Igen, igen, igen en vigtig kamp, og selvom det efterhånden er en kliche, så er det utrolig vigtig at få point i denne kamp. Samtidig er det også skønt at kunne sige det, for hvem havde troet, at kampene i ligaen ville blive vigtige for os her i foråret?
Men som turneringen har udviklet sig, med den billigste 3. plads i mands minde, som 5 hold kæmper om, så bliver resten af forårets kampe sandsynligvis spændende for os - i hvert fald hvis vi undgår at tabe 3 kampe i træk.
Esbjerg er vel noget nær forårets største skuffelse, og det er sådan set dem, der har lukket alle os andre ind i kapløbet om 3. pladsen.
Personligt tror jeg ikke på 3. pladsen for vores vedkommende, mest af alt grundet vores kampprogram hvor vi skal spille 2 kampe om ugen stort set resten af sæsonen. Det tror jeg bliver for meget for spillerne og vores smalle trup, og det giver i hvert fald en fordel til EfB, SIF, AaB og BIF, der alle har nogle frie midtuger, hvor vi spiller pokalsemifinaler. Samtidig må vi nok også erkende, at vi har fået flere point end spillet har været til, og man kan nok ikke forvente at det fortsætter.
Jeg vil egentlig også være tilfreds med en uafgjort i morgen mod EfB - på trods af pokalmiraklet dernede sidst, så er det stadig en udebane, som ikke rigtig huer mig, og 1 point vil være ok - især når man tager i betragtning af vi har en kamp i benene fra i torsdags. Jeg spår, at det første mål bliver meget afgørende i morgen . hvilket self ikke er den store spådom, da det sådan set næsten altid er sådan
