Side 5 af 6

Re: FCK - FCM

: 2. mar 2014, 21:36
af Kent
Jeg synes, at der er en person, der er væsentlig at fremhæve her i euforien efter kampen: PIONE!
SÅDAN KNÆGT! - det er sådan man reagerer, på en uheldig hovedrolle mod OB. Stærkt gået! Ren klasse i dag, især når man tager sidste weekend i betragtning. Reaktionen var i bogstaveligste forstand forbilledlig.

Og også stærk af Glen, som pressen var ude efter, efter OB-kampen grundet behandlingen af Pione. Han fik vist, at han har helt styr på mandskabsbehandlingen, og mon ikke der er nogle 'eksperter' der har røde ører....

Re: FCK - FCM

: 2. mar 2014, 21:51
af Steffen am
Tænker at det er værd at fremhæve Riddersholm.
Det er helt sikkert at det er det klubben har brug for, men imponerende han slet ikke lader sig rive med og beholder begge ben på jorden. Super attitude! :D

Re: FCK - FCM

: 2. mar 2014, 21:51
af Ravnen
DRØMMER JEG??? Fantastisk, smadre FCK 5-1 på udebane er knagensparkeme mesterskabs-potentiale så det basker! :mrgreen: :mrgreen: :mrgreen:
BT: Og det gjorde FCK så ikke. Vandt. Tværtimod. FC Midtjylland hentede den mest suveræne udesejr, Parkens publikum har set, siden Armenien ydmygede Danmark samme sted og den vel mest udstillende sejr, FC København har lidt på hjemmebane i Superligaen. Overhovedet.
Fantastisk indsats af gutterne. Sikke en fest!!

Episk!

: 2. mar 2014, 22:10
af FCM Fan nr. 1
Episk sejr!!!!

Tjørring-knægten ham er der krummer i!

At rejse sig på den måde i fht. sidste uge fortjener den allerstørste respekt. Det var en fremragende fodboldkamp der havde alle de ingredienser der skal til.

Hvor var det en udsøgt fornøjelse at se et harmonisk FCM hold - næsten udelukkende af egen avl - æde løverne råt i deres egen hule, i sæsonen hidtil mest trivielle kamp (sorry Kent!).

Julle, Banggaard, Poulsen , Sviatschenko og Bach Bak var også udslagsgivende spillere i drømmesymfonien, men det er næsten unfair at fremhæve enkeltspillere, i den holdpræstation. Tak for en stor stor oplevelse til hele holdet.
Og tak til Glen for at sætte dem op til den flotteste sejr i klubbens historie...

Det hører også med at FCK ikke var oppe på den store klinge, men ingen hold i ligaen ville kunne have fået noget med sådan som holdet leverede her til aften...

Re: FCK - FCM

: 2. mar 2014, 22:32
af TrueWolfMidt
Gad vide om det ikke giver genlyd i fodboldverdenen, at Fcm bankede Fck på deres hjemmebane med 5-1.
Det kunne være spændende med nogle scouts på Mch arena, især hvis vi fortsat præsterer, og jeg tænker, gad vide om priserne på spillerne ikke muligvis tog et lille hop opad. Det gør de i hvert tilfælde, hvis vi vinder Guld.

Re: FCK - FCM

: 2. mar 2014, 22:35
af TrueWolfMidt
Tjek lige karakterene engang- helt vildt.

http://www.tipsbladet.dk/nyhed/superlig ... idtjylland

Re: FCK - FCM

: 2. mar 2014, 22:49
af TrueWolfMidt
http://www.dr.dk/Sporten/Fodbold/Superl ... 205630.htm

Se og gense de vidunderlige minutter.

Re: FCK - FCM

: 3. mar 2014, 01:18
af Ravnen
FC København blev drønet ud af egen hjemmebane, da FC Midtjylland med 5-1 vandt den største Superliga-sejr over FCK i Parken i 16 år.

1-5 er det største nederlag, FCK har lidt i Parken, siden det 1. juni 1998 blev 0-4 mod AaB. Før det har AaB en gang tidligere og Brøndby to gange har også vundet 4-0 over FC København i Parken.
Sådan noget kan man simpelthen ikke blive træt af at læse :mrgreen:

http://politiken.dk/sport/fodbold/super ... -i-16-aar/

Re: FCK - FCM

: 3. mar 2014, 08:16
af Spicker
Så vil jeg også lige stemme i:
Super lækker indsats i går og især Pione skinnede virkeligt igennem og Remmer må stadig være groggy i dag efter han blev kørt sådan rundt i går :)

Nu er det vigtigt at vi fokuserer på den næste kamp mod SønderjyskE, den kamp er altid svær og især nu da SE kæmper mod nedrykning med næb og klør.
Vi har haft for vane at smide point mod de svagere modstandere og det skal helst have en ende hvis vi skal stå med guldet til sommer.

