Debat om ny struktur i Superligaen

Om FC Midtjylland og Black Wolves
Noe
Indlæg: 1521
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Debat om ny struktur i Superligaen

Indlæg af Noe »

Lupus1999 skrev:
Gennemsnittet for den Belgiske liga er som du korrekt skriver omkring de 11.000 tilskuere, men hvis du regner gennemsnittet ud alene for mesterskabsslutspillet ligger det på omkring 18.000 tilskuere.
Men sådan kan du jo bare ikke gøre det op. Det er ikke sammenlignelige tal. Det er da klart, at gennemsnittet stiger, når det kun er de store klubber der deltager. Et mesterskabsslutspil med FCK, Brøndby, AGF og FCM ville også have et højt snit, men det er jo slet ikke sammenligneligt med tal, der også indeholder Sønderjyskes og FCVs kampe.

Jeg har kigget på de seks hold, der var med i det belgiske mesterskabsslutspil sidste år:

Klub Grundspil Playoffs diff
Brugge 25269 27100 1831
St. Liege 24227 26909 2682
Zulte-W. 8184 8972 788
Anderlecht 20169 20720 551
Lokeren 7186 6944 -242
Genk 21547 21140 -407

Der ses altså en stigning hos fire af klubberne, især de rigtig store klubber. Ikke noget i nærheden af 60-70%, men dog en stigning. Problemet er bare, at den belgiske liga samlet oplevede en tilskuernedgang fra grundspil til slutspil (se tidligere post). Og så er man lige vidt, hvis ikke man har gjort mere skade end gavn.

Der kan være gode grunde til at diskutere slutspil mm., men at bruge Belgien som eksempel på tilskuerfremgang, er imo meget letsindigt. Med mindre man er FCK og Brøndby selvfølgelig. Så giver det sikkert rigtig god mening. De ville sikkert også give økonomisk mening at lade de to klubber spille mod hinanden hver eneste uge.

Brugeravatar
Lupus1999
Indlæg: 2135
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04
Kontakt:

Re: Debat om ny struktur i Superligaen

Indlæg af Lupus1999 »

Uanset hvad, så er der flere tilskuere til slutspilskampene, og her snakker jeg ikke kun til mesterskabsslutspillet.

De ændrede strukturen i 2009 og 2011 skulle de forhandle en ny TV-aftale i Belgien og ifølge min research til min afhandling, så er der en markant stigning (største) i den nye TV-aftale, hvilket er incitament til at lave strukturen om i Danmark. Jeg har på fornemmelsen at medierne er villige til at betale endnu mere, hvis strukturen er formet så den er mest mulig attraktiv.
Ifølge en Norsk undersøgelse af den norske struktur, hvor de foreslår 12 hold med slutspil, hvor de har beregnet at det ville medføre en stigning på 10 % af TV-seere, samt 10 % - 20 % tilskuerstigning for de store klubber og mellem 8-10 % hos de mindre klubber. Dette er argumenter der ville få prisen til at stige i en TV forhandling. Desuden så ville flere tilskuere være lig med flere potentielle kunder for eksisterende og ny sponsorer, hvilket vil få sponsoraterne til at stige.

Samlet set vil der blive genereret omkring 150 millioner kroner mere i Norsk fodbold, hvis man ændrede strukturen deroppe. Det samme vil være muligt i Danmark. Jeg siger på intet tidspunkt at denne struktur er den mest fair, men det er den bedste økonomisk, kalendermæssigt, og tilskuermæssigt.

Desuden vil et mesterskabsslutspil gøre at de 6 øverste hold, møder hold på samme niveau og de bliver derfor bedre matchet og forberedt på de internationale kampe. Dette er Belgien ligeledes et fremragende eksempel på, hvor de er gået frem på den europæiske koefficient liste fra nr. 14 til nr. 10 og i næste sæson nr. 8. En anden undersøgelse viser at for at præstere internationalt så skal der være en vis polarisering i den nationale liga, og det vil man opnå med et slutspil, hvor 4 ud af 6 hvert år nok vil være de samme hold, og de bliver dermed bedre og bedre og klar til de internationale opgaver.

