Om betydningen af vores fløjspil
: 30. dec 2008, 19:37
Jeg benytter lige lejligheden til at rette fokus på den faktor i fodboldspillet som FCM, som har været det absolutte kardinalpunkt for succes i denne sæson og som vi i den grad er stået eller faldet med, nemlig fløjspillet.
Vores to kanter, Borring og Danny O., har i denne halvsæson, alene i superligaen, bidraget med spetakulære 10 mål og 10 assists (taget fra drømmeholdets udregning) tilsammen, fordelt på 6 mål og 4 assists til Borring og 4 mål og 6 assist til Danny. Danny topper faktisk assist-listen i fællesskab med Krohn Dehli fra Brøndby. Til sammenligning har vores centrale midt/hængende angribere (Salami, Florescu & Thyge), i et større antal kampe, blot været involveret i ¼ af det antal scoringer som vores kanter har, fordelt på 2 scoringer og 3 assists. Danny O. og Borring har rent faktisk været direkte involveret i hele 70 % af alle sæsonens FCM-scoringer i ligaen. I det lys så det virker bestemt ikke forkert at konkludere, at meget af vores offensive succes har været afhængig af vores kanters evne til at skabe muligheder og score mål, måske for afhængige vil nogen nok sige. Til trods for de måske ikke har været lige gode i hver kamp og det har været sådan lidt op og ned, så mener jeg bestemt at Borring og Danny har været nogle af vores allerbedste i efteråret med deres konstante scoringer og assister og det er bestemt heller ikke blandt de to spillere man skal lede, for at finde årsagen til en angrebsmaskine virker til at trænge til en ordentlig omgang olie.
Som man kan se i nedenstående gennemgang af vores kampe i ligaen, så har Borring og Danny O. høstet rigtigt mange point til FCM i løbet af efteråret. Man også kan se, at de har knebet i de kampe hvor vores fløje ikke har kunnet byde ind med mål eller assists.
Kamp--Resultat--Involvering i mål—-Procentuel indflydelse på resultatet
AaB - FCM 1 - 2: Èn assist (50%)
SDR - FCM 1 - 1: Et mål, én assist (100%) (Danny lavede en assist ved Borrings scoring)
FCM - ACH 2 - 1: Et mål (50%)
FCM - OB 4 - 0: Tre assists (75%)
FCK - FCM 3 - 1: Et mål, én assist (100%) (Danny lavede en assist ved Borrings scoring)
FCM - VB 1 - 1: Et mål´(100%)
FCM - Efb 3 - 1: To mål (67%)
RfC - FCM 0 - 0:
FCM - FCN 1 - 0: Et mål (100%)
FCM - AGF 2 - 1: Én assist (50%)
BIF - FCM 3 - 0:
AGF - FCM 2 - 1: Et mål (100%)
FCM - VB 2 - 0: Et mål, én assist (100%)
FCM - FCK 0 - 3:
RfC - FCM 1 - 2:
FCM - FCN 3 - 0: Et mål, to assists (100%)
SDR - FCM 1 - 1:
Og hvad er så pointen med dette indlæg, ud over at rose Borring og Danny, er der sikkert nogen der tænker? Jo, det er for at påpege nødvendigheden af at have en kantspiller i truppen som kan udfordre vores stamspillere og som kan tage over og præstere på højt niveau i tilfælde af skader eller formnedgang. Som man kan aflæse af statistikken, så har fløjene været nøglen i vores offensiv og det dur derfor ikke at vi ikke har realistiske alternativer med tilstrækkeligt niveau på de positioner. Det er ikke nogen hemmelighed at Danny Olsen i den sidste del af efterårssæsonen faldt drastisk i niveau og underpræsterede markant, hvilket faktisk kunne ses på hele FCMs spil, som periodisk virkede som et hold uden løsninger eller idéer, noget som Danny i høj grad bidrager med. Alligevel havde de dårlige præstationer ikke nogen konsekvenser før efter en 6-8 svage kampe i streg hvor han så blev ofret på det taktiske bord da vi i Randers spillede med en mere kompakt midtbane. For mig at se, så indikerer det ikke alverden med bredde, når en spiller kan få lov at underpræstere for lang tid i træk. Faktisk har det jo været så galt i perioder, at man ikke engang har kunnet skifte Danny eller Borring ud, selv om det har leveret skidt, vi har simpelthen ikke haft plausible indskiftere.
