kian, Novac, Mabil, Royer, Mikkel Andersen, Olsson, Pusic, Dahlin, Sparv, Ureña og Jimbo. 6 af dem er store stjerner eller faste spillere på holdet, 1 er et flop (Ureña), 1 er reserve, 2 er langtidsskadede og 1 er et talent. Så der er købt ind med en kæmpestor succesrate.
Derudover er klubbens indtægter via bla. sponsorer forbedret og skal forbedres yderligere, så Midtjylland har en stabil økonomi.
Så hvad er problemet derudover? Ja, Midtjylland har ikke så mange spillere fra egen avl på holdet. Men hvis skyld er det? For at kunne klare sig økonomisk, har den tidligere ledelse været nødsaget til at sælge talenter, inden disse ramte første holdet. Talenter, som lige nu ville have spillet førstehold og måske endda spillet fast. Morten Knudsen (midtbane), Asger Sørensen (forsvar) og Joachim Andersen (forsvar). Lige præcis de to pladser vi lige nu mangler spillere til!! Jeg græmmes hver eneste gang jeg tænker på de her tabte talenter.
Alt i alt har vi kun fået det bedre siden Benham er kommet. Ja, der har været stor omvæltning, men det har været nødvendigt for at kunne udfylde det sorte hul den tidligere ledelse har skabt, ved at æde sig ind i klubbens økonomi, talenter og profiler for at kunne overleve.