Du skal vist lige have skadesopdateret din start-11
Hassan er jo ude i lang tid endnu, så derfor er det Pione, der tager kanten. Desuden reagerede Jims ankel ikke godt på at komme tilbage i træning, så han meldes ude. Dermed er det Dickoh, der spiller ved siden af Banggaard.
Ellers har du nok ret, og eneste spørgsmål er vel om Izu eller Sparv starter på 6'eren.
Silkeborg har faktisk spillet ok de sidste kampe, og burde have fået flere point. Nederlaget mod OB i sidste runde var ufortjent - OB havde vel kun de to skud på mål, som de scorede på, mens Silkeborg brændte en del chancer. Og netop skarpheden har været Silkeborgs store problem. 5 mål i 10 kampe er jo pinligt elendigt (og vel at mærke INGEN mål på udebane endnu). Det er dog værd at bemærke, at de har fået point mod både FCK, AaB og EfB, så der er noget der tyder på, at de har det bedst i en under-dog rolle. Samtidig har de ikke lukket mere end 2 mål ind i nogen kampe, hvilket faktisk kun matches af os og AaB. Så det tyder på, at det bliver en tæt kamp. 1 point på udebane samt en målscore på 0-7 bør dog ikke skræmme, når vores hjemmebanestatistik siger 5 point og en målscore på 12-4.
Det skal give en sejr. Men vi skal nok arbejde hårdt for den.