Den lurende katastrofe..
: 25. sep 2007, 20:31
På bedste sensationshungrende Ekstrabladsmanér, kunne jeg godt tænke mig vi kiggede FCMs forretningsmodel lidt i sømmene, for jeg mener vi har nogle problematiske svagheder som kan risikere at blive kostbare på det lange sigt og potentielt kan underminere hele vores økonomiske fundament og true vores målsætning.
Der er ingen tvivl om at man satser meget målrettet i FCM lige p.t., visionen er et mesterskab inden/eller i 2011 og det virker til at man har gearet organisationen til at efterstræbe denne ambitiøse målsætning. Vi har gennemført en aktieemission for at give os økonomisk fleksibilitet, vi har udviklet konkurrencefordelsgivende spidskompetencer indenfor vores udviklede identitet (talentudvikling) og vi har en spillertrup som hele tiden bliver bedre og vokser med opgaven (minus Uefa). Omsætningen og tilskuertallet er i stadig fremgang og når en spiller bliver solgt, bliver en fuldgod (forhåbentlig) erstatning indkøbt. Spørgsmålet er dog om det hele går lidt for stærkt og er det i virkeligheden så godt alt sammen?
For ca. 14 dage siden præsenterede FCM et rekordoverskud på 6,2 mio. kr. hvilket jo umiddelbart virker flot, men som desværre er meget sminket, da en række transfers først er medregnet i næste årsregnskab. Ud fra de kvalificerede gæt som der var omkring transferbeløbene på de spillere som ikke er medregnet i regnskabet, så må vi forvente at starte dette regnskabsår med minus 10-12 millioner kr. Nogle vil garanteret påstå at man ikke kan stille det sådan op, da transferrettigheder er at betragte som afskrivninger og således skal fordeles ud over flere år. Dette er korrekt, men betyder at regnskabet reelt er endnu mere sminket end hvad jeg tidligere forklarede, vi har således stadig gældsforpligtigelser på spillere som Dadu, Danny & Raska.
Omsætningen før transferrettigheder, vidner, paradoksalt nok, rent faktisk om en tilbagegang trods en tilskuerfremgang og det bedste sportslige resultat nogensinde.
Til gengæld er lønudgifterne steget med ca. 20 % i løbet af et enkelt regnskabsår. Siden hen er Lindkvist, Mikkelsen og Dennis forsvundet og blevet erstattet med C.Poulsen, Flinta, Thygesen og Klimpl. Det er selvfølgelig kun spekulation men de aggregerede lønudgifter til de tiltrådte spillere er, sandsynligvis en hel del højere end hos de fratrådte. Hertil skal lægges relativt løntunge forlængelser med træner-duoen, Christian Olsen, Frank Kristensen, Simon Poulsen & Simon Kjær, så er der ingen grund til at tro at denne ikke udvikling ikke vil fortsætte, snarere tværtimod den vil måske endda være endnu hurtigere stigende end sidste år.
Hvad skal så understøtte denne udvikling som FCMs ”Vision 2011” nødvendiggør? Ud over en forventet og tiltrængt stigning i tv-indtægter vurderer FCM selv at sponsorindtægterne vil stige, men vi er dog stadig, i meget høj grad, bundet op på salg af spillere. FCM kalkulerer med spillersalg for 15 mio. kr. årligt så der er ikke noget unaturligt i at være afhængig af spillersalg, vores identitet nødvendiggør jo næsten også dette. I forrige regnskabsår var resultatet på ca. minus 19 mio. kr. før spillersalg. Problemet er dog at hele ”Vision 2011” reelt er bundet op på dette spillersalg, vores egenkapital er slet ikke stor nok til at kunne facilitere store underskud flere år i træk.
Spillersalg som fænomen, er om noget forbundet med individuel og kollektiv succes på fodboldbanen, uden det første, intet salg og uden det sidste, ingen ordentlig pris med mindre talentet selvfølgelig er unikt som f.eks. Zidan.