Madsen har været kronisk skadet og ligner ikke længere en mand vi kan regne med kan tage over på 100 %. Jeg mener heller ikke han rigtigt har leveret varen i de minutter han trods alt har fået og det ligner faktisk vi skal have fundet en erstatning for Madsen som er vores tredjevalg på kanten. Sivebæk ligner desværre ikke en spiller som man tror på i FCM, ellers havde han fået meget mere spilletid igennem den lange periode hvor Danny underpræsterede. Sivebæk er trods alt ikke helt ung mere og har allerede et par år på bagen som senior og unge kræfter presser hele tiden på. Slår han ikke igennem i foråret, tror jeg man vælger at siger farvel til ham. Adeola, som er vendt tilbage fra Skive er et stort spørgsmålstegn. Han har været meget skadet i Skive, men jeg ved han har fået rosende ord for de kampe han har spillet. Adeola virker dog ikke som en spiller som endnu er klar til at fungere i en topklub som tredjevalg. Så er der også Oliseh, som måske kan få nogle kampe på kanten, men jeg tror dog at man mere opfatter ham som en angriber.
Tilbage står det, vi har behov for en ny kantspiller. Dennes profil må gerne være ung og med fremtidigt salgspotentiale og så skal vedkommende have et tilstrækkeligt højt niveau til at kunne presse Borring og Danny så meget, at de ikke kan føle sig sikre på en stamplads, og så højt at det ikke svækker holdet når vedkommende skal på banen. Samtidig skal denne spiller selvfølgelig kunne acceptere rollen som tredjevalg indtil vedkommende kan avancere i hierarkiet efterhånden som der sker udskiftning i truppen. Dette tror jeg eksempelvis vil diskvalificere spillere som Martin Bergvold og Issey Farran. I nedenstående, har jeg opstillet nogle spillere som jeg mener, kunne være interessante for os i vores bestræbelser på at finde den kantspiller som jeg tror, kan være medvirkende til at løfte niveauet i FCM. Som udgangspunkt opfatter jeg alle spillerne som realistiske om end nogle af dem selvfølgelig er dyrere end andre, men FCM har råd til at hente en enkelt spiller. De fleste af spillerne har været nævnt før, så jeg vil ikke gå alt for meget i detaljen med den enkelte.
Søren Rieks – Årgang 87 - En spiller som jeg i et tidligere vindue har forslået. Afslutnings og driblestærk kant som scorer mange mål og som virker til at indeholde rigtigt meget perspektiv, hvilket udtagelsen til ligalandsholdet også vidner om. Denne udtagelse og det faktum at Vingaard allerede er blevet solgt af EfB i dette vindue, er med til at tvinge prisen op på ham, hvilket selvfølgelig er problematisk. Estimeret pris: 7-8 mio. kr.
Rurik Gislasson – Årgang 88 - Dygtig islænding som virkelig har gjort det godt i VFF og været den altoverskyggende profil til trods for den unge alder. Måske for dyr i forhold til hvad han har vist på superliganiveau, hvilket kan diskvalificere ham fra et skifte til FCM. Endvidere er jeg ikke helt sikker på om han er en naturlig kantspiller, selv om han skulle være meget fleksibel. Estimeret pris: 5-6 millioner. kr.
Ken Ilsø – Årgang 86 – Kreativ og udfordrende spiller som også er en alsidig herre og som jeg også tror, kan udfylde kantrollen. Vil sandsynligvis få rigeligt med spilletid qua sin alsidighed. Estimeret pris: 7-8 millioner kr.
Kasper Lorentzen – Årgang 85 – Tidligere et kæmpe talent som desværre har fået karrieren spoleret af skader hidtil. BIFs mange indkøb i sommers, har gjort vejen til spilletid lang for Lorentzen som måske har behov for en ny klub til at kickstarte karrieren. Estimeret pris: 2-4 millioner nu, gratis til sommer.
Martin Christensen – Årgang 87 – Et ny spiller til debatten. Martin Christensen vil åbenbart væk fra Charlton hvor han ikke har udsigt til spilletid http://www.onside.dk/node/23698. Jeg har kun set ham spille på U-21 landsholdet, men det jeg har set, har til gengæld været rigtigt positivt og han har i mange kampe lignet en af de få offensive spillere med en potentiel A-landsholdsfremtid. Kunne være rigtigt interessant at tilknytte og vil sandsynligvis ikke koste alverden.
De nævnte spillere mener jeg alle opfylder de kriterier som jeg nævnte tidligere og jeg så meget gerne at FCM tilknyttede en af disse i dette transfervindue.