Side 1 af 1

FC Nordsjælland - FC Midtjylland

: 30. maj 2015, 16:59
af Acebone
Mestrene anno 2012 mod mestrene anno 2015. Det er i morgen kl. 16, hvor der traditionen tro er fuld plade i Superligaen. Det er som regel sjovt at følge i radioen eller på stadion, når der er opdateringer fra de andre kampe, men meget er selvfølgelig allerede afgjort i år. Der er lykkeligvis ikke alverden at spille om for vores vedkommende, men lad os da prøve at nå de 71 point.

http://www.bold.dk/nyt/sviatchenko-og-d ... ge-for-fcm

Sviatchenko og Duncan er tilbage. Til gengæld er hverken Bak, Petter eller Dickoh med. Det betyder nok, at Sparv rykkes tilbage, eller også giver Glen pokker i det og forsøger med Rasmus Lauritsen (ja, folk kan lige så godt lære forskellen på LauriTsen og LauriDsen at kende).

Re: FC Nordsjælland - FC Midtjylland

: 30. maj 2015, 17:11
af Mike80
Acebone skrev:Mestrene anno 2012 mod mestrene anno 2015 mødes i morgen i Farum kl. 16, hvor der traditionen tro er fuld plade i Superligaen. Det er som regel sjovt at følge i radioen eller på stadion, når der er opdateringer fra de andre kampe, men meget er selvfølgelig allerede afgjort i år. Der er lykkeligvis ikke alverden at spille om for vores vedkommende, men lad os da prøve at nå de 71 point.

http://www.bold.dk/nyt/sviatchenko-og-d ... ge-for-fcm

Sviatchenko og Duncan er tilbage. Til gengæld er hverken Bak, Petter eller Dickoh med. Det betyder nok, at Sparv rykkes tilbage, eller også giver Glen pokker i det og forsøger med Rasmus Lauritsen (ja, folk kan lige så godt lære forskellen på LauriTsen og LauriDsen at kende).
Mon ikke Erik overtager Divchovs plads ved siden af Bangaard i midterforsvaret og Sparv derved forbliver på den defensive midt.

Mit bud:

Haugaard

Rømer-Erik-Bangaard-Lauridsen

Sparv

Hassan-Poulsen-Olsson-Igboun

Duncan

Måske (Guld)-Glen vælger at spille Sisto fra start og lader Hassan spille den ene af de to forreste i diamanten på midten og hvorvidt han vælger Duncan eller Pusic i front er jo altid gætværk.

Re: FC Nordsjælland - FC Midtjylland

: 30. maj 2015, 17:19
af Acebone
Mike80 skrev:Mon ikke Erik overtager Divchovs plads ved siden af Bangaard i midterforsvaret og Sparv derved forbliver på den defensive midt.
Ah, jo, jeg skrev jo selv, at Erik var tilbage. Men i mit hoved var han åbenbart ikke, da jeg skrev det andet vrøvl. :)

Re: FC Nordsjælland - FC Midtjylland

: 31. maj 2015, 17:59
af Acebone
Nå, der er vist dømt sommerferie. På trods af offensive indskiftninger lykkedes det os som eneste hold i suppen ikke at score i dag.

FCN er dermed eneste hold, der har været bedre end os indbyrdes denne sæson. Håber lidt på en overraskende nedrykning til Farum i den næste...

Re: FC Nordsjælland - FC Midtjylland

: 31. maj 2015, 18:03
af pr0j3ct
Det sq godt at vi er blevet mestre, for hvor er niveauet da skuffende lavt her imod slutningen af sæsonen.

Det ender jo med at vores hatere, alligevel får ret med at vi smider 9+ point i de sidste kampe :roll:

Ferien er vidst begyndt.

Skuffende.

Re: FC Nordsjælland - FC Midtjylland

: 31. maj 2015, 18:08
af tatoo
Bliver nødt til at sige at det her er en hån mod os fans. OK vi er mestre, vi har det svært mod FCN, men magen til slap indsats er da længe siden jeg har set. Vi spiller ad helvede til og det er alle sammen. Vi var da heldige med ikke at få en lussing.

Selvom vi er mestre skal vi vel videre inden længe, men lige nu ser det ud til at vi ikke gider.

Re: FC Nordsjælland - FC Midtjylland

: 31. maj 2015, 18:12
af Ravnen
Vi skøjter rundt som Bambi på isen. Et væld af fejlafleveringer. Manglende tænding? Ja det er heldigt at mesterskabet er sikret, for de seneste tre kampe har vi søreme ikke lignet et mesterhold.

Jeg forventer en helt anden indstilling og struktur hjemme i den sidste kamp....

Hvis vi starter næste sæson som vi slutter denne, så bliver det nogle helt andre positioner i tabellen vi skal kæmpe om...

Re: FC Nordsjælland - FC Midtjylland

: 31. maj 2015, 18:50
af Acebone
Hvis vi starter næste sæson som vi slutter denne, så bliver det nogle helt andre positioner i tabellen vi skal kæmpe om...
Det tror jeg så heller ikke, vi gør. Vi har allerede to nye, forhåbentligt sultne tilgange og stadig et spændende vindue foran os. Jeg stoler på, at vi nok skal være klar.

