Thomas Lund skrev:
-------------------------------------------------------
> Nu arbejder jeg selv meget med mål og målsætninger
> til dagligt og ved hvor vigtigt det er. Jeg mener
> at vores vedtægter fint definerer en vision.
> Konkrete mål mener jeg ikke hører til i
> vedtægterne (der kan man så være uenig)
Enig, men de globale visioner, skal omsættes til konkrete mål og handleplaner for at få dt ført ud i livet.
>men det
> forhindrer ikke, at bestyrelsen hvert år sætter
> sig ned og laver konkrete mål. (Vi skal have
> minimum en bus afsted til hver udekamp osv.)
Som er en fin målsætning, der så skal udmønte sig i konkrete handleplaner (billige ture, røgfrie busser osv). Min pointe er at BW ikke blot skal tage ansvar for de rent administrative/praktíske forhold som fx at arrangere busser, men også tage ansvar for udviklingen af fankulturen. Personlig vil jeg også tro at den del er mere spændende at arbejde med, omend det også er mere besværligt, da man jo ikke blot kan ringe til et fanselskab og bestille en fankultur
> Men nu var jeg egentlig heller ikke interesseret i
> hvorhen (mål) men hvordan. For du mener da ikke,
> at det i sig selv er nok at sæte sig et mål? Man
> skal jo gerne have en plan for hvordan man når
> derhen.
Helt enig, men målet skal nu engang opstilles først. Så længe målet ikke er defineret, er "hvordan" et ligegyldig spg. Derfor er første skridt at formulere målet.
>Hvordan forhindrer vi at folk på Nordea
> kaster med øl, synger smædesange efter holdet
> osv.? Hvordan gør vi det i praksis når der står
> 2.000 mennesker på tribunen og f.eks. døddrukne
> "Bent" og hans 5 venner ude til højre på tribunen
> skråler "Awekat!" efter Pimpong imorgen?
Det er her, der skal nogle konkrete handleplaner til - og tingene ændrer sig ikke fra den ene dag til den anden. Hverken den ene eller den anden vej. I det indlæg jeg linkede til vedr. råbene efter Pim og Ijeh, blev det skrevet at nogle af de nærtstående fans tog fat i de folk, der kom med tilråbene. Den form for selvjustist (skal lige understrege at jeg naturligvis mener ikke-voldelig selvjustits) synes jeg er vejen frem. Så længe det kun er Bent og hans 5 venner kan det sagtens stoppes, problemet er når han har fået 50 venner.
Derfor er det vigtig at blive enige om, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er acceptabel opførsel. Så har man et fælles grundlag at gå ud fra, og jo flere man er, jo lettere er det at påvirke de personer, som opfører sig uacceptabelt.
Kent