Noe
Indlæg: 1521
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Debat om ny struktur i Superligaen

Indlæg af Noe »

Lupus1999 skrev:Uanset hvad, så er der flere tilskuere til slutspilskampene, og her snakker jeg ikke kun til mesterskabsslutspillet.
Det er direkte forkert. Der er færre tilskuere til slutspilskampene overall, og det har der været alle årene med slutspil i Belgien. Samme tal som ovenfor, men nu med faldet i procent:

Sæson Grundspil Slutspil Ændring
2013/14 11724 11486 -2,0%
2012/13 11196 10308 -7,9%
2011/12 11784 10709 -9,1%
2010/11 11824 10622 -10,2%
2009/10 11925 11220 -5,9%

Lupus1999 skrev:De ændrede strukturen i 2009 og 2011 skulle de forhandle en ny TV-aftale i Belgien og ifølge min research til min afhandling, så er der en markant stigning (største) i den nye TV-aftale, hvilket er incitament til at lave strukturen om i Danmark. Jeg har på fornemmelsen at medierne er villige til at betale endnu mere, hvis strukturen er formet så den er mest mulig attraktiv.
Ifølge en Norsk undersøgelse af den norske struktur, hvor de foreslår 12 hold med slutspil, hvor de har beregnet at det ville medføre en stigning på 10 % af TV-seere, samt 10 % - 20 % tilskuerstigning for de store klubber og mellem 8-10 % hos de mindre klubber. Dette er argumenter der ville få prisen til at stige i en TV forhandling. Desuden så ville flere tilskuere være lig med flere potentielle kunder for eksisterende og ny sponsorer, hvilket vil få sponsoraterne til at stige.

Samlet set vil der blive genereret omkring 150 millioner kroner mere i Norsk fodbold, hvis man ændrede strukturen deroppe. Det samme vil være muligt i Danmark. Jeg siger på intet tidspunkt at denne struktur er den mest fair, men det er den bedste økonomisk, kalendermæssigt, og tilskuermæssigt.

Desuden vil et mesterskabsslutspil gøre at de 6 øverste hold, møder hold på samme niveau og de bliver derfor bedre matchet og forberedt på de internationale kampe. Dette er Belgien ligeledes et fremragende eksempel på, hvor de er gået frem på den europæiske koefficient liste fra nr. 14 til nr. 10 og i næste sæson nr. 8. En anden undersøgelse viser at for at præstere internationalt så skal der være en vis polarisering i den nationale liga, og det vil man opnå med et slutspil, hvor 4 ud af 6 hvert år nok vil være de samme hold, og de bliver dermed bedre og bedre og klar til de internationale opgaver.
De forventer, at det vil generere flere penge i Norge. Og Belgiens fremdrift koefficientlisten falder sammen med den nye ligastruktur. Hvis du har lavet en afhandling, så må du have nogle tal, der underbygger dine argumenter. Ellers er det bare gætværk. Det kan være fint i et diskussionsforum, men så skriv da, at det er gætværk.

Jeg har ikke set skyggen af bevis for, at Belgiens eksperiment viser at:

- der kommer flere tilskuere med et slutspil. (tværtimod, der er indtil videre kommet færre.)

- det sportslige niveau øges. (Mange vil i stedet mene, at den målrettede talentsatsning i Belgien har hovedæren for det)

Jeg tror såmænd på, at man kan komme med alle mulige incitamenter ifht. tv-selskaberne. Men tv-selskaberne vil have tal, og så skal man ikke bruge Belgien som kronargument. For det holder ikke.

Vi har i DK, også lige lavet den største tv-aftale nogensinde. Vi har i forvejen en af Europas mindste ligaer, med ekstrem jævnbyrdighed. Vi har været unaturligt højt på koefficientlisten (det handlede måske mest om overforbrug, ikke så meget om matchning), og er nu på vej ned igen. Vi har tradition for, at spændingen i Superligaen holdes til de sidste runder. Hvorfor ændre alt det, med en sportslig uretfærdig håndboldløsning, til glæde for kaffebordsfansene?

Brugeravatar
Lupus1999
Indlæg: 2135
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04
Kontakt:

Re: Debat om ny struktur i Superligaen

Indlæg af Lupus1999 »

Når du regner gennemsnittet for slutspillet ud, hvordan gør du så?

Jeg har beregnet det totale gennemsnit for den belgiske liga inklusiv slutspil, hvilket stemmer overens med de tal du skriver i den slutspils kolonne.

Jeg har ikke tallene for grundspillet alene. Men jeg har for slutspillet alene og der er tilskuergennemsnittet for de 10 slutspilskampe markant højere (60-70 %) end gennemsnittet for hele sæsonen.

Jeg tænker dette kunne have din interesse.
http://www.toppfotball.no/dct/npfl1-dtc ... v4ud7t.pdf

Det er samme firma som nu er sat til at udarbejde samme omfattende rapport om den danske struktur.

