Side 1 af 12
#Nej til awaykort
: 9. apr 2015, 12:41
af Noerum
http://www.bt.dk/superligaen/away-korte ... r-tiltaget&
Det ser desværre ud til, at awaykortet bliver en realitet..
http://bif-support.dk/index.php?option= ... SZPx6PbZTJ
Brøndby support har meldt ud, at de vil boykotte alle udekampe fra næste sæson. Kommer BW med en udmelding? Jeg synes i øvrigt, at man bør boykotte ALLE kampe fra næste sæson. Hvis altså awaykortet bliver indført.
Re: #Nej til awaykort
: 9. apr 2015, 12:49
af Acebone
Jeg kommer ikke til at boykotte klubbens kampe. Ja, jeg er irriteret over kortet, der altovervejende er københavnerklubbernes fans' skyld. Men viljen til at følge Midtjylland er dog større end irritationen over kortet.
Jeg synes, awaykortet burde indføres for klubber, der f.eks. overstiger 10 indberetninger om året, og for resten af klubberne skulle det være valgfrit.
FCK tog konsekvensen og indførte kortet selv. Brøndbys ledelse har siddet på sin flade røv og gjort ingenting i årevis, og nu må resten af landets klubber lide under det.
Awaykort og slutspil... Er ret frustreret over den drejning, Superligaen tager.
Re: #Nej til awaykort
: 9. apr 2015, 13:17
af Kent
Jeg er også ret splittet ift away-kortet.
Jeg er sikker på, at det vil afholde nogle ganske normale folk, fra at tage til fodbold, fordi det ikke vil være muligt at skaffe billetter. Det synes jeg er skidt. Jeg synes heller ikke problemets størrelse retfærdiggør en generel regel om away-kort. Det giver jo ingen mening, at FCNs 4 udebanetilskuere skal registrere sig. Så en løsning, hvor det kun er klubber, der har problemer, som skal anvende det, er bedre imo.
Dog er jeg heller ikke sikker på, at det er den rette løsning. Hvis man gerne ville uroligheder til livs, kunne man for mig at se, gøre andre tiltag. Fx stoppe salg af alkohol på stadion samt promille- og narkoteste tilskuerne ved indgangen (det tager ikke længere tid end den normale visitation)og så forbyde enhver med promille over 0.5 på stadion. Hvis tilskuerne ikke var påvirkede af alkohol og stoffer, så tror jeg en del ballade ville forsvinde.
Jeg synes det vil være fint nok, med en demonstrativ boycout af udekampe, for at lægge pres på klubberne. Men vil forbeholde mig ret til stadig at se udekampene, bare fra en anden tribune

Re: #Nej til awaykort
: 9. apr 2015, 13:38
af Acebone
Jeg ved nu ikke helt med den alkohol-idé, Kent. Så er vi igen ude i, at nogle få kommer til at ødelægge det for de mange, der godt kan finde ud af at styre sig.
Hvis man begynder at fjerne øllet fra stadion, fjerner man også noget af stadionoplevelsen for mange. Jeg kan sagtens tage på stadion uden at drikke øl, men det er da rart at have muligheden. Og for andre et det et helt indgroet ritual med en pølse og en øl til fodbold.
I det hele taget er jeg træt af restriktioner, restriktioner og atter restriktioner. Få udpeget og fjernet dem, der laver hærværk og kaster lort på banen. Lad den store majoritet være i fred.
Re: #Nej til awaykort
: 9. apr 2015, 13:45
af Andro
Kent skrev:
Hvis man gerne ville uroligheder til livs, kunne man for mig at se, gøre andre tiltag. Fx stoppe salg af alkohol på stadion samt promille- og narkoteste tilskuerne ved indgangen (det tager ikke længere tid end den normale visitation)og så forbyde enhver med promille over 0.5 på stadion. Hvis tilskuerne ikke var påvirkede af alkohol og stoffer, så tror jeg en del ballade ville forsvinde.
Det er et fuldstændig sindssygt forslag. Det er ikke USSR, vi lever i.
Re: #Nej til awaykort
: 9. apr 2015, 14:12
af Noerum
Folk får det til at lyde som om, at vi har kæmpe problemer med hooligans og ballade hver weekend? 16 anholdelser ud af 1,56 millioner tilskuere sidste sæson..
Re: #Nej til awaykort
: 9. apr 2015, 14:14
af TrueWolfMidt
Acebone skrev:
Hvis man begynder at fjerne øllet fra stadion, fjerner man også noget af stadionoplevelsen for mange. Jeg kan sagtens tage på stadion uden at drikke øl, men det er da rart at have muligheden. Og for andre et det et helt indgroet ritual med en pølse og en øl til fodbold.
Får altid 1 pølse samt 1 øl i loungen inden kampen. Det er for mig en del af det og gå til fodbold. Uanset om man drikker flere 2-5 f.eks. kan jeg ikke se der skulle være noget galt i. Hvis der er problemer så må disse løses, i stedet for at lave åndsvage restriktioner.
Re: #Nej til awaykort
: 9. apr 2015, 14:53
af Acebone
Andro skrev:Det er et fuldstændig sindssygt forslag. Det er ikke USSR, vi lever i.