Re: FCK - FCM

: 3. mar 2014, 09:37
af Noe
Jeg hader at være i Parken. Jeg er som regel afsted med neutrale folk, så jeg ender oftest med at sidde på A-tribunen. Parken er kold og atmosfæreforladt. Man er omgivet af tilskuere, der i ramme alvor argumenterer for at Delaney er et talent i Götze-størrelsen, og at Jacob Poulsen er en overvurderet centerangriber. Tilmed kan man forvente enten et FCM-sammenbrud eller en kynisk FCK-sejr. En tur i Parken skal bare overstås som en tur til tandlægen. Altså indtil i går.

Efter 4-1 sad jeg bare og håbede, at det aldrig ville slutte. Parken var musestille, bortset fra en kæmpe fest på udebaneafsnittet. Tak drenge. Den oplevelse skubber 5-0 over brøndby ned på all-time hitlisten.

Mht. kampen: Flot over hele linjen, selvom der var perioder hvor man blev nervøs. Imponerende af Glen at spille FCK på en ny måde igen. FCKs hovedløse offensiv blev vendt mod dem selv. Variationen gør, at Ståle ikke ved, hvor han har ham: Ståle 1 Glen 5.

Lykke.

Re: FCK - FCM

: 3. mar 2014, 09:41
af TrueWolfMidt
Nu har vi festet og fejret ! Nu skal vi igen have plantet fødderne solidt i den jyske muld. Fokus skal igen rettes ind på næste kamp. Mch Arena skal fyldes i vores 1 hjemmekamp. Så kan vi hylde dem igen og give dem en helt vild opbakning mos SE. Mulighederne for guld bliver aldrig større.

Re: FCK - FCM

: 3. mar 2014, 10:51
af DenLange
TrueWolfMidt skrev:Nu har vi festet og fejret ! Nu skal vi igen have plantet fødderne solidt i den jyske muld. Fokus skal igen rettes ind på næste kamp. Mch Arena skal fyldes i vores 1 hjemmekamp. Så kan vi hylde dem igen og give dem en helt vild opbakning mos SE. Mulighederne for guld bliver aldrig større.
ALLE MAND PÅ LÆGTERNE! De skide sønder jyder skal mærke vores vrede!

Re: FCK - FCM

: 3. mar 2014, 12:31
af 974
TrueWolfMidt skrev:Nu har vi festet og fejret ! Nu skal vi igen have plantet fødderne solidt i den jyske muld. Fokus skal igen rettes ind på næste kamp. Mch Arena skal fyldes i vores 1 hjemmekamp. Så kan vi hylde dem igen og give dem en helt vild opbakning mos SE. Mulighederne for guld bliver aldrig større.
GU har vi da ej festet og fejret færdigt :-)

Vi skal da om noget nyde denne fantastiske sejr i flere dage endnu, og så skal det andet nok følge med

Re: FCK - FCM

: 3. mar 2014, 20:46
af Jean / BW# 1238
Men hvor er det belastende at FCK tuder så meget. Denne artikel er et glimrende eksempel:
http://kortlink.dk/dvm5

Først melder Ståle ud at mesterskabet er tabt.

Nu tuder Stadsgaard så over at presset stiger på dem fordi vi beholder benene på jorden.

Det er ren psykologi. Uanset hvad FCK eller FCM mener, så ændrer det ikke på stillingen, eller det faktum at der er 39 point at spille om endnu.

Mvh Jean.

Re: FCK - FCM

: 3. mar 2014, 20:58
af oros
Jean / BW# 1238 skrev:Men hvor er det belastende at FCK tuder så meget. Denne artikel er et glimrende eksempel:
http://kortlink.dk/dvm5

Først melder Ståle ud at mesterskabet er tabt.

Nu tuder Stadsgaard så over at presset stiger på dem fordi vi beholder benene på jorden.

Det er ren psykologi. Uanset hvad FCK eller FCM mener, så ændrer det ikke på stillingen, eller det faktum at der er 39 point at spille om endnu.

Mvh Jean.
Lad dem blot klynke. Skidt da med det! Vi skal sige: "èn kamp ad gangen", lige til vi er i mål! Og holde fast selvom vi selv kommer til at brække os over det!