Noe
Indlæg: 1521
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Debat om ny struktur i Superligaen

Indlæg af Noe »

Lupus1999 skrev:Når du regner gennemsnittet for slutspillet ud, hvordan gør du så?

Jeg har beregnet det totale gennemsnit for den belgiske liga inklusiv slutspil, hvilket stemmer overens med de tal du skriver i den slutspils kolonne.
Her kan du finde både grund- og slutspilstal: http://www.football-lineups.com/tourn/J ... _avg_atte/
Lupus1999 skrev:Jeg har ikke tallene for grundspillet alene. Men jeg har for slutspillet alene og der er tilskuergennemsnittet for de 10 slutspilskampe markant højere (60-70 %) end gennemsnittet for hele sæsonen.
Som jeg skrev tidligere, er det klart at snittet stiger for mesterskabsslutspillet, for her er det (næsten) kun de store klubber, der deltager. Så vil snittet også være markant højere end for den samlede liga. Ude på de enkelte stadions kommer der (samlet set) ikke flere tilskuere.

Lupus1999 skrev:Jeg tænker dette kunne have din interesse.
http://www.toppfotball.no/dct/npfl1-dtc ... v4ud7t.pdf

Det er samme firma som nu er sat til at udarbejde samme omfattende rapport om den danske struktur.
Tak for link. :)

Brugeravatar
PH1978
Indlæg: 763
Tilmeldt: 4. mar 2011, 17:12

Re: Debat om ny struktur i Superligaen

Indlæg af PH1978 »

Flere tilskuere eller ej.... Slutspil er røv....

Brugeravatar
Ravnen
Indlæg: 4358
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Debat om ny struktur i Superligaen

Indlæg af Ravnen »

Glimrende indspark til debatten fra Ove Pedersen: http://www.bt.dk/superligaen/ob-traener ... iga-reform
Jeg er stort set holdt op med at følge med i håndbold og ishockey på grund af deres slutspil,« konstaterer OB-træneren, som hellere ser en udvidet Superliga.

»Jeg har tidligere sagt, at det ikke lade sig gøre på grund af, at der var for mange holdene, som ikke havde tidssvarende stadion-faciliteter. Sådan er det ikke længere. Der er mange rigtigt gode hold med gode faciliteter, som kunne spille med i Superligaen.«

Brugeravatar
Acebone
Indlæg: 3226
Tilmeldt: 20. maj 2009, 19:20
Geografisk sted: Viborg

Re: Debat om ny struktur i Superligaen

Indlæg af Acebone »

Meget, meget enig med Ove her.

Det er virkelig ufedt for de nederste klubber at blive udelukket fra den sjove ende af tabellen pga. et dårligt efterår.

Med de forbedrede faciliteter rundt omkring, begynder det at se bedre ud for muligheden med 16 hold, som jeg ellers også tidligere har været modstander af. Seneste nyhed er Hobros stadionforbedringer, og Silkeborg får vel også noget nyt inden for de næste par år.

Dog tror jeg, den specielle Hobro-charme kommer til at gå lidt af suppen, hvis stadionoplevelser som dem i Skive og Hjørring bliver hverdagskost. Jeg er egentlig også fint tilfreds med kun få ture til Slagelse, Herfølge og Lyngby. FC Vestsjælland, HB Køge og Lyngby i suppen på samme tid? Gys.

Jeg synes ærlig talt ikke, der er nogen perfekt løsning. Men under alle omstændigheder er jeg modstander af slutspil og ISÆR pointhalvering.

gynther
Indlæg: 1
Tilmeldt: 9. mar 2015, 15:22

Re: Debat om ny struktur i Superligaen

Indlæg af gynther »

NEJ TAK TIL SLUTSPIL !!

Kan slet ikk se det fede i den model, og slet ikke point halvering.. Tror ikke på der kommer slutspil, og fordi man har tvivlsom succes med det i Belgien er det da ikke ensbetydende det også vil virke i Danmark.mhusk på der bor over dobbelt så mange mennesker i Belgien somi Danmark, derudover har de belgiske klubber historisk altid været større end danske (minus FCK).. Læg dertil belgiens store satsning på talenterne, det er snarer det de ser resultaterne af nu end strukturen
Tilskuertallene vil stige påstås det af Lupus1999, mens acebone skyder det ned med fakta og der dermed opleves fald ? Hvad er op ned ?
Og hvor meget rykker øgede tilskuertal i en klubs økonomi ?? Ikke meget tror jeg. 15% flere tilskuere over en sæson pr klub! svinger fra alt til 500 i Haderslev til 2000 i parken..vil det stille klubberne stærkere?? Tvivler

