Det kunne egentlig være, folket også gerne ville have et resultat
Kampen endte 3-1 efter Randers midt i 1. halvleg fortjent kom foran 1-0. Spillet fungerede slet ikke for FCM de første 45 minutter, hvor den eneste chance kom efter nogle tilfældigheder, men desværre skød Oliseh laaaaaangt over mål, derudover var der nogle løse forsøg fra distancen, men det blev aldrig farligt.
Randers derimod, havde mere styr på det, og skabte nogle pæne tilbud, hvoraf kun en enkelt dog blev puttet i nettet. En friløber til deres angriber blev omsat sikkert, så ved pausen stod den 0-1.
I 2. halvleg fik FCM flyttet spillet meget længere frem, hvilket førte til lidt usikkerhed i Randers' bagerste geled. Udskiftningen af Peter Christiansen hjalp dog heller ikke på det, men efter pausen var det spil til ét mål, Randers'.
Efter små 10 minutter i 2. halvleg brød Mustafa Arslan i gennem på højre kanten, og lavede et perfekt indlæg til Oliseh, der hamrede bolden i nettaget til 1-1.
Angrebene fortsatte med at køre ned mod Emil Ousager i Randers' mål, men først efter ca. 70 minutter kom der igen gang i målscoringen. En bold blev hældt ind i Randers' felt, hvor Oliseh kom til den, snørede et par mand, inden han køligt lobbede den over i det lange hjørne - en flot detalje af Oliseh.
Randers prøvede til slut at komme længere frem, men det gav blot mere plads til FCM, og til slut opstod der da også et stort hul i Randers-forsvaret, som gav Oliseh en friløber, han sikkert udnyttede.
Simon Kjær spillede en sikker kamp i midterforsvaret, mens Lawal og Salami på midten også leverede en god præstation. Oliseh scorede 3 mål, men gjorde ellers ikke ret meget opmærksom på sig selv.
Alt i alt en halvskidt kamp af reserverne, der er i hvertfald plads til forbedringer, men det var næsten forventet når man så den sammenbragte flok.
Peter Ross