@Stoffer, tak fordi du tog dig tid til at uddybe dit synspunkt.
Jeg er enig i, at vi har mere spil fra/i fase 1. Nogen gang bliver det lidt for meget boldflytteri på tværs og tilbage efter min smag, men det er fordi vores midtbane er svag til at tilbyde sig. At de står højere kan jeg måske også gå med til, men tror kun det er marginalt (har dog intet understøttende materiale).
Din observation omkring fase 3, kan jeg dog ikke følge. Her er jeg igen subjektiv for jeg har intet materiale, men jeg kan ikke erindre et back cutback (måske husker jeg ikke så godt, så hjælp mig gerne), så det er i hvert fald ikke noget jeg har bidt mærke i. Jeg synes ofte det bliver et indlæg ind imod Paul, hvor kvaliteten fra Joel og MDH er tvivlsom, men ok fra Mabil. Wikheim josker jo bare rundt med bolden til han taber den, så ham holder jeg udenfor (jeg elsker Wikheim lige så meget som den næste, når det kører for ham. Det kører bare ALT for sjældent). Specielt kunne Joel nok godt være garant for nogle cutbacks, men det kræver at angriberne og midtbanen er intelligente nok i spilforståelsen til at opsøge de positioner, og det gør de efter min opfattelse nærmest ikke. Når man ser på den måde FCN spiller fodbold imod os i lørdags, så var der da et hold på banen, der spillede fodbold. For hold op, hvor er vores spil lagt op på lange bolde og individuelle mand-mod-mand situationer, hvorimod det er tydeligt at FCN-spillerne ved hvor og hvornår de skal være spilbare i alle situationer. De er ganske enkelt bedre trænet i den del af fodboldspillet. Jeg vil gå så langt som til at sige, at de er mere spilintelligente. Så nej, jeg er ikke enig i, at vi har forbedret os nævneværdig i fase 3. Det er retfærdigvis også den sværeste

. Og blot for forståelsens skyld: Vi var heller ikke gode under Thorup. Faktisk har vi aldrig været gode i den fase.
Vores fase 2 er til gengæld blevet værre (men nu forsøger man jo også denne del af spillet - det medgiver jeg). Jeg elsker Polle og alt hvad han står for og har gjort for vores klub. Han er bare blevet for langsom. Det tager for lang tid fra han modtager bolden og til den er fordelt igen på en fornuftig måde. Det har modstanderne luret, og det er derfor de sidder så tæt på ham, at han laver de fejl, vi har set. Han har tidligere kunne kompensere ved at udføre gode standardsituationer, hvor han overordnede udtryk trak op. Men efter at vi åbenbart ikke længere træner i den disciplin (effektiviteten er i hvert fald gået ned), så er helhedstrykket efterhånden ikke godt. Evander vil gerne lave det spektakulære hele tiden. Det er bare farligt, når han er den ene part af en tomands midtbane. Derudover mangler han et stabilt output på sit spil, men lider også under, at vores fase 3 er så dårlig som den er. Hvis han var omgivet af spillere, der vidste hvordan løbene skal tages, så steg den ganske automatisk.
Som du selv er inde på, så har vores presspil taget skade siden KAs ankomst. Er enig i, at det ikke er nødvendigt at spille fysisk for at have et effektivt presspil. Men det har vi så ikke, for vi er konstant en ½ meter fra bolden og 1 meter fra i lørdags.
Fair nok at have den holdning, at den transformation som KA efter dit udsagn (og som jeg til dels godt kan se) er kommet med, skal fører til mere dominans i Superligaen. Det tror jeg egentlig godt, vi kan få succes med, men jeg gruer for, hvordan vi står europæisk. En europæisk modstander havde givet os en snitter, sådan som vi spillede i lørdags.
Er jeg for negativ? Måske. Men der skal godt nok bruges noget mere tid på træningsbanen i stedet for foran PlayStation'en, hvis vi skal flytte os i den fart, vi gerne vil.
/Cortez