Side 1 af 1

Tilbagekøb af transferrettigheder

: 29. mar 2007, 17:32
af Kent
Aktieemissionen skal bruges til at tilbagekøbe transferrettighederne på både de 3 talenter samt afrikanerne. Det er sådan set fornuftig nok - hvis man ønsker at folk skal have lyst til at købe aktier i selskabet, er det nødvendigt at det ejer sine egne værdier:

FC Midtjylland - ekstraordinær generalforsamling - Meddelse nr. 13
FC Midtjylland A/S

Anvendelse af emissionsprovenu


Bestyrelsen har i den udsendte dagsordens pkt. 2a, anmodet
generalforsamlingen om bemyndigelse til at gennemføre
kapitalforhøjelse ved at udbyde nye aktier mv.

Anvendelse af emissionsprovenu
Selskabet vil på generalforsamlingen i aften, oplyse at provenuet
fra den af bestyrelsen anbefalede kapitalforhøjelse, dog afhængig af
tegningsresultat, forventes anvendt således:
* Sikre et fast økonomisk grundlag for driften af Akademiet i
de kommende tre år.
* Købe aktier i selskabet FCM Ghana Invest, så FC
Midtjyllands ejerandel udvides til 100%.
* Styrke Selskabets forhandlingsposition i forbindelse med
salg af spillere.
* Styrke det finansielle grundlag med henblik på at opfylde
de sportslige målsætninger, herunder arbejds- og driftskapital til
såvel kontraktforlængelser, nye spillere til truppen, reduktion af
gælden, mv.
* Tilbagekøbe de fulde rettigheder til de spillere (Simon
Kjær, Jesper Juelsgård og Winston Wiremu Reid), der i 2006 blev
solgt til et investeringsselskab.
* Nye beslægtede forretningsaktiviteter overvejes løbende
* Så snart emissionen er gennemført vil bestyrelsen påbegynde
arbejdet med at udvikle nye beslægtede forretningsområder, hvor
afkast vil blive holdt op mod risikoen, før eventuelle
investeringer besluttes.

Beslutningsreferat fra generalforsamlingen offentliggøres i morgen


Claus Bertelsen
Adm. direktør

Re: Tilbagekøb af transferrettigheder

: 29. mar 2007, 17:44
af YahooSeeker [Bot]
Se det giver jo mening.

Man samler simpelthen alle de aktiviteter man har eksterne investore til i selskabet, hvilket vel er meget naturligt.

Med en højere egenkapital som der helst også skal være plads til, så får man et ståre råderum i forbindelse med bl.a. forhandling.

Lyder ornuftigt, men jeg ville gerne have lidt visioner på bordet om hvad de "beslægtede forretningsområder" kunn være for noget.

Re: Tilbagekøb af transferrettigheder

: 29. mar 2007, 18:09
af foboldfreaken1001
er der nogen her inde som skal til mødet i aften som eventuelt kunne give tilbagemelding her inde til os som ikke er så tålmodige kan fortælle hvordan det gik og hvad der blev besluttet

Referat

: 30. mar 2007, 11:10
af Ravnen
Referat af ekstraordinær generalforsamling:
FC Midtjylland A/S udvider kapitalen med op til 95 DKK mio.

Herning, den 30. marts 2007

Med henblik på at fastholde og styrke den positive sportslige
udvikling i FC Midtjylland A/S vedtog selskabets aktionærer på en
ekstraordinær generalforsamling torsdag den 29. marts 2007 på SAS
Arena i Herning at hente op til DKK 95 mio. kr. i ny kapital.

Selskabets aktier er noteret på Dansk Autoriseret Markedsplads, og
det er planen at gennemføre en emission i første halvdel af maj 2007
for at styrke kapitalgrundlaget og dermed stå bedret rustet til den
fremtidige konkurrencesituation. FC Midtjyllands bestyrelse
forventer, at et emissionsprospekt vil blive offentliggjort i uge 17.

Generalforsamlingen vedtog enstemmigt at give bestyrelsen
bemyndigelse til uden fortegningsret for aktionærerne at udvide
selskabets aktiekapital ved nytegning af indtil 2.900.000 stk. nye
aktier á nominelt kr. 25 kr. eller i alt nominelt kr. 72.500.000.
Kapitaludvidelsen vil ske til markedskurs, dog minimum kurs 110. Hvis
emissionen fuldtegnes vil selskabets samlede aktiekapital blive
udvidet til nominelt kr. 95.025.000, og FC Midtjyllands bruttoprovenu
vil være kr. 79.750.000.

Der vil ikke være nogen begrænsninger i de nye aktiers omsættelighed,
og de nye aktionærer vil have samme rettigheder som de nuværende
aktionærer.

Generalforsamlingen bemyndigede endvidere bestyrelsen til - indtil
næste ordinære generalforsamling - at lade selskabet erhverve egne
aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10% af selskabets
aktiekapital. Købsprisen pr. nom. kr. 25 aktier må ikke afvige mere
end 10 % fra den på erhvervelsestidspunktet gældende køberkurs på
Dansk Autoriseret Markedsplads.