Jeg vil derfor påstå at vores fremtidige forretning og specielt vores målsætning anno 2011, er fundamentalt afhængigt af fortsat succes og etablering i toppen af dansk fodbold. Toppen af dansk fodbold skal her forstås som minimum top 4 og europæisk fodbold hvert år. Uden at skulle foretage nogle dommedagsagtige profetier så tror jeg, at et af de ustabile år, som vi hidtil har haft for vane hvert andet år, kan skabe en dominoeffekt som potentielt kan destabilisere den udvikling som vi har gang i. Vi har simpelthen ikke råd til en kraftig indtægtsnedgang pga. faldende tilskuere og tv-penge og vigtigst af alt, transferindtægter, mens udgifterne stadig stiger.
Vores mest oplagte salgsemner lige nu, må være Simon Poulsen & Femi og jeg vil næsten garantere, at disse to spillere vil være dem som skal redde vores økonomi til næste år. Vi har også andre salgsemner, men flere af disse er endnu ikke helt flyvefærdige talenter (Salami, Jessen, Kjær, Ried, Troest, Collins) eller mangler måske stadig at bevise stabilitet over længere perioder (Danny, Thyge, C.P) og jeg tror derfor meget afhænger af disse to, med mindre andre spillere virkelig viser markant formfremgang. Slutter vi i toppen af suppen, hvilket meget heldigvis tyder på, og præsterer Simon og Femi forsat på samme høje niveau, så bør vi høste omkring 30 mio. kr. på disse to, hvilket også vil kunne skabe råderum til en enkelt forstærkning. Underpræsterer holdet eller Simon og Femi derimod, risikerer vi langt lavere transferindtægter, men vi er dog stadig tvunget til at sælge, forretningen afhænger af det. Konsekvensen kan også være, at vi vil være nødt til at sælge flere spillere for at skabe overskud, spillere som endnu ikke har vist deres fulde potentiale og derfor ikke koster alverden. Igen vil dominoeffekten spille ind og de sportslige resultater vil lide under en sådan åreladning.
Succes på fodboldbanen, status som tophold og medaljer er sjovt, men man skal huske på, at alting har en pris. For FCMs vedkommende, er det noget som tyder på at prisen er en voldsom vækst i lønudgifterne som skaber et endnu større afhængighedsforhold til vores spillersalg, som igen stiller større krav til organisationen om billige klasse-erstatninger og fortsat talentudvikling. Vores nuværende udvikling er med andre ord temmelig ustabil og afhængig af forsat succes, eller frygter jeg det vender.
Der har tidligere været diskuteret diversificering herinde og jeg mener da bestemt også en spredning af ens risici er vejen frem, fodbold som eneste forretning er simpelthen for omskiftelig og afhængigt af faktorer som man ikke har nok kontrol over. Jeg ser dog et stort problem i at vi reelt har meget lidt at investere for, uden at vi fjerner den fleksibilitet som organisationen trods alt har, vi kan, med andre ord, ikke fortage seriøse investeringer, udenom fodbolden, på nuværende tidspunkt.
Det jeg tror, vil være den langsigtede løsning, er at FCM lader sig opkøbe af Herning Messecenter og fungerer som et selvstændigt forretningsområde under dem, ligesom FCK gør det under PSE. Dog ville problemet for denne løsningsmodel være, at Herning Messecenter egentlig ikke kan have mange rationelt økonomiske interesser i FCM, da man jo allerede ejer SAS-Arena og FCM, som forretning, højst balancer. Selvfølgelig kan der være nogle immaterielle værdier i form branding og goodwill ved at eje FCM og vi kan da håbe, at dette vil være nok for messecenteret, for jeg tror bestemt dette ville være den bedste fremtid for FCM.
Dette skal ikke lyde som en sortseersnak det hele, jeg mener FCM gør mange ting rigtigt og fortjener ros for at satse som man gør. Dog skal man passe meget på at udviklingen ikke løber løbsk, udgifterne stiger meget kraftigt og et mindre afhængighedsforhold af fodbolden vil være nødvendigt på sigt, ellers står forretningen, i værste fald, og falder med enkeltpersoners præstationer på grønsværen.
