Side 1 af 2

Afstemning: Hvor ender FCM næste sæson?

: 6. jul 2009, 21:51
af Hausser
Jeg ved udmærket at transfervinduet endnu ikke er overstået og meget kan ændre sig i løbet af de næste par måneder, men sæson 09/10 lader ikke vente på sig og derfor har jeg lavet en lille afstemning for at finde ud af hvad Ulvegraven forventer af den kommende sæson. Så smid en stemme på hvor du realistisk tror vi ender, og smid gerne en kommentar til det bagefter.

Som tingene er lige nu, så har vi fortsat udsigt til et meget stille transfervindue, med stilstand på indkøbsfronten og udelukkende med afgang i bredden og på talentfronten, senest eksemplificeret i Adeloa. Vi vil utvivlsomt forsøge at slanke truppen endnu mere end den er p.t. og yderligere tilgang kommer nok også til at afhænge om at vi først kommer af med de spillere der er i overskud og som vi ikke ønsker at satse på. sparer vi ikke nogle lønkroner først, er det tvivlsomt om der er plads til nye spillere.

Vi har dog fået en ret markant forstærkning i bundrutinerede Onyszko og det kan måske være en spiller som med sin rutine og karisma, får sat skik på et særdeles usikkert forsvar, det kan man ihvertfald håbe.

Det er endnu for tidligt at sige alt for meget om vores nærmeste konkurrenter kommer styrket ud af sommeren. BIF har dog signet 3 spillere på forhånd (dog kun en til startopstillingen), så de ser stærkere ud og i disse dage, virker det til at der sker endog meget store ting i OB, så dem må vi også forvente kommer markant forstærket ud af vinduet. FCK har ikke rørt på sig endnu, men er dog blevet sat i forbindelse med nogle klassespillere, så mon ikke de henter endnu et par profiler. AaB har haft en massiv spillerafgang og virker svækket lige nu, men vi må forvente at de henter minimum 2-4 spillere mere, så det blir interessant at følge. Randers har oprustet og ser allerede nu, ud som et hold som vi skal regne med. I AGF kommer der næppe til at ske det store, med mindre de sælger en profil, dertil er økonomien alt for stram.

Dette er status som det ser ud lige nu. Smid en stemme på hvad i tror, bliver det lort eller lagkage?


1: Fantastisk sæson, vi har heldet, dygtigheden og stabiliteten over en hel sæson til
at indfri vision 2011 før tid!

2: Tilbage helt i toppen af dansk fodbold og med chancen for en mulig C.L-plads!

3: Tilbage i medaljerne og denne her gang med en flot bronze.

4: Vi fastholder årets fjerdeplads, mere rækker truppen og spillet ikke til.

Forhåbentlig rækker den i år til en tur i Europa.

5: Vi må et trin ned af rangstigen, modstanderne virker stærkere og har oprustet bedre.

6: Elendig sæson, hvor for lidt fungerer og der er alt for mange udfald på holdet. Samtidigt er nolge hold blev bedre, mens vi mindst har stået stille.

7-: Katastrofesæson, vi ender ikke i den øverste halvdel. Vi mangler kvalitet på centrale pladser, modstanderne er blevet stærkere og vi spiller elendigt.

Re: Afstemning: Hvor ender FCM næste sæson?

: 6. jul 2009, 22:02
af Ravnen
Jeg tror vi vinder mesterskawet!

Onyszko er måske nøglen til at stabilisere vores defensiv, han er forrygende og vil trække resten af forsvaret med sig op.

Vi har måske den bedste midtbane i ligaen!?!

Jeg tror det at vi ikke skal spille europæisk kan give os den mest stabile sæson nogensinde. Derudover har Thomasberg og hans to væbnere tjent en del lærepenge, og er klar til at få et gennembrud på trænerbænken.

Der skal held til, men det er ikke umuligt vi kan vinde ligaen. Alternativt skal vi simpelthen være i top4.

