Det afrikanske dilemma
: 12. jun 2007, 19:55
Denne problemstilling er senest blevet aktualiseret med Koldings tilbud om at købe Agbetu for noget der nok må betragtes som værende et relativt lille beløb. 1 million er selvfølgelig ikke pebernødder, men nok også væsentlig under hvad der kan betragtes som hans reelle værdi, alder, talent og hidtidige præstationer taget i betragtning. Spørgsmålet er om hvorvidt vi bør sælge eller ej og hvilket signal et sådant salg egentlig vil udsende og hvad de langsigtede konsekvenser kan være. Det er utroligt mange faktorer som bør overvejes i en sådan evaluering, både sociale, økonomiske og sportslige, men her er mine overvejelser omkring vores afrikanere og det dilemma som de naturligt nok bibringer
I FCMs førsteholdstrup har vi p.t. Femi, Salami, Baba, Lawal og så Dadu, til at konkurrere om de 3 ikke-EU pladser, som der med overvejende sandsynlighed igen vil være pr hold efter sommerferien. Ud over disse 5, så skulle Jude og Adeola efter sigende være på vej ind i truppen, men det ved jeg ikke så meget om, er der eventuelt nogle som ved hvor gamle de er og hvor store talenter disse er? Jeg ved de har spillet kampe på anden division, så det betyder vel de er blevet 18 eller huh? Er der flere end disse to som trænger sig på i forhold til førsteholdet?
Min pointe er, at vi hurtigt får alt for mange ikke EU spillere i truppen (bl.a. derfor jeg ikke forstod købet af Dadu) og vi derfor er nødt til at have en relativ høj udskiftning af disse afrikanere og jeg tror derfor vi kan blive tvunget til at sælge vores afrikanere til en pris som er betydeligt under deres reelle markedsværdi, simpelthen fordi vores kunder ved at vi på kort sigt er nødt til at sælge for at bevare kontinuiteten i vores afrikanske talentarbejde. Til næste år har vi sandsynligvis 7 ikke EU spillere i førsteholdstruppen + en udlejet Agbetu og der kan altså ikke blive spilletid til dem alle og derfor er vi nødt til at sælge når mulighederne byder sig om end prisen måske ikke altid er lige favorabel.
Socialt og moralsk er jeg ikke i tvivl om at det vil være det rigtige at sælge Agbetu til Kolding for han trives vist rigtig godt dernede og præsterer også fornemt på banen, men jeg tror nu den gode forretning er til at overse hvis vi ikke får mere end en million for ham, men det kan vi selvfølgelig stadigvæk nå. Jeg mener desuden vi har et moralsk ansvar til, ikke kun at tænke på FCMs interesser, men også afrikanernes og mon ikke det trods alt udvikler ham mere at spille kampe i Kolding end, at spille på andetholdet i FCM. Løsningen kunne derfor være en videresalgsklausul på Agbetu.
Min personlige holdning til vores afrikanere er, at jeg mener FCM har fundet en guldgrube af uudnyttet potentiale i Afrika og spillerne har virkelig en sådan kvalitet i deres spil, at jeg ikke mener der er nogle danske talenter herhjemme som overhovedet når dem til sokkeholderne. Jeg vil vædde min FCM-trøje på at, såfremt Baba og Salami var danske, var de også blandt de bedste spillere på det danske u21 landshold, vel og mærke i en alder af 18 år. Derfor ærgrer det mig også lidt hvis vi er tvunget til at sælge disse fantastiske spillere alt for billigt, men det kan vi måske desværre blive nødt til
Når vi snakker om ærgerligt, så er det også irriterende at vores nye samarbejdsklub, Roskilde, ikke lige strammede ballerne og rykkede op i første division. Som belønning så kunne de have lånt Lawal og måske Jude og Adeola som kunne få en masse værdifuld kamptræning på højere niveau end det de får p.t. Det afhænger dog naturligvis af at de nye ansigter ikke kan slå vores nuværende førsteholdsafrikanere af. Dette ville være en win-win situation for begge parter.
For lige at samle op på alle mine tanker, så kan jeg godt forestille mig at vi kommer til at fodre forskellige danske divisionsklubber med talenter, som er langt bedre end deres egne og det endda til en relativ lav pris, som ligger under spillernes reelle markedsværdi. Med 3 nye afrikanere i seniorrækkerne hvert år, så er vi nødt til at havde en kontinuerlig udskiftning i vores afrikanske trup og det kan betyde vi er nødt til at sælge billigt og fokusere på de allerbedste. Det er måske heller ikke så dumt endda, da vi trods alt hjælper afrikanerne til, at opnå deres mål, men økonomisk vil dette aldrig blive en guldgrube.
Det helt store dilemma vil dog først for alvor opstå, såfremt det viser sig Adeola og Jude skulle være bedre end Femi, Salami og Baba, hvad hulen gør vi så? Sætter vi spilleren som Udinese har kig på, på bænken? Eller hvad med ham som Chelsea har været interesseret i, eller hvad med ham som Ørgaard har udråbt til det største talent i Danmark siden Michael Laudrup? Dette scenario er jo slet ikke så usandsynligt med den kvalitet som afrikanerne udviser og med 3 nye i klubben hvert år kan det jo sagtens ske. Det er i sandhed et positivt sportsligt problem, men dog et dilemma som kan betyde at FCM ikke blive honoreret i tilstrækkelig grad for disse talenter..