Der er ingen tvivl om at man satser meget målrettet i FCM lige p.t., visionen er et mesterskab inden/eller i 2011 og det virker til at man har gearet organisationen til at efterstræbe denne ambitiøse målsætning. Vi har gennemført en aktieemission for at give os økonomisk fleksibilitet, vi har udviklet konkurrencefordelsgivende spidskompetencer indenfor vores udviklede identitet (talentudvikling) og vi har en spillertrup som hele tiden bliver bedre og vokser med opgaven (minus Uefa). Omsætningen og tilskuertallet er i stadig fremgang og når en spiller bliver solgt, bliver en fuldgod (forhåbentlig) erstatning indkøbt. Spørgsmålet er dog om det hele går lidt for stærkt og er det i virkeligheden så godt alt sammen?
For ca. 14 dage siden præsenterede FCM et rekordoverskud på 6,2 mio. kr. hvilket jo umiddelbart virker flot, men som desværre er meget sminket, da en række transfers først er medregnet i næste årsregnskab. Ud fra de kvalificerede gæt som der var omkring transferbeløbene på de spillere som ikke er medregnet i regnskabet, så må vi forvente at starte dette regnskabsår med minus 10-12 millioner kr. Nogle vil garanteret påstå at man ikke kan stille det sådan op, da transferrettigheder er at betragte som afskrivninger og således skal fordeles ud over flere år. Dette er korrekt, men betyder at regnskabet reelt er endnu mere sminket end hvad jeg tidligere forklarede, vi har således stadig gældsforpligtigelser på spillere som Dadu, Danny & Raska.
Omsætningen før transferrettigheder, vidner, paradoksalt nok, rent faktisk om en tilbagegang trods en tilskuerfremgang og det bedste sportslige resultat nogensinde.
Til gengæld er lønudgifterne steget med ca. 20 % i løbet af et enkelt regnskabsår. Siden hen er Lindkvist, Mikkelsen og Dennis forsvundet og blevet erstattet med C.Poulsen, Flinta, Thygesen og Klimpl. Det er selvfølgelig kun spekulation men de aggregerede lønudgifter til de tiltrådte spillere er, sandsynligvis en hel del højere end hos de fratrådte. Hertil skal lægges relativt løntunge forlængelser med træner-duoen, Christian Olsen, Frank Kristensen, Simon Poulsen & Simon Kjær, så er der ingen grund til at tro at denne ikke udvikling ikke vil fortsætte, snarere tværtimod den vil måske endda være endnu hurtigere stigende end sidste år.
Hvad skal så understøtte denne udvikling som FCMs ”Vision 2011” nødvendiggør? Ud over en forventet og tiltrængt stigning i tv-indtægter vurderer FCM selv at sponsorindtægterne vil stige, men vi er dog stadig, i meget høj grad, bundet op på salg af spillere. FCM kalkulerer med spillersalg for 15 mio. kr. årligt så der er ikke noget unaturligt i at være afhængig af spillersalg, vores identitet nødvendiggør jo næsten også dette. I forrige regnskabsår var resultatet på ca. minus 19 mio. kr. før spillersalg. Problemet er dog at hele ”Vision 2011” reelt er bundet op på dette spillersalg, vores egenkapital er slet ikke stor nok til at kunne facilitere store underskud flere år i træk.
Spillersalg som fænomen, er om noget forbundet med individuel og kollektiv succes på fodboldbanen, uden det første, intet salg og uden det sidste, ingen ordentlig pris med mindre talentet selvfølgelig er unikt som f.eks. Zidan.
