Stoffer skrev:Med ovenstående pris i tankerne og det solide spil, så vil jeg gerne høre jeres tanker om hvor lang snor Glen egentlig har?
Selvom vi har spillet en god gang fodbold det meste af tiden de sidste to sæsoner, så er resultaterne ganske klare også:
- Vi havde ikke succes i pokalturneringen sidste år.
- Vi smed guldet og droppede hele vejen ned til bronze sidste forår.
- Vi var komplet chanceløse mod Panathinaikos.
- Vi røg ud mod Esbjerg.
- Hvad hvis vi smider den nuværende føring og bliver nr. 2 eller 3. igen?
Hvad tror I?
Personligt er jeg begyndt at blive utålmodig. Glen får så meget ros for sin trænerstil osv., men jeg forstår det ikke nødvendigvis. En træner skal leverer resultater og det synes jeg så absolut ikke Glen har gjort. Tidligere havde vi naturligvis en række udfordringer i forhold til økonominen, hvorfor jeg også synes det gav anledning til i høj grad at se tiden an. Baggrunden for min nuværende kritik hviler på, at jeg synes vi har en rigtig dygtig trup af spillere. En trup som Glen ikke har samlet, men som er tilfaldet ham. I de kampe hvor det virkelig har gjaldt denne sæson og hvor konkurrencen er spidset til f.eks mod Panathinaikos, spiller vi virkelig dårligt. Jeg foreslår ikke at vi bør slå et hold som dem, men at vi fremstår komplet chanceløse synes jeg ikke er godt nok. Historien gentager sig igår. Ja, mange af de andre hold møder nemmere modstandere, men at vi er "uheldige" med det røde kort og resten af kampen køber jeg ikke. Det kan ikke passe at vi altid er "uheldige" netop når det gælder.
Utålmodighed er årsagen til at FCM ikke har vundet nogen titler endnu.
Glen har gennem flere transfer vinduer levet med usikkerheden om hvilke spillere han har haft til rådighed fordi alt har været til salg i en klub som var meget tæt på afgrunden.
Glen har i sin tid som cheftræner vundet to træningsturneringer, har et pointsnit på over 1,7 pr. kamp, og holdet har ligget på 1. pladsen i ligaen i over 40 runder de seneste par sæsoner.
Der er ikke en finger at sætte på kampen i går med den forudsætning han har op til med sæsonens vigtigste kamp under tre døgn senere og med slidte og halv, eller helskadede spillere.
At man smider guldet i sidste sæson tilskriver jeg ikke så meget Glen, men mere spillerne der blev ramt af massivt mentalt pres og kollapsede, samt langvarige skader på nøglespillere i en tynd trup. Aab har samme problem i år.
Jeg er med på at nederlaget til Phanatinaikos er for stort, men det skete også for Aab (0-6), og skyldes manglende europæisk erfaring i truppen, og det kan Glen ikke gøre ret meget ved endnu. Det er først i år med to transfervinduer i træk med forstærkninger og et stort pointforspring inden den sidste halvsæson at man kan begynde at forvente at vi skal vinde, ud fra de forudsætninger klubben har. Både AGF, FCK, BIF og Aab burde have større forudsætninger for at vinde mesterskabet med det potentiale og opland de har at trække på, så i det lys klarer FCM og Glen Riddersholm sig godt. Fortæl mig endelig hvem der kunne have gjort det bedre, for jeg kan simpelthen ikke få øje på en bedre træner for FCM pt.