Re: Afstemning: Hvor ender FCM næste sæson?

: 6. jul 2009, 22:12
af 5198
håbet er altid lysegrønt og jeg går altid ind med en tro på at fcm kan vinde mesterskabet indtil det modsatte er bevist

hvis ikke en fcmfan skal tror på det hvem skal ellers?

Re: Afstemning: Hvor ender FCM næste sæson?

: 7. jul 2009, 00:16
af CJ85
Må indrømme at jeg har set meget objektivt og realistisk på det. Et hvert hold kan overraske, men sålænge vi ikke har et bedre midterforsvar så tror jeg desværre ikke på mere end 3-4 pladsen. Vi lukker for mange dumme mål ind. Forhåbentligt sætter Onyszko en stopper for halvdelen eller flere...

Re: Afstemning: Hvor ender FCM næste sæson?

: 7. jul 2009, 08:19
af HauG
Jeg har sendt os på en 5 plads. Men egentligt kunne jeg lige så godt have sagt 4-7.plads. Jeg syntes umiddelbart at FCK, BIF og OB virker stærkere end vi gør. Så umiddelbart vil jeg mene at vi komme til at kæmpe i gruppen lige efter den absolute top, sammen med AaB, AGF, Randers FC og muligvis Efb.

Jeg kan dog godt se os komme med i toppen, men det kræver at et par af de yngre spillere får deres endelige gennembrud og levere over hele sæsonen. Dvs. Reid dropper sine til tider små hjerneblødninger, Sivebæk blomstre, Danny levere på et mere stabilt niveau, en af de unge angribere slå for alvor igennem. At Fagerberg, Jude, Oliseh, Baba, eller en anden slå igennem.
Hvis dette sker tror jeg vi kan være med til at kæmpe om medaljer og er heldet også med så guld. Men min første fornemmelse er 4-7.plads.

Re: Afstemning: Hvor ender FCM næste sæson?

: 7. jul 2009, 08:57
af Kent
Jeg har stemt på en 3. plads, selvom det er lidt tidligt ift til- og afgange.

Hvis vi formår at holde os en smule mere skadesfri end de sidste 1½ år, så burde vi kunne spille med i toppen. Med Arek har vi styrket vores svageste punkt i start-11, og vi kan nu reelt stille med et ret rutineret forsvar. Jeg tror det hjælper en del på præstationen.

FCK er klare DM-favoritter, og de bør - som altid - vinde ligaen klart.
OB var ekstremt heldige med skader sidste sæson, og de arbejder på at styrke bredden, da den var næsten ikke-eksisterende sidste sæson (de havde så heller ikke brug for dem). De ender 2-3.
BIF overpræsterede i mine øjne sidste sæson, hvor de reelt var 1 sejr i den rette kamp fra at vinde mesterskabet, på trods af at de ikke havde holdet til det. De ender 2-4.
AaB er et kæmpe spørgsmålstegn. De kan ende lige fra 3-7.
Randers tror jeg får en god sæson, dvs. 4-6, mens AGF flopper 5-8.

Kan se at pt har 25% stemt på at vi vinder DM..... Det er da bedre end sidste år, hvor de var 50%, men når der nu eksplicit bliver bedt om en realistisk vurdering, så holder det altså i mine øjne ikke, at mene vi har holdet til at vinde DM. Vi er på ingen måde forhåndsfavoritter, men hvis alt flasker sig og vi har en "AaB-sæson", så kan det da lade sig gøre. Vores kampprogram er heller ikke ligefrem til det, med 2 udekampe mod næsten alle de formodede top6-hold.

Re: Afstemning: Hvor ender FCM næste sæson?

: 7. jul 2009, 09:10
af Noe
Jeg har også stemt 3, af næsten samme grunde som Kent. BIF overpræsterede sidste år, og nu skal de trækkes med Kent Nielsen i en hel sæson.

