Der skal først ryddes op
: 13. okt 2008, 01:39
Inden vi begynder at snakke alt for meget om forstærkninger, burde man rettelig kigge indad i klubben først, da truppen er alt for stor og bør reduceres inden man snakker om tilføjelser, både af hensyn til lønbudgettet og af hensyn til balancen og harmonien i truppen, for mange spillere er bestemt ikke hensigtsmæssigt. Ørgaard får derfor betydeligt mere travlt med at luge ud i truppen til vinter, end han får med at forstærke den og tilføje navne.
Truppen består p.t. af 29 spillere og vi har faktisk hele 34 spillere på kontrakt i FCM når vi tæller de 5 udlejede med. Med vores store andel af talenter må man forvente en relativ stor trup, men 29 er dog for mange og bør nedbringes pga. de førnævnte grunde.
Mht. vores udlejninger, så har vi 2 talenter og så 3 etablerede spillere, som ikke har slået til i FCM, af sted. De 3 etablerede spillere må betragtes som hængepartier og bør adresseres af Ørgaard i forsøget på at finde en permanent løsning.
Hængepartier:
Røll: Kontrakt til og med juni 2009. Mon ikke Vejle vil beholde ham, det tror jeg. Ellers tror jeg ikke det vil være noget problem at afsætte ham til en klub som Viborg eller Silkeborg. Bør ikke være på kontrakt i FCM efter nytår.
Dadu: Kontrakt til og med juni 2011. Storbomber i Rusland, hvilket måske kan gøre det interessant at hente ham tilbage til FCM igen. Han slog dog ikke til for alvor dengang og der var flere problemer uden for grønsværen og han er nok ikke den angriber som kan bombe guldet hjem til os. De mange mål i Rusland, bør dog betyde at vi kan hente en solid sum penge for ham. Der bør også være fundet en permanent løsning mht. Dadu efter nytår.
Klimpl: Kontrakt til og med december 2010. Et problem som jeg ser det. Får mig bekendt ikke spilletid i Skotland, hvilket ikke gør ham mere attraktiv end han var i forvejen og det var vist svært nok at finde en klub til ham i sommers. At hente ham tilbage virker bestemt heller ikke som en god idé, det har jo vist sig at FCM ikke vil satse på Klimpl.
Mht. at nedbringe selve truppen fra de nuværende 29 spillere, må man i min optik fokusere på bredden og sige farvel til en spiller fra hver kæde.
En ideel trupsammensætning i den virkelige verden, hvor man er nødt til at tage hensyn til spilletid, lønbudget, talenter osv., bør i min optik være noget i retning af 3 etablerede spillere, med førsteholdsniveau, per 2 startpladser og så talenter for resten. Dvs. jeg mener at Borring, Danny O. og Madsen, suppleret med fløjtalenter som Sivebæk og Oliseh, i princippet bør være nok til at dække positionerne i venstre og højre side på midten. Det sikrer en okay stærk bredde hvor alle er tæt på holdet og hvor selv talenterne kan gøre sig forhåbninger om spilletid og pladser på bænken som ikke bliver optaget af breddespillere som alligevel ikke har niveauet til at løfte holdet. Desuden vil lønbudgettet ikke være presset af disse unødvendige breddespillere. Dog skal x-faktoren selvfølgelig også tages i betragtning, x-faktoren kunne eksempelvis være en kronisk skadet spiller (Jessen & Madsen), som alligevel ikke sikrer den bredde i truppen som selvfølgelig skal være der.
Som en af Danmarks førende talentudviklere, hvor identiteten i høj grad også er forankret i denne selvforståelse, så bør man endvidere også tilstræbe at, det vi reelt kalder bredde, dvs. spillere ud over de 3 etablerede pr. 2 startpositioner, bør være spillere fra eget akademi, i det omfang vi har talenterne til positionen naturligvis. Det vil sikre en rød tråd ned igennem systemet, fra optagelse på akademiet til seniorfodbold og blot gøre akademiet endnu mere attraktivt. Der må ikke være uoverskueligt langt fra akademi til førsteholdsfodbold, ellers vil vi med tiden miste fodfæste på talentområdet i en tid hvor der ellers er mange der opruster på det felt.
Hvis jeg var Ørgaard ville jeg sige farvel og tak til:
Weinkouff: Kontrakt til og med december 2010 En rigtig dygtig ung ungdomslandsholdsmålmand, men vi har jo to og det lader til at FCM vil satse på Lössl og der er ikke plads til 4 målmænd. Det kan måske blive svært at finde en klub til Weinkouff som vil matche den kontrakt han har i FCM, da der ikke findes så mange professionelle klubber herhjemme og han sandsynligvis ikke vil blive andet end tredjemålmand i ligaen qua Weinkouffs alder, men vi skal vi i hvert fald have ham udlejet.
Gnanou: Kontrakt til og med december 2011. Ikke så meget at sige andet end et totalt fejlscoutet fejlkøb, har slet ikke niveauet til FCM og får det næppe nogensinde. Han vil heldigvis også gerne afsted da han kan se at situationen er uholdbar for ham i FCM. Vi får næppe fem flade ører for ham, da han bliver nødt til at tage til en mindre klub for at få spilletid. Mener ikke han har niveau ti superligaen.