Jeg vil derfor påstå at vores fremtidige forretning og specielt vores målsætning anno 2011, er fundamentalt afhængigt af fortsat succes og etablering i toppen af dansk fodbold. Toppen af dansk fodbold skal her forstås som minimum top 4 og europæisk fodbold hvert år. Uden at skulle foretage nogle dommedagsagtige profetier så tror jeg, at et af de ustabile år, som vi hidtil har haft for vane hvert andet år, kan skabe en dominoeffekt som potentielt kan destabilisere den udvikling som vi har gang i. Vi har simpelthen ikke råd til en kraftig indtægtsnedgang pga. faldende tilskuere og tv-penge og vigtigst af alt, transferindtægter, mens udgifterne stadig stiger.
Vores mest oplagte salgsemner lige nu, må være Simon Poulsen & Femi og jeg vil næsten garantere, at disse to spillere vil være dem som skal redde vores økonomi til næste år. Vi har også andre salgsemner, men flere af disse er endnu ikke helt flyvefærdige talenter (Salami, Jessen, Kjær, Ried, Troest, Collins) eller mangler måske stadig at bevise stabilitet over længere perioder (Danny, Thyge, C.P) og jeg tror derfor meget afhænger af disse to, med mindre andre spillere virkelig viser markant formfremgang. Slutter vi i toppen af suppen, hvilket meget heldigvis tyder på, og præsterer Simon og Femi forsat på samme høje niveau, så bør vi høste omkring 30 mio. kr. på disse to, hvilket også vil kunne skabe råderum til en enkelt forstærkning. Underpræsterer holdet eller Simon og Femi derimod, risikerer vi langt lavere transferindtægter, men vi er dog stadig tvunget til at sælge, forretningen afhænger af det. Konsekvensen kan også være, at vi vil være nødt til at sælge flere spillere for at skabe overskud, spillere som endnu ikke har vist deres fulde potentiale og derfor ikke koster alverden. Igen vil dominoeffekten spille ind og de sportslige resultater vil lide under en sådan åreladning.
Succes på fodboldbanen, status som tophold og medaljer er sjovt, men man skal huske på, at alting har en pris. For FCMs vedkommende, er det noget som tyder på at prisen er en voldsom vækst i lønudgifterne som skaber et endnu større afhængighedsforhold til vores spillersalg, som igen stiller større krav til organisationen om billige klasse-erstatninger og fortsat talentudvikling. Vores nuværende udvikling er med andre ord temmelig ustabil og afhængig af forsat succes, eller frygter jeg det vender.
Der har tidligere været diskuteret diversificering herinde og jeg mener da bestemt også en spredning af ens risici er vejen frem, fodbold som eneste forretning er simpelthen for omskiftelig og afhængigt af faktorer som man ikke har nok kontrol over. Jeg ser dog et stort problem i at vi reelt har meget lidt at investere for, uden at vi fjerner den fleksibilitet som organisationen trods alt har, vi kan, med andre ord, ikke fortage seriøse investeringer, udenom fodbolden, på nuværende tidspunkt.
Det jeg tror, vil være den langsigtede løsning, er at FCM lader sig opkøbe af Herning Messecenter og fungerer som et selvstændigt forretningsområde under dem, ligesom FCK gør det under PSE. Dog ville problemet for denne løsningsmodel være, at Herning Messecenter egentlig ikke kan have mange rationelt økonomiske interesser i FCM, da man jo allerede ejer SAS-Arena og FCM, som forretning, højst balancer. Selvfølgelig kan der være nogle immaterielle værdier i form branding og goodwill ved at eje FCM og vi kan da håbe, at dette vil være nok for messecenteret, for jeg tror bestemt dette ville være den bedste fremtid for FCM.
Dette skal ikke lyde som en sortseersnak det hele, jeg mener FCM gør mange ting rigtigt og fortjener ros for at satse som man gør. Dog skal man passe meget på at udviklingen ikke løber løbsk, udgifterne stiger meget kraftigt og et mindre afhængighedsforhold af fodbolden vil være nødvendigt på sigt, ellers står forretningen, i værste fald, og falder med enkeltpersoners præstationer på grønsværen.
