Side 1 af 1

Champions League

: 2. maj 2007, 20:04
af Dahl Nielsen
I går aftes så vi Liverpool spille sig i finalen i UEFA Champions League i fodbold, efter en 1-0-sejr i ordinær spilletid over Chelsea, og derefter en sejr på 4-1 i den efterfølgende straffesparkskonkurrence.

I aften står den så på Milan - Manchester United, og hvem end der går videre af de to hold, så bliver det helt sikkert et fantastisk finaleopgør. Milan mod Liverpool ville være en gentagelse af forrige års legendariske finale, hvor Liverpool som bekendt vandt efter straffesparkskonkurrence.

Bliver det i stedet United der kommer i finalen mod Liverpool, så får vi et rent engelsk opgør, og en sand klassiker af en fodboldkamp.

Hvad er at foretrække? Et revanchetørstigt Milan-mandskab, eller et opgør fuld af intensitet og fight, og mellem to klubber der ikke ligefrem elsker hinanden?

United fører inden aftenens opgør i Milano med 3-2, og dermed er kampen om den sidste finaleplads helt åben. Vi nærmer os en afslutning på et fantastisk Champions League-år. Nyd det så længe det varer ;)