Jeg ved nu ikke, om sammenligningen med Sovjetunionen holder, men gode gamle Forbudssverige lyder det da lidt som.
I øvrigt tror jeg også, det ville have en stærkt negativ effekt på tilskuertallet og ikke mindst stemningen. Det er jo ikke en søndagsskole, og nogle mennesker skal lige have en øl eller to for at kunne smide hæmningerne og synge med. Jeg tror derudover, at ret mange almindelige mennesker ville tage anstød ved at skulle puste for at komme ind og se fodbold. Alkolås er noget, spritbilister har på deres bil. Ingen alkolås på fodbold, tak!

Men jeg kan nu heller ikke se, at det skulle blive aktuelt. Awaykortet er dog ved et være en træls virkelighed.
Hvis man mener det seriøst med at udrydde ballade, kan man bruge kameraer og mennesker til at udpege og fjerne folk, der kaster med lightere og kanonslag f.eks.
Re: #Nej til awaykort
: 9. apr 2015, 15:23
af Kent
Acebone skrev:Andro skrev:Det er et fuldstændig sindssygt forslag. Det er ikke USSR, vi lever i.
Jeg ved nu ikke, om sammenligningen med Sovjetunionen holder, men gode gamle Forbudssverige lyder det da lidt som.
Eller England eller andre lande, der netop har lavet alkohol-restriktioner for at komme tilskuerproblemer til livs. I modsætning til away-kort er det faktisk et tiltag, som har vist effekt. Så er jeg godt med på, at det er et indgreb i den danske folkekultur, men de fleste vil også kunne drikke 1-2 øl uden at komme over promillegrænsen. Man kunne også sagtens sælge light-øl på stadion (som vist allerede er reglen ved Europa-kampe), hvis folk ikke kan undvære et krus øl i de ca. 2 timer en kamp varer.
Jeg plejer selv at drikke 1-2 øl når jeg er på stadion, men jeg vil uden problemer kunne undvære dem og det ville intet betyde for min oplevelse.
Acebone skrev:I øvrigt tror jeg også, det ville have en stærkt negativ effekt på tilskuertallet og ikke mindst stemningen. Det er jo ikke en søndagsskole, og nogle mennesker skal lige have en øl eller to for at kunne smide hæmningerne og synge med.
Problemet er, at det ikke kun er hæmningerne folk smider (med), når de drikker alkohol. Vi har selv set undskyldningerne herinde om, at man lige kommer til at lave noget dumt i 'en koger' (eller hvad udtrykket nu engang var). Hvis vi så også kunne slippe for nogle af de mest tåkrummende og selvudstillende sange, så ville det bare være en ekstra bonus.
Acebone skrev:Hvis man mener det seriøst med at udrydde ballade, kan man bruge kameraer og mennesker til at udpege og fjerne folk, der kaster med lightere og kanonslag f.eks.
Man har jo haft kameraovervågning i flere år, og det medfører bare at folk maskerer sig og at kontrollører får tæsk, hvis de går ind i mængden. Hvis man mener det seriøst bør man i stedet taget fat i de ting, der får folk til at kaste ting, og her er fx alkohol en af tingene. Men det er man meget berøringsangst overfor.
Re: #Nej til awaykort
: 9. apr 2015, 15:46
af Acebone
Mener du, at man burde stoppe salg af øl på alle tribuner, Kent? På FCM-tribunen (hedder ståtribunen ikke det nu?) er der så sjældent problemer. Og på siddepladserne er det fuldstændig uhørt. Det ville i mine øjne være at skyde gråspurve med kanoner at lukke for ølhanerne. Noget andet er, at det ville skade klubbens kampindtægter.
England har virkelig også haft massive hooligan-problemer, og det stadie mener jeg ikke, FCM tilnærmelsesvis er på. Vi kan vel blive enige om, at det primært er Brøndby og FCK, der er problemet.
Kent skrev:Problemet er, at det ikke kun er hæmningerne folk smider (med), når de drikker alkohol. Vi har selv set undskyldningerne herinde om, at man lige kommer til at lave noget dumt i 'en koger' (eller hvad udtrykket nu engang var). Hvis vi så også kunne slippe for nogle af de mest tåkrummende og selvudstillende sange, så ville det bare være en ekstra bonus.
Jeg er bange for, at det ikke kun er de lettere tåbelige sange, der ville dø. Stemningen ville generelt lide under det. Jeg ved ikke med dig, men jeg kan ikke stille mig over og synge og danse blandt en flok fremmede mennesker. Det kan jeg efter et par øl.
Kent skrev:Man har jo haft kameraovervågning i flere år, og det medfører bare at folk maskerer sig og at kontrollører får tæsk, hvis de går ind i mængden. Hvis man mener det seriøst bør man i stedet taget fat i de ting, der får folk til at kaste ting, og her er fx alkohol en af tingene. Men det er man meget berøringsangst overfor.
Jeg er uenig. Gå direkte efter ballademagerne i stedet for hele stadion. Hvis scenariet er, som du skriver, har man ikke personnel nok.