Selskabets status
Aktionærerne fik på den ekstraordinære generalforsamling desuden en
orientering om selskabets sportslige og økonomiske status:

Sportsligt hviler FC Midtjylland på et stærkt fundament med 3
A-Landsholdsspillere og 24 U-Landsholdsspillere (heraf 21 danske).
Fremtidens spillertrup tegner lovende med nylige guldmedaljer til
klubbens ynglinge-hold og sølv til juniorerne. Ligeledes er udkommet
fra klubbens satsning på talentudvikling via fodboldakademiet meget
positivt med 9 spillere herfra på SAS-ligaholdet samt konkrete
købstilbud på 3 akademispillere.

Igennem 2006 opnåede SAS-ligaholdet 24 sejre i 41 kampe i SAS-ligaen,
pokalturneringen og Royal League - 9 kampe endte uafgjorte og 8 endte
med nederlag. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at kun 4
konkurrerende klubber formåede at vinde over FC Midtjylland i denne
periode. Klubben overvintrede på 2.-pladsen i SAS-ligaen, og den
placering bevares fortsat.

Selskabets økonomiske resultater er ligeledes inde i en positiv
udvikling. Resultatet for helåret 2005/2006 på DKK -3,5 mio. er i 1.
halvår 2006/2007 vendt til et positivt resultat før skat på DKK 5,3
mio. Forventningerne til årsresultatet er opjusteret til ca. DKK
12-14 mio. før en eventuel udnyttelse af option på tilbagekøb af
spillere. Spillersalg anses for at være en integreret del af FC
Midtjyllands forretningsmodel.

Selskabets planer
Bestyrelsen redegjorde på den ekstraordinære generalforsamling
desuden om de fremadrettede planer, som kapitaludvidelsen skal være
med til at realisere:

Det er FC Midtjylland mål at opnå en sportslig styrke og stabilitet,
så klubben kan konsolidere sig mere permanent i top-3 i dansk fodbold
og dermed også øge mulighederne for at deltage i europæiske
turneringer. P.t. ligger klubben på 2.-pladsen i SAS-ligaen.

En stabil plads i dansk fodbolds top-3 vurderes at øge indtjeningen
og værdien af spillertruppen, hvilket igen vurderes at øge det
økonomiske udbytte fra klubbens målrettede satsning på et
professionelt drevet fodboldakademi og det deraf afledte senere salg
af spillere.

Selskabet planlægger i overensstemmelse med denne strategi at anvende
provenuet ved kapitaludvidelsen således:
* Sikre et fast økonomisk grundlag for driften af Akademiet
i de kommende tre år.
* Købe aktier i selskabet FCM Ghana Invest, så FC
Midtjyllands ejerandel udvides til 100%.
* Styrke Selskabets forhandlingsposition i forbindelse med
salg af spillere.
* Styrke det finansielle grundlag med henblik på at opfylde
de sportslige målsætninger, herunder arbejds- og driftskapital til
såvel kontraktforlængelser, nye spillere til truppen, reduktion af
gælden, mv.
* Tilbagekøbe de fulde rettigheder til de spillere (Simon
Kjær, Jesper Juelsgård og Winston Wiremu Reid), der i 2006 blev
solgt til et investeringsselskab.
* Nye beslægtede forretningsaktiviteter overvejes løbende
* Så snart emissionen er gennemført vil bestyrelsen
påbegynde arbejdet med at udvikle nye beslægtede
forretningsområder, hvor afkast vil blive holdt op mod risikoen,
før eventuelle investeringer besluttes.

Aktionærerne blev desuden orienteret om Selskabets finansielle mål,
som er:
* Driften skal hvert år give et positivt resultat efter
skat.
* Set over en 5-årig periode skal egenkapitalforrentningen i
gennemsnit ligge over 10 %
* Kapitalgrundlaget skal til stadighed være solidt.
* Soliditetsgraden skal ligge over 30%.

Det er selskabets forventning, at en mere permanent placering i top-3
over de kommende 5 år kan løfte FC Midtjyllands omsætning fra det
nuværende niveau på omkring DKK 55 mio. til et niveau på omkring DKK
98 mio. Sponsorindtægter forventes at udgøre 40% af omsætningen.

Under generalforsamlingen blev der stillet spørgsmål som gav følgende
svar:


* FC Midtjylland ønsker en så bred opbakning som muligt af
aktionærer, d.v.s. at den nuværende struktur med mange aktionærer
fastholdes - og at der ikke kommer en aktionær med
aktiemajoriteten i kredsen af ejere
* Fastsættelsen er kursen er gjort udfra en markedsmæssigt
vurdering baseret på kursen og handlerne på Dansk AMP
* Der er af en bred skare i selskabets bestyrelse stillet en
garanti for minimumstegning for kr. 30.250.000



Bestyrelsen for FC Midtjylland A/S


Yderligere oplysninger:
Adm. direktør
Claus Bertelsen tlf. 25600060

Re: Referat

: 30. mar 2007, 11:11
af Ravnen
Ravnen Skrev:
-------------------------------------------------------
> * Der er af en bred skare i selskabets bestyrelse
> stillet en
> garanti for minimumstegning for kr. 30.250.000

Så er der da sikret nogle penge på forhånd :-)

Re: Referat

: 30. mar 2007, 19:27
af Kent
I dagens HF udtaler FCM at et aktiesalg på 45-55 mio vil være tilfredsstillende.

Hvis man "kun" sælger for de omkring 30 mio der allerede er solgt, vil tilbagekøbet af transferrettigheder æde den største del af kagen. Investorerne har smidt 12 mio i de 3 unge og 10 mio i afrika, så det er nok mindst 22 man skal hoste op med.

Kent