Og så har vi altså en løbende - men usynlig - styrkelse af holdet i form af modningen af en ung trup. Folk glemmer helt, hvordan vi spillede i starten af forrige sæson. Det er det vi skal bygge videre på, ikke et sløjt og skadesramt forår. OB og FCK er derimod nødt til at købe ind, for at skifte de gamle mænd ud. Er der nogen som mener, at Ulrik Laursen er den samme som for et år siden?
Kent skrev:Kan se at pt har 25% stemt på at vi vinder DM..... Det er da bedre end sidste år, hvor de var 50%, men når der nu eksplicit bliver bedt om en realistisk vurdering, så holder det altså i mine øjne ikke, at mene vi har holdet til at vinde DM.
Det er jo hagen ved sms-demokratiet anno 2009: Måske skulle man helt lade være med at spørge ;)

Re: Afstemning: Hvor ender FCM næste sæson?

: 7. jul 2009, 09:52
af mousebreaker
Tjah, det er jo dejligt at være jubel optimist og tro på et mesterskab. Kan ikke lige se hvordan det lige kan lade sig gøre. Men mindre kan bestemt også gøre det. Medaljer i den kommende sæson vil være et kanonresultat uanset karat og muligvis det bedste klubben i så fald ville have præsteret til dato. I hvert fald målt på truppens styrke kontra konkurrenternes. Nu kan meget endnu nå at ske i transfervinduet, men det lyder jo desværre til at økonomien ikke er til ret meget. Så vi må klare os med det vi har. Jeg har valgt at stemme på en 5. plads. Der er 3 klubber der har en trup der er markant bedre end vores og i tilgift en større købekraft til at agere i vintervinduet hvis det ikke har fungeret for dem. Hvis vi skal drille dem, så skal flere af vores talenter virkelig vise fremgang både spillemæssigt og mentalt. Stabilitet er nøgleordet og det har FCM vist aldrig haft. Efter en af de mange blamager der kommer hver sæson kommer frasen med "at vi er et ungt hold, derfor er vi ustabile" frem. Svært at se klubbens vision 2011 opfyldt med et stadigt yngre hold. Areks ankomst hiver selvflg aldersgennemsnittet noget op.

Vi kommer til at ligge og kæmpe med Aab, Randers og måske AGF om den 4. plads. Jeg håber vi vinder den gruppe men tror at Aab napper den. Aab har jo også fået en økonomisk indsprøjtning via deres Europæiske eventyr så de har også mere at gøre med på transfer scenen. Dog sidder skillingerne normalt fast i lommerne på kræmmeren Lynge Jacobsen, så vi kan jo håbe at han skyder forbi med sine chancekøb. Men det virker jo som regel for ham.

På trods af at vi har 2 udekampe imod Brøndby, OB, AaB, Randers og AGF så er jeg da tilfreds med kampprogrammet. Normalt kan man nemlig skrive "nul point" fra sæsonstart ud for 2 kampe i programmet. Men der er kun een kamp denne gang. Vi skal nemlig kun til fiskebyen 1 gang.

Får vi en 5 plads er det selvflg lidt skuffende. Det er sjovere at være med hvor det sner. Men så må vi jo vinde I Esbjerg og få brudt forbandelsen, så vi har fået noget fantastisk med fra sæsonen

Re: Afstemning: Hvor ender FCM næste sæson?

: 7. jul 2009, 13:19
af pow21
FCK er lysår foran os, Bif viste en kolossal defensiv styrke og kynisk evne, OB invisterer nok som det lyder, har allerede hentet Caca, og der kommer 2-3 flere, vi kan heller ikke måle os med dem. AaB har en stærkere trup end os allerede, og tilfører de flere stryger de forbi os. Randers ser også farlige ud og har lige hentet et kæmpe talent fra USA såvidt mine kilder informerer mig, er nok dem vi skal prøve at holde bag os. Agf er for svage økonomisk og sårbare i bredden, det ville være en skandale hvis ikke vi ender over dem, samme med Esbjerg. Realistisk set en 5-6 plads.