På en måde er det jo også en god reminder. Resten af ligaen er stadig ikke ringere, end at vi kan tabe, hvis vi ikke investerer maksimalt i kampene.

Re: FC Nordsjælland - FC Midtjylland

: 31. maj 2015, 18:59
af FCM Fan nr. 1
Synes ikke holdet kan være det bekendt - overfor fodboldDanmark, Sly (der kæmper for sin fremtid) og overfor fans...

Kun Haugaard,Sly og Lauridsen var vel nogenlunde ok i dag.

Jeg savner en professionel stolthed og at man investerer lidt mere i kampen. Ellers kunne vi ligeså godt være startet ned 2. Holdet. Det virkede alt for lallende.

Når det så er sagt, så betød kampen heller ikke en hujende fis, men alligevel, det er pinligt at blive spillet ud på røv og albuer på den måde..... Det er SÅ langt fra klubbens DNA og jeg forstår ikke at man møder op med den indstilling.....

Re: FC Nordsjælland - FC Midtjylland

: 31. maj 2015, 19:09
af oros
Jeg havde ikke mulighed for at se kampen..... Men:
Jeg er der da i Herning til sæsonens sidste kamp - og jeg forventer godt nok, at vi spiller for at vinde. Vi skal op i omdrejninger - om lidt gælder det CL-Kval.
Sådan er det!

Re: FC Nordsjælland - FC Midtjylland

: 31. maj 2015, 20:38
af Mike80
Skuffende indsats og nederlag i et europæisk eksperiment på kunstgræsset i Farum. Jeg ville selfølgelig gerne have vundet, men må da også indrømme jeg har svært ved at bebrejde spillerne, når jeg selv sad med en nærmest ligegyldig følelse, da FCN (fortjent) fik deres forløsende sejrsmål i overtiden. Ja, jeg stadig euforisk og tilgiver pt. ALT! :)

Mine ønsker for sæsonen i prioriteret rækkefølge:

1. Mesterskab
2. Pokaltitel
3. Viborg tilbage i ligaen
4. AaB uden for Europa
5. Mesterskab U/19
6.
7.
.
.
.
- 117. Sejr i Farum efter mesterskabet er sikret!

Jeg lever videre og tilgiver manglende opfyldelse af nr. 117..... Jubelidiot!!! ;)

Re: FC Nordsjælland - FC Midtjylland

: 31. maj 2015, 22:07
af Hekler
Spillede vi dårligt?
Eller troede du at vi bare ville vinde alt uden problem fordi vi er mestre?

Re: FC Nordsjælland - FC Midtjylland

: 31. maj 2015, 22:41
af 974
Hekler skrev:Spillede vi dårligt?
Eller troede du at vi bare ville vinde alt uden problem fordi vi er mestre?
God pointe Hekler :-)

Jeg vil ikke sige at vi spillede dårligt - vi havde også vores momenter, og i 2. halvleg havde vi et par perioder, hvor vi godt kunne have bragt os foran.

Til sidst fik Farum dog teten og scorede fortjent!

Iøvrigt synes jeg dér, at en eller aldeles fremragende Sparv fejler lidt ved at vende ryggen til i stedet for at være lidt mere aggressiv på boldholderen

Men pyt - vi kører hårdt videre :-)

Re: FC Nordsjælland - FC Midtjylland

: 31. maj 2015, 23:29
af oros
Hekler skrev:Spillede vi dårligt?
Eller troede du at vi bare ville vinde alt uden problem fordi vi er mestre?
Det ved jeg sørme ikke, Hekler. Jeg havde kun radioen at holde mig til - og det lød ikke opløftende.
Uagtet vi er nykårne mestre, skal der kæmpes i hver eneste kamp, hver eneste duel for sejren. I den henseende er intet ændret!

Re: FC Nordsjælland - FC Midtjylland

: 1. jun 2015, 00:03
af Ravnen
Jeg synes at vi spillede dårligt. Alt for mange fejlafleveringer. Ikke meget energi i pres spillet. Men måske var det bare den elendige bane der gjorde spillet svært?

Det var også en satsning at sætte så offensivt ind i anden halvleg, vi blev særdeles skrøbelige i defensive og fik simpelthen ikke nok ud af satsningen fremad banen. Det er Glen selv inde på her: http://www.bold.dk/nyt/riddersholm-tage ... -sin-kappe
- Så må jeg tage på min kappe, at vi derefter gik efter de tre point med to angribere, og det var ingen stor succes. Og det havde vi heller ikke gjort på den måde, hvis det var en europæisk udekamp.
Og forsætter
- Der er blandt andet tale om en ganske naturlig afmatning hos holdet. Det er jeg ikke glad for at indrømme, men vi må acceptere, at det er den situation, vi står med.

- Det skal spillerne lære af, for vi vil vinde hver eneste kamp, vi spiller. Men i dag manglede de afgørende fem til 10 procent, siger cheftræneren.
Og det er jo sådan det er. De 10% er forskellen mellem sejre og nederlag. Vi kan jo alle leve med det, fordi mesterskabet er sikret. Men den sidste kamp, foran et udsolgt stadion, der forventer vi en fest også på banen :mrgreen: :geek: ;)