Re: #Nej til awaykort
: 9. apr 2015, 17:02
af TrueWolfMidt
Re: #Nej til awaykort
: 9. apr 2015, 17:28
af Supernatural
Mange udekampe planlægges impulsivt for mit vedkommende, og sådan som jeg har forstået det bliver dette nu besværliggjort (umuliggjort ligefrem?), og så mister man i hvert fald supporterer af min type.
Re: #Nej til awaykort
: 9. apr 2015, 18:30
af Acebone
Man kan sige, at du bare skal have kortet, og så kan du være så spontan, som du vil. Men det gør det besværligt/umuligt at hive folk, som ikke har kortet, hurtigt med på en udebanetur.
Re: #Nej til awaykort
: 9. apr 2015, 20:57
af TBM
Grunden til dette kort kommer stammer tilbage fra 2012 hvor der var ballade i Ålborg inden en kamp imellem AaB og FCK.
Efter denne ballade gik justistministeren ind i sagen og ville se handling hvorefter der blev nedsat et udvalg som skulle kigge på problemet og evt finde en løsning omkring en fælles adgangskontrol.
Nu er awaykortet så blevet bestemt efter FCK's forbillede.
Og det er blandt andet her kæden hopper af for mig, i 2012 havde FCK allerede deres awaykort, de havde faktisk haft det i ca 4 år på det tidspunkt.
Hvad hjalp kortet i den konflikt?
Direkte adspurgt på DFF's seminar i år kunne FCK's sikkerhedsansvarlige ikke komme med et eneste eksempel på hvor kortet har haft en effekt. Så på 7 år har fck 0% succesrate med deres kort, alligevel er det den løsning divisionsforeningen vælger?
I Belgien har de fjernet et lignende kort efter 7 år pga det viste sig at have den total modsatte effekt af ønsket.
I Polen er kortet fjernet ved lov til den nye sæson
I Italien og Tyrkiet er fodbolden i krise med kraftig faldende tilskueretal og sponsor kroner som følge.
Hvis dette kort er en så god ide hvorfor er alle klubber så dikteret mundkurv fra divisionsforeningen?
Hvorfor har Claus Thomsen ikke svaret på et eneste konkret spørgsmål han er blevet stillet af DFF?
Dette kort er ussel symbol politik som kun er et forsøg på at vise at de gør noget til dem som truer med selvbetaling af politiets tjenester.
Danmark blev rost ude i Europa pga den dialog som klubber politi og fans har haft på det sidste, det er også grunden til det tydelige fald i anholdelser iforbindelse med fodboldkampe.
Jeg skammer mig over at min klub har stemt ja til dette latterlige kort som ihvertfald betyder for mit vedkomne at denne sæson ikke slutter i ren triumf men med en bismag af foragt..
Thomas
Re: #Nej til awaykort
: 9. apr 2015, 21:10
af TrueWolfMidt
TBM skrev:Grunden til dette kort kommer stammer tilbage fra 2012 hvor der var ballade i Ålborg inden en kamp imellem AaB og FCK.
Efter denne ballade gik justistministeren ind i sagen og ville se handling hvorefter der blev nedsat et udvalg som skulle kigge på problemet og evt finde en løsning omkring en fælles adgangskontrol.
Nu er awaykortet så blevet bestemt efter FCK's forbillede.
Og det er blandt andet her kæden hopper af for mig, i 2012 havde FCK allerede deres awaykort, de havde faktisk haft det i ca 4 år på det tidspunkt.
Hvad hjalp kortet i den konflikt?
Direkte adspurgt på DFF's seminar i år kunne FCK's sikkerhedsansvarlige ikke komme med et eneste eksempel på hvor kortet har haft en effekt. Så på 7 år har fck 0% succesrate med deres kort, alligevel er det den løsning divisionsforeningen vælger?
I Belgien har de fjernet et lignende kort efter 7 år pga det viste sig at have den total modsatte effekt af ønsket.
I Polen er kortet fjernet ved lov til den nye sæson
I Italien og Tyrkiet er fodbolden i krise med kraftig faldende tilskueretal og sponsor kroner som følge.
Hvis dette kort er en så god ide hvorfor er alle klubber så dikteret mundkurv fra divisionsforeningen?
Hvorfor har Claus Thomsen ikke svaret på et eneste konkret spørgsmål han er blevet stillet af DFF?
Dette kort er ussel symbol politik som kun er et forsøg på at vise at de gør noget til dem som truer med selvbetaling af politiets tjenester.
Danmark blev rost ude i Europa pga den dialog som klubber politi og fans har haft på det sidste, det er også grunden til det tydelige fald i anholdelser iforbindelse med fodboldkampe.
Jeg skammer mig over at min klub har stemt ja til dette latterlige kort som ihvertfald betyder for mit vedkomne at denne sæson ikke slutter i ren triumf men med en bismag af foragt..
Thomas
Hvis alt du skriver er korrekt,
ønsker ikke beviser, så vil kun tiden vise, hvor hårdt klubberne bliver ramt når korthuset vælter og de skal ikke forvente hjælp fra politikkerne, når først skaden er sket.
"Af skade bliver man klog, sjældent rig"
Jeg frygter
worst case scenario !