Har lige hørt udsendelsen.
Ikke fordi det var meget nyt man fik ud af det men en ting er da sikkert, nemlig at der ikke sker en hujende fis hvis det er Ørgaard der skal løse det.
"Strengere straffe og skrappere lov" var hvad han sagde. Jeg ved ikke om han har et bud på hvordan det ændre noget, men på den anden side har det været universalløsningen på alle problemer her i landet de sidste mange år, så mon ikke det bare er den samme rille han er faldet i, i mangle på et bedre svar?
BW havde lavet en fremragende bustur til Viborg.
Vi kom afsted i rigtig god tid, og da vi kom til bygrænsen stod politiet klar til at eskortere os til stadion. Rart at se Politiet var klar og det derfor ikke kom bag på dem at der var folk der skulle til bold, sådan har det nogle gange føltes. Da vi kom til Viborg stadion blev vi lukket inde bag hegn, på en seperat lukket parkeringsplads, som vi kender det fra SAS arena. Rart at se de er ved at få styr på tingene også andre steder. Politi og kontrolørene var afslappede og forholdt sig i baggrunden, mens festen begyndte på pladsen bag stadion.
Festen foregik med servering af fadøl mellem busserne, hvilket var et godt initativ fordi der var med til at samle folk og vi kunne svælge ganerne mens vi nød solen og øvede sangene. Desværre var der nogen der havde valgt at medtage diverse knaldfyrværkeri. Jeg selv og en gruppe andre stod og snakkede da jeg opdagede en raket ligge på jorden og sprutte, jeg fik råbt og vi flyttede os nogle meter og vendte ansigtet væk, inden den gik af, en blev ramt men vist ikke alvorligt. Jeg ved ikke hvem det var, men et kvalificeret gæt ville være en fra gruppen af store teenagere (17-20 år) som var med en af busserne. Jeg kender dem ikke og genkender dem faktisk ikke fra tidligere, men nu er min hukommelse jo også hullet som en si
Nå men ind på stadion, god stemning på lægterne. Det var ikke så meget fodbold jeg fik set, da jeg blev opfordret til at tage trommen i kaspers fraværd. (Hvordan gik det iøvrigt? Jeg har nemlig ingen hud på højre hånd, og kan ikke bevæge armene) Men skide være med det, så længe der er stemning. Vi opnåede det vi kom efter, Berøve Viborgs mulighed for bronze, og vise at vi kan samle mindst lige så mange til at tage til Viborg som de kan ned til os.
Efter kampen blev vi holdt tilbage i vores kravlegård indtil Viborg tilskuerne havde haft tid til at gå hjem, jeg ved ikke helt hvor lang tid. Jeg snakkede med nogle ad DW drengene om, at jeg ikke synes det var for sikkert at de skulle gå ned til toget, det er jo ikke første gang at nogen er blevet mødt med næver når de skulle tage den tur. Vi skal ikke længere tilbage end til sidst vi var på besøg, men andre klubbers fans har vist også prøvet det?
Men det gik jo lige nøjagtigt som man kunne forvente, nemlig at der blev ballade på vej til toget, og så altså på banegården. Er der ikke overvågning der??
Hvad kunne man gøre for at undgå det der skete?
Her er min løsning, set ud fra kampen igår, en løsning som med små modifikationer skulle kunne bruges de fleste steder.
Før kampen burde den arrangerende klub og politiet have meddelt både hjemmepublikummet og i særdeleshed de medrejsende udefans om forventninger til kampen, og for politiets vedkommende retningslinjer for besøget. Dette kunne med lethed gøres via klubbernes hjemmesider og ikke mindst modstanderfanklubbens hjemmeside og debat. På den måde ville alle have haft en mulighed for at indhente relevante informationer.
Her kunne politiet fx oplyse at de ikke acceptere aflæsning andre steder end det anviste, i tilfælde af at diverse selbestaltede arrangører havde sådanne planer, hvis det var det de ønskede.
Man kunne også angive anbefalet rute til og fra stadion og station, samt anvis parkering til kør selv folket. En forventet plan for hvornår den der er med offentlige transportmiddeler vil blive eskorteret til denne transport, samt forventningen om at man benytter sig af tilbuddet.
På den måde vil alle kunne færdes trygt, og de få der ville vælge at se bort fra anbefalingerne, må følgende påkalde sig ekstra opmærksomhed.
Hvis man lavede dette simple oplysningsarbejde ville alle misforståelser kunne elemineres og det tilbageværende problem vil være let identificerbart.
Jeg oplevede da vi lavede den første af vores pubcrawl´s at politiets forventninger til os var, at vi var nogle ballademagere ude på at komme op at slås. Men en simpel samtale mellem indsatslederen fra Uropolitiet, fik hurtigt ændret på det, og vi har efterfølgende haft et udemærket samarbejde. Det består i at vi taler sammen og får forventningerne for dagen ridset op. Jeg er ikke et eneste øjeblik i tvivl om at de vil gribe ind hvis de vurderede det nødvendigt, men de holder sig meget langt i baggrunden, og ofte ser vi dem stort set kun når vi bevæger os fra et sted til et andet. Sidste gang overhovedet ikke.
Min pointe med denne lange smørre er at opfordre til dialog for at komme problemerne til livs frem for sanktioner. Det er da klart at hvis folk løber på banen, kaster med romerlys, eller tæsker andre på stadion, så skal det gi karentæne fra stadion fx. i ½-1 år og den straf som samfundet har på forseelsen. Men hvis vi tror at vi kan straffe os ud af problemerne så tror jeg det bliver en meget lang og ufrugtbar rejse de næste år.
Hvis vi antager at der er en gruppe der kommer til fodbold udelukkende for at lave ballade, og den analyse er jeg ikke helt uenig i, så må vi vel være enige om at det gælder om at få den gruppe identificeret, og ikke blandet sammen med alle mulige mere eller mindre fanatiske fans. Det ér følelsesladet at gå til bold, og man må ikke forveksle følelsesladethed med hensynsløshed, selvom de nogle gang kan ligne hinanden.
Jeg er sikker på at mit lille indspark nok skal medfører nogle reaktioner, ne forvent nu ikke at jeg svarer på og tager stilling til alt.
/Hekler