Bedste FCM oplevelse
: 9. dec 2007, 13:41
Nu har der været en række mere eller mindre gode oplevelser med FCM i Julekalenderen. Så jeg tænkte hvad med om Graven kom med sine oplevelser?
Jeg har rigtigt mange fantastiske FCM oplevelser, men her er en af de nyere.
Sølvet skulle fordeles, og jeg var totalt i gear en hel uge inden. Desværre havde jeg ikke været opmærksom på at jeg havde en forårskoncert på Skolen som der var tvunget fremmøde til. Jeg har aldrig været så desperat nogensinne før.
Nu var gode dyr rådne, og jeg måtte sætte det op sådan at jeg havde en computer stående med opdateringer på jeg kunne komme til. Desuden havde jeg er kollega der også gik frem og tilbage så vi kunne holde øje med resultaterne sammen.
Alle de forældre der kender mig blev ved med at spørge om det samme, nemlig om det ikke var helt forkert at jeg var der. Jeg kunne jo ikke andet end at give dem ret...
Nå men forårskoncerten startede. De unger jeg skulle hjælpe, en 1. klasse, var på scenen som nogen af de første og tiden gik, ret hurtigt for mig. Faktisk glemte jeg for en tid kampen. Men da min tjans var færdig, ja så passede det ca. med at kampen begyndte og så kom nerverne.
Det ikke rigtigt at synes man laver noget vigtigt længere og så hellere ville stå på tribunen og råbe, ja det er ikke særligt rart.
Nå men jeg løb frem og tilbage til computeren, men var så heldig at forårskoncerten var færdig samtidigt med at anden halvleg startede.
Jeg løb ud af døren og op på Vildbjerg station, ventetiden er altid ufattelig lang og jeg ringede for at høre hvordan det gik. Jeg ringede hjem fordi jeg ikke rigtigt stolede på at folk på stadion ikke ville tage pis på mig. Jeg fik at vide der stadig stod 1-1
Ved samme lejlighed bad jeg om at blive ringet op hvis der blev scoret, og hjertet sad i halsen da telefonen ringede som toget kørte ind på Herning station. "Ja nu står der 2-1, lød min mor´s stemme i den anden ende" "Til hvem", spurgte jeg. "Øøh det ved jeg ikke rigtigt, det er vel til FCM" Ja det kunne jeg jo ikke bruge til særligt meget, så jeg løb alt hvar remmer og tøj kunne holde op på Fox and Hounds hvor jeg svedende væltede ind af døren og så vi var foran. Fantastisk!
De sidste 10-12 min var hvad jeg fik at se, og så lige den forlængelse som bare synes at blive ved og ved.
Hvis jeg havde tænkt mig om så var jeg bare hoppet i en taxa og taget på stadion for at fejre. men nu blev jeg bare og ventede på at folk skulle komme ind til byen.
Der kom en del men ikke helt så mange som jeg havde håbet på. Nå men jeg kunne da lige få en sidste øl, jeg var jo en del bagefter
Inden jeg fik set mig om, så væltede halvdelen af FCM ind af døren. Ikke spillerne, men resten. Så skal jeg ellers nok love for der blev festet.
Jeg endte med at komme hjem, med en stabil brandert og Claus Bertelsens slips, Og så var der jo ikke andet at gøre end at tage turen til Esbjerg og hente sølvet weekenden efter. Nice
Jeg har rigtigt mange fantastiske FCM oplevelser, men her er en af de nyere.
Sølvet skulle fordeles, og jeg var totalt i gear en hel uge inden. Desværre havde jeg ikke været opmærksom på at jeg havde en forårskoncert på Skolen som der var tvunget fremmøde til. Jeg har aldrig været så desperat nogensinne før.
Nu var gode dyr rådne, og jeg måtte sætte det op sådan at jeg havde en computer stående med opdateringer på jeg kunne komme til. Desuden havde jeg er kollega der også gik frem og tilbage så vi kunne holde øje med resultaterne sammen.
Alle de forældre der kender mig blev ved med at spørge om det samme, nemlig om det ikke var helt forkert at jeg var der. Jeg kunne jo ikke andet end at give dem ret...
Nå men forårskoncerten startede. De unger jeg skulle hjælpe, en 1. klasse, var på scenen som nogen af de første og tiden gik, ret hurtigt for mig. Faktisk glemte jeg for en tid kampen. Men da min tjans var færdig, ja så passede det ca. med at kampen begyndte og så kom nerverne.
Det ikke rigtigt at synes man laver noget vigtigt længere og så hellere ville stå på tribunen og råbe, ja det er ikke særligt rart.
Nå men jeg løb frem og tilbage til computeren, men var så heldig at forårskoncerten var færdig samtidigt med at anden halvleg startede.
Jeg løb ud af døren og op på Vildbjerg station, ventetiden er altid ufattelig lang og jeg ringede for at høre hvordan det gik. Jeg ringede hjem fordi jeg ikke rigtigt stolede på at folk på stadion ikke ville tage pis på mig. Jeg fik at vide der stadig stod 1-1
Ved samme lejlighed bad jeg om at blive ringet op hvis der blev scoret, og hjertet sad i halsen da telefonen ringede som toget kørte ind på Herning station. "Ja nu står der 2-1, lød min mor´s stemme i den anden ende" "Til hvem", spurgte jeg. "Øøh det ved jeg ikke rigtigt, det er vel til FCM" Ja det kunne jeg jo ikke bruge til særligt meget, så jeg løb alt hvar remmer og tøj kunne holde op på Fox and Hounds hvor jeg svedende væltede ind af døren og så vi var foran. Fantastisk!
De sidste 10-12 min var hvad jeg fik at se, og så lige den forlængelse som bare synes at blive ved og ved.
Hvis jeg havde tænkt mig om så var jeg bare hoppet i en taxa og taget på stadion for at fejre. men nu blev jeg bare og ventede på at folk skulle komme ind til byen.
Der kom en del men ikke helt så mange som jeg havde håbet på. Nå men jeg kunne da lige få en sidste øl, jeg var jo en del bagefter
Inden jeg fik set mig om, så væltede halvdelen af FCM ind af døren. Ikke spillerne, men resten. Så skal jeg ellers nok love for der blev festet.
Jeg endte med at komme hjem, med en stabil brandert og Claus Bertelsens slips, Og så var der jo ikke andet at gøre end at tage turen til Esbjerg og hente sølvet weekenden efter. Nice
.