Flinta: Kontrakt til og med december 2010. Bestemt heller ikke en spiller som jeg har noget imod og syntes egentlig han har leveret hvad man kunne forvente, men er han mon en spiller som har niveauet til at agere backup i Vision 2011? Svaret er trods alt nok nej, og så kan man vel diskutere om han ikke blot fungerer som stopklods for talenter som Albæk og Yakubu. Det taler dog til Flintas fordel, at alle de 3 etablerede centrale midtbanespillere, figurerer i startopstillingen, hvilket kan gøre os udsatte mht. skader. Derfor er han nok også den breddespiller som vi mindst kan undvære.
Kim C.: Kontrakt til og med juni 2010. Som forventet kommet i overskud med Franks retur til fodboldbanen og lige nu ligner han desværre mest et problem, for kan man tillade sig allerede at skille sig af med ham? Har ikke styrken til at forstærke holdet i det omfang der skal til og kan holde talenterne væk fra værdifuld spilletid. Vigtigst af alt, er han dog en medvirkende årsag til at vi ikke kan forvente forstærkninger i angrebet. Ingen sportsdirektør ved deres fulde fem, vil vel hente nok en angriber til en klub hvor der fortsat kun figurerer én angriber i idealopstillingen, når man allerede har 5. Vejle kunne måske være en interessant klub for ham, de mangler en stærk targetangriber.
Hvis vi nu antager vi siger farvel til disse 4 spillere, så vil truppen, ud over de to lejesvende i Skive, være nede på 25 spillere som er sammensat af etablerede superligaspillere og talenter. I nedenstående opstilling har jeg sat dem jeg opfatter som talenter i parentes. Af dem som jeg klassificerer som etablerede superligaspillere, mangler kun Marcic at vise niveau, men grundet alderen og manglen på chancer, så får han stadig det prædikat og ikke bare betragtes som en unødvendig breddespiller. Ipsa ligger også i grænselandet mellem talent og etableret spiller, men rollen som tredjevalg gør han bliver en klassificeret som etableret. Bemærk, at man sagtens kan være ung og en etableret superligaspiler, ligesom Reid, Baba og Salami er det. Man kan dog ikke være gammel (Ældre end U21) og et talent
Målmand: Heinze, Raska og (Lössl)
Centralt forsvar: Califf, Reid og Ipsa
Backs: Kolja, C.P, Marcic, Jessen og (Juelsgaard)
Kanter: Danny, Borring, Madsen (Sivebæk) og (Oliseh)
Central Midtbane: Salami, Thygesen, Florescu, (Albæk), og (Yakubu)
Angribere: Frank, Baba, (Fagerberg) og (Jude)
Såfremt Ørgaard og co. formår at få ryddet op i truppen, og kun hvis man formår det, så mener jeg der bør være plads i truppen til en enkelt forstærkning eller to. Den primære forstærkning mener jeg, som mange andre, bør komme i angrebet.
Hvis vi kort gennemgår kæderne, så har forsvaret, inkl. målmanden, overordnet leveret på et tilfredsstillende niveau, selv om der da selvfølgelig har været udfald. Hidtil at vi spillet 14 kampe i 2008/2009 og blot én enkelt gang har modstanderne formået at passere vores målmand mere end en gang og det var i kampen mod FCK, hvor vi kun stillede med to af vores normale startere i forsvaret. Forsvaret er godt nok som jeg ser det p.t. og med mindre Kolja takker nej til en forlængelse, så bør man ikke forstærke med flere etablerede spillere, men derimod sikre bredden med det kuld af talentfulde defensive 90ere som vi har løbende rundt på akademiet.
Midtbanekæden har næppe nogensinde fungeret så godt som den gør i dag, hvor kanterne virkelig er begyndt at score mål på samlebånd og hvor man centralt på banen har en perfekt indbyrdes forståelse og fordeling. Eneste lille minus, er måske den manglende målfarlighed centralt fra banen, men med rollefordelingen in mente, så er det vel meget naturligt. Vel kun FCK som har så stærk en midtbanekæde som os. Hvis vi skal forstærke os bør det nok være på bekostning af Madsen som altid er skadet og ikke kan være langt fra en pension, starteren er unødvendig at forstærke.
Angrebet har derimod været meget on/off, hvor mange konstellationer har været prøvet, men hvor der ikke er nogen der konstant har holdt niveau og vist målfarlighed. Umiddelbart mangler vi den klasseangriber som for alvor kan bombe det ædleste metal hjem til os og som er en kynisk afslutter og er god for 15+ sæsonmål i ligaen for os. Med mindre en Baba, Frank eller Fagerberg for alvor finder målformen i løbet af de næste 4-5 kampe, bør FCM nok satse et betydeligt beløb i en stjerneangriber. Mange navne har været nævnt og spillere som Prica, Demba Nyren eller måske en Sverkos kunne være interessante, men der er selvfølgelig ingen garantier, selv med et stort navn og en dyr investering. En 10-15 millioners investering i en kapacitet mener jeg ikke vil være for meget, forhåbentlig vil oprydningen også betyde at man har råd til at aflønne denne spiller.
Jeg mener ikke man bør satse på nok en lodseddel fra Østeuropa, der har altså været alt for mange svipsere imellem og Ørgaard skøn har flere gange været direkte fejlagtige. Skal vi hente en spiller derovre fra, bør det være et krav at vi har ham til en grundig prøvetræning først, for at få testet niveauet i forhold til dansk superliga. Den eneste store succes derovrefra (Florescu) var trods alt også til en prøvetræning først.