Side 1 af 1

Random Rant 28 april 2009

: 28. apr 2009, 17:14
af Hekler
Kulminationen på et forår hvor tingene bare ikke har fungeret var så i første omgang en skideballe... og hvad nu?

Men inden vi kommer dertil så vil jeg da i hvert fald gerne lige ridse et hændelsesforløb op.

Vi starter med en vintertræning, totalt blottet for optakt til sæsonen, man satser på at få set unge spillere fra A truppen, i Italien, man formår igen ikke at få de baner og modstandere som man havde tænkt sig, og i øvrigt så er optakten efter kort tid skæmmet af en hel del skader i en trup der ellers endeligt så ud til at være klar.

Mest beskæmmende set fra min side, er at man på intet tidspunkt ser ud til at arbejde med organsation, men bliver ved med at bytte rund mellem pladserne. Sidste vinter prøvede man i det mindste at indføre 4-3-3, noget som i det tilfølde faldt på at bl.a. Danny Olsen ikke kunne lave presspil.

Vi har igennem hele foråret været alvorligt handicappet af skader, på vigtige pladser, noget der selvfølgeligt ikke er fremmende for at få holdet til at fungere, men problemet med skaderne bliver bare forværret at at man ikke har et system alle kender. Jeg kan i hvert fald fra sidelinjen ikke genkende det.

Jeg har igen og igen talt for at vi bliver nødt til at købe spillere ind efter systemet, eller lave et ystem efter spillerne vi har. Det hjælper altså ikke at man ikke kan spille sit spil bare fordi 3-4 nøglespillere er ude. Enten må man have et backup system, eller også må man have spillere der kan gå inde ogdække af uanset hvem der er ude.

Rigtigt mange har snakket om indstilling og attityde, og selvfølgeligt er det træls at se hvis der ikke bliver arbejdet, men jeg synes det er helt forkert, og vi ser da også fx. Florescu der kommer ind til kampen med det helt forkerte spændingsniveau, og er heldig med ikke at få direkte rødt på den dødstackling han får gult på.

Jeg mener der skal slagtes nogle hellige køer, som fx, Thyge, hvis træneren ikke kan finde ud af det så må næste logiske træk være at det er ham der ryger, hvis han ikke gør det så må det være sportsdirektøren der ryger....

Tilbage til skideballen.
Efter at have læst hvad der er sagt og skrevet efter skideballen, så står det for mig at se uendeligt tydeligt at den ikke er sevet ind.
Reaktione svare til når jeg beder en af ungerne og at rydde op og han siger jaja.
Det betyder altså ikke ja der betyder nærmere Fuck dig.

Lige så, så siger spillerne at det også er retfærdigt at få en skideballe, og angre i pressen, men intet tyder på noget er sevet ind, det er de samme responser som der normalt er når journalister spørger om det ikke er for dårligt.

Næste opgave er FC Nordsjælland, og jeg er ikke i tvivl om at vi har holdet til den kamp, men det kræver altså at trænerne er villige til at ryste posen og stille det hold, der skal undgå at tabe derovre, og så i anden omgang gå efter sejren.

Så længe der ikke er en base kan ingen have tillidt til at det fungerer fremad banen.

Gode angreb vinder kampe gode forsvar vinder mesterskaber!

Re: Random Rant 28 april 2009

: 28. apr 2009, 17:34
af Ravnen
Godt indlæg Hekler. Det giver lidt at tænke over. Jeg tror du har ret, hele optakten til forårssæsonen har været håbløs, det er lidt lala vi skal nok komme igang at os selv. Nu har de så fået skæld ud, jaja aaalt skal nok blive godt er attituden, der er intet som sparker røv.

I virkeligheden er det jo så typisk dansk. Selv når der skal tales med stort, så er vi alle gode venner. Hvor ville det dog være befriende hvis en spiller gik grasat i pressen, og sagde noget ligende "De skal de forhelvede til at tage sig sammen, jeg er pissetræt af den lalleglade attitude de fleste kommer med!".
Men åh nej, så ville vedkommende jo nok blive irettesat med en eller anden politisk korrekt bemærkning, for vi skal jo alle være venner.

Ørgaard var ude i noget ligende i går, men han har vel sovet på det? Måske burde han have holdt det spillermøde i minutterne efter nederlaget, for at få størst mulig effekt, og derefter ringet til busselskabet og sendt hele truppen ud på en primitiv spejderlejr med en boldbane, hvor de kunne træne hver dag indtil næste kamp. Skabe en chokeffekt, et wake-up-call om man vil ;-)
Men det er jo så udansk :-)

Det er nok også levnet fra Erik, hans måde at gøre tingene på hvor enhver skal være voksen og selv være sit ansvar bevist, det duede magisk nok med Erik ved roret, og folk præsterede. Men nu dur det bare ikke, truppen trænger til at blive rystet op og finde tilbage til virkeligheden.