Jeg har før skrevet hvor jeg synes vi desperat mangler forstærkninger hvis vi blot vil i top 3-4, og personligt har jeg ikke set andre end Sivebæk udvikle sig denne sæson. Det er forsvindende lidt de såkaldte talenter skulle have udviklet sig.

Re: Afstemning: Hvor ender FCM næste sæson?

: 7. jul 2009, 14:41
af Ravnen
At OB henter Caca får mig ikke til at ryste i bukserne, så god er han da heller ikke. Jeg mener vores trup er bedre end OBs, og på højde med Brøndbys. Det er klart at FCK har nogle ekstraordinære forudsætninger, men bolden er rund og man vinder ikke på forhånd.

Aab har ikke en stærkere trup en os, nu må jeg le, de har mistet et hav af spillere og selv om de henter nok så mange gode ind, så skal de stadig til at spille et nyt hold sammen. Desuden har jeg ikke den store tiltro til Magnus Perssons evner. Jeg skyder Aab til 4-6 pladsen den kommende sæson.

Randers er dark horse, de har meget af det der skal til for en topplacering.

For os afhænger alt af om Thomasberg får holdet til at fungere i medgang og modgang, vi skal være stabile, og når vi er det så har vi alle muligheder for at vinde ligaen. Ret beset mangler vi kun en målfarlig angriber mere, så synes jeg egentlig vores trup er perfekt.

Re: Afstemning: Hvor ender FCM næste sæson?

: 7. jul 2009, 16:06
af Hausser
Jeg har selv budt på en fjerdeplads, da budet skulle være realistisk så turde jeg ikke gætte på mere. Dermed ikke sagt at vi ikke godt kan ende højere, men syntes det kræver vi går for mange procent frem, samtidigt med at vores konkurrenter står stille.

Er sådan set ikke specielt skræmt af hverken OB eller BIFs mandskab, men de har ganske enkelt det højere bundniveau som gør, at jeg tror vi får svært ved at følge dem i længden.

Re: Afstemning: Hvor ender FCM næste sæson?

: 7. jul 2009, 16:28
af Jesper BW1100
pow21 skrev:FCK er lysår foran os, Bif viste en kolossal defensiv styrke og kynisk evne, OB invisterer nok som det lyder, har allerede hentet Caca, og der kommer 2-3 flere, vi kan heller ikke måle os med dem. AaB har en stærkere trup end os allerede, og tilfører de flere stryger de forbi os. Randers ser også farlige ud og har lige hentet et kæmpe talent fra USA såvidt mine kilder informerer mig, er nok dem vi skal prøve at holde bag os. Agf er for svage økonomisk og sårbare i bredden, det ville være en skandale hvis ikke vi ender over dem, samme med Esbjerg. Realistisk set en 5-6 plads.

Jeg har før skrevet hvor jeg synes vi desperat mangler forstærkninger hvis vi blot vil i top 3-4, og personligt har jeg ikke set andre end Sivebæk udvikle sig denne sæson. Det er forsvindende lidt de såkaldte talenter skulle have udviklet sig.
AaB har på ingen måde en stærkere trup end os. Derudover er deres bredde elendig. Pt. har de vel 15 spillere med Superligaklasse. Det er på ingen måde nok.
Randers har et spændende hold, men hvordan du ved at ham armeneren de har hentet i USA skulle være noget megatalent vil jeg gerne vide? I mine øjne er han en lige så stor lottokupon som Lee Nguyen, Will John og Djiby Fall. Så risikoen for at han ender som de 2 første er da i den grad til stede.

Re: Afstemning: Hvor ender FCM næste sæson?

: 9. jul 2009, 13:45
af Acebone
Jeg tror på tredjepladsen.

1. FCK. Vi har endnu ikke leget svingdør i dette transfervindue, og det gjorde vi heller ikke i vinters. Jeg tror, stabilitet bliver nøgleordet, og derfor vinder FCK mesterskabet igen. De har klassen og rutinen. Nuff said.

