Det, som kampen udstiller, og vi bør diskutere, det er, at spillestilen er et tveægget sværd, og hvad bør man gøre ved det. Meget af det her vil være de fleste kendt, men jeg synes, det er værd at hæve blikket fra bare denne kampe. Som nogle er inde på, så bekymrer det mig mest af alt ifht. hvor lavt bundnivauet er, og hvilke implikationer har det mod bedre modstandere (fx i europæisk kval spil).
Når man spiller så højt et pres som vi gør i tiden, så er formålet at sætte sig på modstanderen, så man minimerer modstanderens mulighed for skud, man vil altså minimere antallet af skud (modsat en lav blok, der har sin primære styrke i at minimere kvaliteten af skud). Igen, jeg beklager det banale, men jeg ønsker, at det skal hænge sammen. Når det høje pres ikke virker, så har modstanderen oceaner af plads bag forsvaret og i mellemrummet mellem forsvaret og midtbanen. Hvilket giver mulighed for chancer imod af høj kvalitet. Det er svaret på, hvorfor kæderne ikke stod tættere. Det er ikke sådan, vi spiller, for så virker presset ikke. Centralt i analysen af kampen i fredags er for mig, hvor Evander er placeret. Jeg er ikke "ude efter ham" for hans første halvleg, der var de fleste ringe, men jeg bliver bekræftet i min tidligere pointe, at han ikke er optimal som 10'er. Jeg har dog ikke tidligere overvejet pres-aspektet, men det var da helt tydeligt, at han ikke fungerede der i al fald mod Hobro. En enkelt svale gør ikke en sommer, men det var set fra min stol et centralt punkt. Det bliver så kun værre, når Sparv med hans fysiske begrænsninger skal skubbe efter. Og Franks løbevillighed (og manglende stringens i positionering) har sine ulemper. Der har vi dominoeffekten, hvor forsvaret ofte kommer i umulige situationer. (Jeg synes iø, at Admins pointe er fin at huske. Der kommer nogle kvalificerede afslutninger fra Hobro i situationer, hvor afslutninger var svære, det farver lidt opfattelsen, at de var så godt med.)
MEN, jeg tror, at sådan nogle kampe her er uundgåelige. Højt presspil er ganske krævende, og det er utopi for enhver spillestil at fungere hver gang. Derfor:
Mit problem med vores spil er, at vi mangler den komponent som (moderne og store) hold med højt presspil som en del af filosofien har bygget ind i deres spil: ro i spillet med bolden.
Når man har det så svært i 1. halvleg, som tilfældet var, så irriterer det mig grænseløst, at vi _konstant_ fortsat spiller langt i fase 1 fra Hansen, og sætter bolden tidligt på spil i fase 2. Jeg har bemærket, at det generelt først er, når vi er foran, at vi "tør" med kortere igangsætning. I det hele taget så bærer vi konstant brænde til bålet ved at spille meget direkte og sende rigtig mange bolde til duel (lange bolde i dybden eller bolde op til duel på Vibe).
Jeg savner mindre idealisme/en plan B og evne til at kunne spille sig mere komfortabel (og forhåbentlig et fungerende pres).
Spørgsmålet er, om vi mangler boldspillerne på banen til at kunne tage noget tempo ud af kampen og bevare tålmodigheden. Det virker jo ikke sådan, så er det et spørgsmål om instruks fra Priske, er det et spørgsmål om mentalitet, eller hvad er det? Og kunne det her løftes med en landsholdkaliberspiller centralt? - jeg vil efterhånden tro, at det er et spørgsmål om instruks. Det her ligger tæt op af mine pointer fra Brentford tråden. Jeg savner simpelthen flere strenge at spille på, når man har bolden, og det bekymrer mig, om det er vores egen insisteren på at spille på fysisk og duel og gøre det på "vores måde", der holder os fra det.
Matjavsen skrev: ↑22. feb 2020, 16:20
Ved vi overhovedet om Dal Hende vil fungere som Fullback?
Nej, det er et stort spørgsmål, om han kan udfylde rollen ligeså godt som wb