Og hvad med skævvridning, de samme hold vil da overordnet set spille i bedste halvdel år efter år. Ergo vil slutspilsliga blive endnu mere skæv

Tror ikke dbu og klubberne bliver enige om slutspil og pointhalvering, har endnu ikke set argumenter der er overbevisende andet end den vage tankegang "hvis det fungere i Belgien så gør det helt sikkert også i DK"... Det er ikke rationelt

Brugeravatar
Ravnen
Indlæg: 4358
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Debat om ny struktur i Superligaen

Indlæg af Ravnen »

Det lyder som om, at der er en form for interesse for at udvide til 14 hold: http://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/da ... sk/5481805

Jesper BW1100
Indlæg: 1867
Tilmeldt: 21. maj 2009, 12:43

Re: Debat om ny struktur i Superligaen

Indlæg af Jesper BW1100 »

Ravnen skrev:Det lyder som om, at der er en form for interesse for at udvide til 14 hold: http://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/da ... sk/5481805
Jeg nægter at tro man har interesse i kun at spille 26 kampe (2 gange mod hinanden med 14 hold) i forhold til de 33 kampe der spilles nu, og med de færre indtægter det måtte medføre. Så er vi pludselig ude i 39 kampe (3 gange mod hinanden) og det er godt nok en sjat.

Noe
Indlæg: 1521
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Debat om ny struktur i Superligaen

Indlæg af Noe »

Jesper BW1100 skrev:
Ravnen skrev:Det lyder som om, at der er en form for interesse for at udvide til 14 hold: http://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/da ... sk/5481805
Jeg nægter at tro man har interesse i kun at spille 26 kampe (2 gange mod hinanden med 14 hold) i forhold til de 33 kampe der spilles nu, og med de færre indtægter det måtte medføre. Så er vi pludselig ude i 39 kampe (3 gange mod hinanden) og det er godt nok en sjat.
14 hold lugter ganske kraftigt af slutspil, oven i de 26 kampe. Målet må være at ramme f.eks. 36 kampe.
Desværre bliver det så nok noget der ligner den belgiske model, med et meskerskabsspil, et midterholdsspil om en EL-plads, og så et nedrykningsspil. Jeg er bare ikke sikker på at vi har EL-pladser nok til at ofre en på midterholdene, så det er mere end spændende, hvordan nødden knækkes.

jonas386
Indlæg: 311
Tilmeldt: 2. feb 2011, 17:23

Re: Debat om ny struktur i Superligaen

Indlæg af jonas386 »

Noe skrev:eg er bare ikke sikker på at vi har EL-pladser nok til at ofre en på midterholdene, så det er mere end spændende, hvordan nødden knækkes.
Det kommer naturligvis af sig selv når vi opnår lige så mange pladser som Belgien. Det er ikke forbudt at tænke selv ;)

Noe
Indlæg: 1521
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Debat om ny struktur i Superligaen

Indlæg af Noe »

jonas386 skrev:
Noe skrev:eg er bare ikke sikker på at vi har EL-pladser nok til at ofre en på midterholdene, så det er mere end spændende, hvordan nødden knækkes.
Det kommer naturligvis af sig selv når vi opnår lige så mange pladser som Belgien. Det er ikke forbudt at tænke selv ;)
Det er soleklart, at en strukturændring i sig selv vil gøre, at vi suser op ad koefficientlisten. Så UEFA kan lige så godt give os pladserne pr. efterkrav. Hvorfor ikke give os en direkte kvalifikation til CL allerede i år? ;)

Brugeravatar
Hekler
Indlæg: 980
Tilmeldt: 20. maj 2009, 16:54

Re: Debat om ny struktur i Superligaen

Indlæg af Hekler »

Er vi ikke tilbage i at vi først skal have defineret hvad det er vi vil, før der skal diskuteres model.

Som det er lige nu kunne man vel sagtens lave en mere attraktiv liga bare ved at være lidt omhyggeligt med hvordan man ligger spilterminerne. Man kunne fx, stoppe med at have landskamps pauser. DBU er alligevel til rotterne, og ingen interessere sig for landsholdet.

Hvis hensynet til rejsetid for fans var et parameter, ville du helt sikket få flere faste udebane gæster, og dermed båden mere stemning og større loyale fanskarer.

Hvis spilletidspunktet tog hensyn til at kampe skal spillets på tidspunkter hvor familien Danmark kan være med uden at skulle prioritere fodbold over skole til en almindelig hjemmekamp.

??
Nogen kaster med brosten, andre kaster håndtegn.
Jeg nøjes bare med at kaste skygge.
/Hekler

Besvar