Lad os få en tysk træner, noget kæft trit og retning et par år. Det ville sikkert ikke skade :-D

Re: Random Rant 28 april 2009

: 28. apr 2009, 20:17
af jpskoubo
Dagen efter et sviende 2-4 nederlag til Superligaens bundprop, er jeg stadig rystet.
Jeg havde i min vildeste fantasi og efter den gode kamp i Parken (ved godt du er uenig Hekler) ikke forestillet mig, at vi kunne tabe og slet ikke 2-4 og slet ikke på den måde...

Den nuværende situation er fremkaldt af flere forskellige ting: først og fremmest Erik Rasmussens farvel til klubben. ER er i mine øjne Danmarks bedste træner og et oplagt bud på Morten Olsens efterfølger. At vi ikke formåede at fastholde ER var en fejl.
Dernæst har man solgt en hel del gode spillere. Det er dog ikke noget nyt, det har FCM jo gjort før...forskellen er, at man ikke har hentet erstatninger i nær samme klasse: Klimpl, Marcic, Ipsa, Gnanou, Kim Christensen og Ken Fagerberg er eksempler på fejlindkøb.
I den forbindelse har jeg et spørgsmål: millionerne fra Femi, Sørensen, Kristian Bak, Simon Poulsen m.fl., hvor er de??? Er det dem, man smider efter et noget tvivlsomt Super League Racing eventyr?
En sidste grund til den nuværende situation er det mentale. Flere gang i foråret har vi set vores helte spille under niveau, og det skyldes jo ikke, at de er blevet dårlige fodboldspillere sådan med et slag. Indstillingen er ikke altid i orden, f.eks. har man set dem spille en dårlig 1. halvleg (OB, VB, AGF) og bagefter gå ud og præstere (undtagelsen var 2-4 med SE, hvor de spillede to halvlege, der var pivringe). Tilmed var der tudefjæs på i starten af forårssæsonen, hvor det pludselig var dommernes og de manglende straffesparks skyld, at vi ikke vandt. Der burde TT og Jens Ørgaard have hanket op i spillerne...
Hvad så nu? Lige nu og her SKAL Ulvene vise en helt anden attitude og kæmpe resten af kampene, så blodet sprøjter - næsten. En spiller som Mikkel Thygesen bør tage noget mere ansvar og gå forrest og vise vejen, han har været alt alt for anonym.
Dernæst skal der til sommer indkøbes nogle ordentlige spillere - mindst een klasseangriber - og derudover et par gode til midtbanen og forsvaret.
Forza FCM!!!

Re: Random Rant 28 april 2009

: 28. apr 2009, 21:37
af Hausser
Det kan godt være at spillerne ikke tager skideballen til sig, men jeg er 100% sikker på at Ørgaard mener det dødsens alvorligt og at det får alvorlige konsekvenser såfremt de ikke får rettet voldsomt op på spillet og attituden og de konsekvenser kan vi se træde i kraft allerede i næste weekend såfremt. Alt andet vil også være utrovædigt, som Ørgaard selv siger, så er det jo at gøre grin med den, måske, Europa-givende fjerdeplads, med det spil vi p.t leverer. I TV2Sporten, fredede Ørgaard bestemt heller ikke nogen og lod forstå at både trænerne og spillerne skulle forbedre sig markant hen over de næste kampe.

Er til gengæld sikker på at alvoren er gået op for Thomasberg, det er trods alt hans røv der er på spil, men om han har værktøjerne til at løfte spillet og spillerne er endog særdeles tvivlsomt, ellers havde vi vel allerede set andet end et par gode halvlege hist og her siden August måned? Jeg tvivler ærligt talt på at TT kan få et ikke-fungerede fodboldhold til at fungere i de få kampe der er tilbage af foråret og det skal blive hans endeligt som cheftræner i FCM. Tror allerede Ørgaard scouter markedet.

Re: Random Rant 28 april 2009

: 28. apr 2009, 21:44
af Hausser
jpskoubo Skrev:
-------------------------------------------------------
> I den forbindelse har jeg et spørgsmål:
> millionerne fra Femi, Sørensen, Kristian Bak,
> Simon Poulsen m.fl., hvor er de??? Er det dem, man
> smider efter et noget tvivlsomt Super League
> Racing eventyr?

Jamen det korte og det lange er jo de er brugt og ikke på et Racingeventyr. Tvivlsomme forstærkninger og regnskaber som er afhængige af spillersalg for at balancere, har ædt de store transfersummer op. Det er ikke for sjov at vi sandsynligvis ender med et regnskab omkring de 0 (+/- nogle få mio.) for 2008/09, et regnskabsår hvor vi bl.a solgte Femi og Kjær for over 50 millionr tilsammen.

Re: Random Rant 28 april 2009

: 28. apr 2009, 22:14
af Rooney
Tror allerede han bliver fyret på Søndag hvis de taber, måske også sådan noget de kunne have fået at vide på at møde ?

Jeg håber på at skideballen hjælper, og jeg håber at spillet kommer til at køre kanon igen, men jeg har mine tvivl.. Som der også er en som nævner et sted, minder det om Troels Bech dagene.. Men nu må vi se, vi er vel klogere på Mandag :)