Så er første halvdel af sæsonen gået, og det er en god lejlighed til at evaluere en smule - som jeg også har set andre gøre i løbet af de sidste par uger. Beklager, at det blev ret langt, men der var mange ting, der skulle ud
Lad os indledningsvist tage det en turnering af gangen i prioriteret rækkefølge:
Superligaen
Status: 17 kampe: 9 sejre, 4 uafgjorte og 4 nederlag. På en delt 3. plads 4 point efter nr. 1.
Ift mine egne forventninger om, at vi skal have medaljer og gerne spille med om guldet, så er det egentlig godkendt. I et efterår med rigtig mange kampe har vi stadig formået at hænge på i toppen. Alligevel sidder man med en lidt fesen fornemmelse, der skyldes at efteråret jo groft sagt kan opdeles i 2 halvdele: Før og efter hjemmekampen mod Napoli.
Før den kamp spillede vi 12 superligakampe, hvilket gav 8 sejre, 3 uafgjorte og 1 nederlag.
Efter kampen har vi spillet 5 kampe, hvilket har givet 1 sejr, 1 uafgjort og 3 nederlag.
Europa
12 kampe: 6 sejre, 2 uafgjorte og 4 nederlag. Kvalificeret til EL-gruppespil og 1/16-finalerne til februar
Absolut fremragende. Rigtig flot præstation, hvor vi af flere omgange har lavet klubbens bedste europæiske resultat nogensinde. At vi brød vores seedning og kvalificerede os til gruppespillet er så afgørende vigtigt for den strategi, der er lagt for klubben, at betydningen ikke kan overvurderes. Vores indtjente point gør, at vi med stor sandsynlighed vil være seedet hele vejen til et EL-gruppespil næste år.
At vi så oveni går videre fra puljen, er altså ikke noget, man skal undervurdere. De højtråbende københavnere har kun gjort det 3 gange i klubbens historie og ikke siden 2011 (hvor det så var Chl).
Midt i jubelen skal man dog huske den svage præstation i Chl-kvalen, hvor vi hverken var overbevisende mod Lincoln eller APOEL.
Pokalen
Status: 2 kampe: 1 sejr og 1 nederlag (teknisk set uafgjort, da vi tabte i forlænget, men who cares). Røg ud til et bundhold i 1. div.
Ift lodtrækningen var det dårligt vi røg ud, men det er ikke noget, som betyder noget i det overordnede billede. Pokalturneringen er 20% kvalitet og 80% (lodtræknings-)held. Kan ende med at være en fordel for os, at vi ikke har pokalkampe at tænke på i foråret.
Samlet vurdering af halvsæsonen
Status på de 3 turneringer er dermed godkendt, fremragende og dårlig. Min førsteprioritet er superligaen efterfulgt af Europa, og dermed ligger den samlede vurdering på godkendt med pil opad.
Lidt om forskellige aktuelle temaer
Skader:
Vi har haft rigtig mange skader i efterårets løb, hvilket der er blevet snakket meget om. Folk har diskuteret, om det er en dårlig undskyldning eller ej. Jeg vil blot konstatere, at vi i superliga-regi har anvendt 30 spillere, heraf 25 forskellige i start-11.
Til sammenligning 1: FCK har i år anvendt 22 spillere (18 i start-11), AaB 21 (20 i start-11).
Til sammenligning 2: Hele sidste sæson anvendte vi 24 spillere, heraf 23 i start-11 og FCK, der jo var åh så ramt af skader i sidste sæson, at det stadig påvirker dem i år, anvendte 28 spillere i sidste sæson, heraf 24 i start-11.
Vi har altså været ekstraordinært hårdt ramt af skader i efteråret og naturligvis har det haft en indflydelse på præstationen på banen og antallet af indhentede point. Er der overhovedet nogen, som kender spiller nr. 25-30 i FCKs og AaBs trup? Hvis Bak (1), Rilwan (2), Petter (4) og Dahlin (4) havde fået flere kampe, havde vi fået flere point.
Årsagerne til de mange skader kan være mange. Jeg har før kritiseret den måde, vi har haft halvskadede spillere inde og ude af truppen i længere perioder. Udefra set virker forløbene omkring fx Bak og Pione helt håbløse. Jeg ved ikke, hvad der er helt op og ned, men det virker ikke til, at der bliver truffet de klogeste langsigtede beslutninger. Om det er lægestaben, trænerstaben eller den sportslige ledelse, der træffer beslutninger ved jeg ikke. Men forhåbentlig er det noget, som man bruger vinterpausen til at undersøge meget grundigt.
Det spillemæssige niveau sidst på året:
Det har virkelig set skidt ud den sidste 1½ md fraregnet Brugge-kampen. Vi er faldet dybt og hårdt. Den fysik og aggressivitet, som har været vores kendetegn de sidste par år har været pist væk. På den ene side, er det ikke overraskende. Det er velkendt, at hold der spiller gruppespil har svært ved at holde niveauet i ligaen, specielt når klubben ikke har prøvet det før. Det har vi set mange gange tidligere. Men på den anden side, så gør det stadig enormt ondt at se på, når det sker. Man står som et fastfrosset rådyr fanget i bilernes lyskegler ude af stand til at gøre noget - selvom man ved, at man bliver ramt, så gør det stadig ondt når det sker.
For mig hænger det dog en del sammen med emnet ovenfor - nemlig skaderne og afledt deraf den manglende mulighed for rotation af spillere. Der er jo en del af vores spillere, der aldrig nogensinde har spillet så mange kampe på et halvt år tidligere. En mand som Jakob Poulsen eller Sparv har jo ikke kun spillet ca. 30 kampe for FCM siden juli, men har samtidig været involveret i en række landskampe. Der har altså ikke været et eneste pusterum siden sommer. Det skal man vænne sig til - både som spiller og klub. Og det koster på det spillemæssige niveau. Forhåbentlig har efteråret været lærerigt både for spillerne og klubben, så vi ikke ser samme dybe fald næste år, hvis vi er så dygtige at komme i et gruppespil igen.
Skal Thorup fyres?
Nogle har vendt dette emne, og jeg var bestemt ikke fortaler for Jes, da han ankom. Jeg mente, at vi fik en for urutineret træner ift det ambitionsniveau vi havde. Det startede rigtig flot, og det har jeg rost Jes for. Afslutningen af efteråret giver dog anledning til bekymring, men som skrevet ovenfor, så ser jeg nogle naturlige årsager i antallet af kampe og skader. Det er derfor for tidligt at vurdere Jes endnu imo. Han har bestemt begået fejl, og nogle af de håbløse spillerdispositioner, som fx at skifte Pione ind nede i Napoli, er hans ansvar. Forhåbentlig har efteråret været lærerigt for Jes, så der bliver luget ud i fejlene fremadrettet (Glen lavede også underlige taktiske dispositioner i starten). På den positive side, har Jes også sendt os i gruppespillet og videre derfra. Nu får han en lang opstart, hvor han har mulighed for at implementere sine ideer og så skal han i et kort forår, hvor der ikke er så mange kampe og forhåbentlig færre skader, vise om han er i stand til få holdet til at præstere. Dommen over Jes skal først fældes til sommer.