2. OB. OB er lidt sværere at gennemse, men jeg tror, de gentager præstationen fra sidste sæson, hvis de kan holde på profilerne. Deres bredde bliver formentlig styrket i vinduet (de har pt. hentet Caca og Timmi Johansen), og OB er højst svækket på målmandsposten. Desuden hører man kun positive meldinger om Lindegaard fra Norge, men lad os nu se. Mange danskere har floppet i Danmark og hittet i Norge. Hvis det virkelig er nok til at svække deres defensiv, må vi drille OB lidt her, og det skal da være velkomment.

3. FCM. Onyszko skal få det forsvar til at hænge sammen og dominere luftrummet bedre end Heinze. Det kan ikke passe, at en kæde som Kolja-Califf-Winston-CP med Ipsa og Julle som backup ikke kan præstere nogenlunde fornuftigt. På papiret ser det sgu godt ud. Hvis vores offensiv holder niveauet fra sidste sæson, bliver det heller ikke noget problem. Med Danny, Borring, Thyge og Frank i målhumør, bliver det de andre hold, der skal bekymre sig. En skade til Frank kan give gevaldige problemer helt i front, men jeg vælger at se lyst på tingene. Måske er det endelig tid til, at Baba eller Fagerberg blomstrer op for alvor?

4. BIF. Det er på ingen måde givet, at Brøndby bare kan cruise tilbage og danse tango med FCK. Det skal man gøre sig fortjent til. Brøndby var meget svingende i foråret, og den tendens kan meget vel fortsætte. Jeg synes egentlig meget godt om Kent Nielsen, men faktum er, at Brøndby fungerede bedre under Køhlert i efteråret. De har styket sig med Mikael Nilsson på en plads, hvor jeg ellers mente, de var gode nok. Deres angreb er til gengæld ikke noget at råbe hurra for, så BIF skal leve på enkeltmandspræstationer fra Farnerud og Holmén. Det kan blive fugl eller fisk, men Brøndby har mindst lige så store problemer med træneren og talenterne (Wass, Randrup etc.), som vi har.

5. AaB. Lynge vil sikkert grine os lige op i fjæset med en fed cigar, hvis AaB ender over FCM, men med sidste sæsons blamage af en syvendeplads og en åreladning af spillere uden lige, kan jeg ikke se det ske. Thomas Augustinussen, Kasper Risgård, Caca, Steve Olfers, Siyabonga Nomvethe og Luton Shelton var alle mere eller mindre en del af Europa-eventyret, hvor AaB kompenserede for de rædselsfulde resultater herhjemme. De er væk og ind er kommet Louay Chanko, Thomas Gaardsøe, Kenneth Emil Petersen og Rasmus Würtz - so far. Det kan godt være, at de førstnævnte spillere ikke var klassespillere hele bundtet, men det illustrerer meget godt, hvordan spillerne er føget ind og ud af døren i Aalborg. Jeg tror ikke på, at man kan skifte så meget ud under en - med danske øjne - uprøvet træner. Måske kan de rette lidt op på syvendepladsen, men jeg kan ikke se dem højere end dette.

Randers, AGF og Esbjerg må kæmpe om de næste pladser. Det er muligt, at forudsigelserne må ændre sig i takt med transfervinduets udvikling.

Re: Afstemning: Hvor ender FCM næste sæson?

: 9. jul 2009, 20:37
af Hausser
Lige en kommentar til Noe og Kent.

Hvordan overpræsterer man? Det er der ikke noget der hedder, man kan vel højest præstere maksimalt og det er vel netop det BIF har formået.

Re: Afstemning: Hvor ender FCM næste sæson?

: 9. jul 2009, 21:26
af pow21
Ordet overpræstere har jeg set brugt når man skal forklare andres succes. Bifs kontinuitet har været skræmmende fra hvad de kom fra. Lad os endelig overpræstere næste sæson 8-)