Kære alle.
Jeg har været fan af FC Midtjylland siden 1999. Jeg har været med til pokalfinaler og europæiske kampe og nydt dem. Jeg har set os spille virkelig god fodbold og jeg har set os spille virkelig dårlig fodbold. Vi har præsteret store resultater (1-5 ude over FCK fx) og vi har præsteret gudsjammerligt (1-4 hjemme til Agf).... Og ja vi har aldrig været tættere på et mesterskab end i denne sæson. Og derfor er det da også rigtigt trist at det ikke ser ud til at lykkes alligevel. Men en ting er at tro og håbe på et mesterskab. En anden ting er realiteterne. Tro og håb hører til i religionernes verden, ikke i realiteternes verden. desværre!
Jeg væmmes faktisk lidt ved den måde mange fans har behandlet holdet og især Glenn Riddersholm på i de sidste par uger. Hvor er loyaliteten? Den er væk. Hvor er de glade sange og den store optimisme? Den er væk fordi resultaterne ikke er gået vores vej de sidste par kampe. Og her, mine damer og herrer, ligger en kæmpe forskel i forhold til hvordan fodboldfans er andre steder. Det er sgu ok at være sur og frustreret over manglende resultater, det er vi vist allesammen, men kig nu lige på tabellen og kig på holdet. Vores hold. Lad være med at kigge på AaB og sige at når de kan burde vi også kunne for det er simpelthen for let... det faktum at AaB har haft en sæson uden vilde skader er noget vi ikke kan gøre noget ved. Vi kan simpelthen kun kigge på vores eget hold. Og jeg er for så vidt enig i at vores startellever er blandt de bedste i rækken, men omvendt mener jeg at vores bænk er blandt de ringeste. Se bare på seneste kamp mod OB, hvor vores bedste mand på bænken vel ret beset var Paul Onuachu. Men generelt bestod den bænk vist mest af gamle mænd og unge drenge. Ikke det vi vil sætte vores lid til i en mesterskabsduel.
Så lad nu være med at straks at sige: " Det er trænerens skyld", fordi det er guddødemig for let, og helt ærligt er det direkte synd for Riddersholm som muligvis er den træner i FCM's historie, der har haft de økonomisk dårligste betingelser i forhold til at gøre sit arbejde. Så er der selvfølgelig ideen om at det er spillerne der ikke præsterer godt nok og det er der en vis sandhed i, for ellers taber man ikke 3 kampe i streg eller hvad? Man kan også sige at vi taber til FCN fordi vi spiller dårligt. Imod AaB kæmper vi godt og spiller en fin kamp, men AaB er bare bedre lige pt og mod OB havde vi ikke meget held vores vej. Tager vi derudover og piller vores 4 bedste spillere ud af holdet så bliver det satme tyndt... Igen mangler vi fans lige de realistiske briller.... Kig indad ikke udad...
Har jeg på noget tidspunkt troet på mesterskabet? Nej! Simple as... det har jeg ikke. Inden sæsonen gik i gang troede jeg at vi ville sælge Julle, Andersson og Erik og at det ville efterlade os i et midterfelt... da vi så fik en forrygende start tænkte jeg at nu blev sæsonen da i hvert fald noget bedre end frygtet. Men det var stadig nedad jeg kiggede. Mod efteråret slutning begyndte jeg at tænke europæisk, og der er jeg stadig. Jeg ville således gerne have solgt denne sæson for sølv-eller bronzemedaljer med vores økonomiske status in mente.
Og nu vi er ved det med økonomien. Folk får det til at lyde som om at et mesterskab giver en fribillet til chl-gruppespillet. Det gør det ikke, og dermed får man heller ikke de 65 mio. som FCN og FCK har høstet! og kommer vi i chl med det hold vi har nu, frataget selvfølgelig Erik og Julle og muligvis et par stykker mere, der jo bliver solgt? Nej vi gør ej. Vores bedste chance for Europa går gennem Europa League-kvalen og dermed en tredjeplads eller anden-plads. Kynisk måde at tænke på? Ja men det er ikke forkert!
Vi fans i FCM bliver gjort grin med i mange andre fanklubber, og hvorfor? Fordi vi ofte bliver ekstremt selvfede uden at have noget at have det i. Er det forkert at tro på sig selv? Nej men det er det til gengæld at tude som et spædbarn når realiteterne banker på døren. Så må vi hanke op i os selv og støtte holdet i medgang OG modgang, uanset at spillet ikke går vores vej. Så må vi huske på de første 5 kampe hvor spillet i den grad gik vores vej. I en sæson går alt op og ned og alt udligner sig gennem en sæson.
Riddersholm og trænerstaben har gjort det umådeligt godt i denne sæson i min optik og det synes jeg at man glemmer nu fordi det går lidt skidt. Helt ærlig så spørg jer selv om ikke det er bedre at ligge nummer to end at ligger nummer 10? Det tror jeg nu nok det er!
mvh Ulrik
Realitetssans søges!
Realitetssans søges!
Tjek http://ellevemeterpletten.wordpress.com. En blog om tysk fodbold fra 3. Bundesliga til Landsholdet
Re: Realitetssans søges!
Hvis det var muligt at like et opslag her på Ulvegraven, så er det hermed gjort. Er meget enig med Ulrik i hans udtalelser
Vi må blive ved med at vise holdet vores opbakning og arrangement nu, hvor de virkelig har brug for det, så vi kan holde os i medaljekampen (1-3 pladsen). Intet er tabt før der er fløjtet af efter 33. spillerunde!
110 % MidtjylLand
Vi må blive ved med at vise holdet vores opbakning og arrangement nu, hvor de virkelig har brug for det, så vi kan holde os i medaljekampen (1-3 pladsen). Intet er tabt før der er fløjtet af efter 33. spillerunde!
110 % MidtjylLand
Re: Realitetssans søges!
Godt skrevet. Jeg er ikke helt enig, men nok om det.. Stadig godt skrevet. 
Re: Realitetssans søges!
Må man have lov til at være her?
Jeg vil fandeme have lov til at være frustreret!
Jeg vil have lov til at komme med analyser hvor jeg vil have gjort noget andet en træneren. Kloge i det er sku størstedelen af hvorfor man går til fodbold.
Jeg vil også have lov til at være forbandet på folk der tror de skal bestemme hvordan jeg skal udtrukke mig og agere som fan.
Når alt det er sagt så er der selvfølgeligt forskel på det og så den måde vi allesammen ved vi støtter holdet, og hvor god en præstation træneren og holdet har leveret, sådan rent fodbold fagligt.
Jeg er da heller ikke i tvivl om at de trofaste nok skal støtte holdet højlydt igen I dag i Århus!
Jeg vil fandeme have lov til at være frustreret!
Jeg vil have lov til at komme med analyser hvor jeg vil have gjort noget andet en træneren. Kloge i det er sku størstedelen af hvorfor man går til fodbold.
Jeg vil også have lov til at være forbandet på folk der tror de skal bestemme hvordan jeg skal udtrukke mig og agere som fan.
Når alt det er sagt så er der selvfølgeligt forskel på det og så den måde vi allesammen ved vi støtter holdet, og hvor god en præstation træneren og holdet har leveret, sådan rent fodbold fagligt.
Jeg er da heller ikke i tvivl om at de trofaste nok skal støtte holdet højlydt igen I dag i Århus!
Nogen kaster med brosten, andre kaster håndtegn.
Jeg nøjes bare med at kaste skygge.
/Hekler
Jeg nøjes bare med at kaste skygge.
/Hekler