Til min overraskelse har jeg været nødt til at hoste op med en kasse pils for selv om vi er med i stadig er med i kampen om sølvet i år, så har vi faktisk "blot" 1,57 point i snit pr kamp, hvilket i en normal sæson blot havde været nok til en 5/6 plads. Sidste sæsons 29 ligakampe med Kuhn ved roret udløste "blot" 1,48 point pr kamp og samlet set har Kuhn hentet 1,52 point i snit i de ligakampe han har stået i spidsen for FCM, noget som statistisk set ikke ville udløse andet end en 7. plads.
Thomasberg derimod, opnåede 1,67 point i snit i sin hele sæson for FCM, et snit som stensikkert ville betyde sølv i år. Inkluderer man de sidste kampe inden han røg på porten, så ender TT i alt med et snit på 1,59 pts pr kamp og altså stadig en del højere end Kuhn.
Jeg forsvarede mit bet med, at TT havde et betydeligt bedre hold til rådighed, men heller ikke det ville min kammerat høre tale om, da han forklarede at vi sidenhen havde fået tilført spillere som Ilsø, Albrechtsen, Bak og J. Poulsen plus TT heller ikke havde være dynamiske nigerianske trekløver Igboun, Hassan og Izunna til rådighed dengang. Ved ikke helt hvad jeg skal tro længere????
Personligt har Kuhn en noget større stjerne i min bog end Thomasberg, med spørgsmålet er måske om vi overvurderer førstnævnte eller rettere undervurderer Thomasbergs indsats som træner i FCM, eller måske er det begge dele?