Side 4 af 4

Fankultur

: 26. okt 2005, 20:56
af Z
Lad mig fra starten slå fast, at jeg i den gængse BW-holdning ikke er fan overhovedet. Jeg har aldrig været med på en officiel bw-udebanetur, jeg kommer ikke altid på SAS arena, og når jeg gør, så sidder jeg på langsiden... Og lige nu sidder jeg og hører FCM-FCN i radionen (bor ikke i Herning mere). - Iøvrigt på et tidspunkt hvor FCN har scoret til 1-0 :-( Derfor må jeg jo pr. BW definition ikke kalde mig for fan af FCM.

Men det er jeg jo så lidt uenig i, idet jeg stadig føler FCM er mit hold. Det er det hold jeg repræsenterer kva min interesse for holdet og mit tilhørsforhold til det midtjyske. Det er det hold jeg forsvarer overfor andre, der typisk kommer andre steder fra i Danmark og derfor har andre tilhørsforhold - det selvfølgeligt kun på det verbale plan!!!. Jeg råber og skriger når vi scorer på linje med når Danmark scorer til et VM(eller en VM-kval, som det jo må holde sig til), og jeg er 'nede' og gider ikke snakke fodbold, når vi har tabt en kamp - hvilket jo er sket et par gange på det seneste :-( I forlængelse heraf er det typisk også når det går skidt, at jeg brokker mig.

Lige nu går det squ ad helvede til for det midtjyske storhold, og derfor kan jeg godt forstå, at folk bliver frustreret. Både de personer, der trofast støtter op omkring udebaneturene og har haft nogle ufatteligt lange ture hjem, men samtidig også de personer, der til dagligt ikke bruger deres tid på at skrive på ulvegraven. Som jeg skrev tidligere har jeg selv brugt ufatteligt mange timer på at læse med på graven, men ikke bidraget med specielt meget. Specielt ikke når det er gået godt. Der har jeg i højere grad brugt tiden på at få de ting, der bliver snakket om på graven, kommunikeret ud til folk, der ikke er daglige/ugentlige læsere herpå. Der er jo ingen grund til at skrive, hvis man ikke føler der er noget at bidrage med.

Gennem længere tid har der været en lidt for klar tendens hver gang personer har forsøgt at sige noget kritisk omkring den nuværende situation. Ørene bliver gang på gang tudet døve af, at man jo ikke er en ordentlig fan, når man ikke gider tage til Brøndby, og at man derfor principielt ikke har ret til at mene noget som helst omkring FCM. Og jeg synes specielt (undskyld jeg nævner navne) at Hekler har været specielt fremtrædende på dette punkt.

List paradoksalt kan man jo næsten sige, at Hekler selv udfører det, som han angriber i indlægget. For noget tid siden, jeg vil skyde på ca. 1-1½ års tid siden, var Hekler en af de mest aktive og saglige debattører, der bidrog med masser af gode historier, analyser og holdninger. Idag er det (i hvert fald som jeg husker det) i høj grad når personer begynder at "tude" over ting omkring klubben, at Hekler melder sig i debatten - med indlæg om hvor dybt skribenterne har sunket og at de burde forsvinde langt væk. Jeg synes følgende siger alt:
"Hvem fanden tror i at i er siden i har ret til at kræve noget som helst???"
Og hvem tror du du er, siden du har ret til på så overlegen måde at svine andre debbatører til på den måde? Du udtrykker dig konstant som om du er bedre vidende end alle andre?

Nu er ovenstående sat lidt på spidsen, men jeg synes generelt det er et problem, at der til tider hersker en 'hadsk' stemning mellem de faste debattører og de i højere grad nye debbatører. Bl.a. var der et indlæg, hvor et bw medlem (lidt i sjov) skrev, at bw-medlemsskabet ikke var meget værd for tiden. Svaret herpå var, at der ikke var behov for fans som ham - omend han måske har ligeså mange følelser for klubben som nogle af BW's medlemmer. Igen er jeg noget uenig i den holdning - jeg mener der er behov for alle de personer, der på den ene eller den anden måde har et ønske om at være en del af FCM. For det føler jeg selv jeg er, selvom jeg ikke er BW'er. Man kan sige, at det jo netop er det fede ved klubben. Den er stadig så forholdsvis ny, at næsten alle, der på den ene eller anden måde tager del i FCM - enten som bestyrelsesmedlemmer, BW'er, tifo-folk, almindelige søndagsfans, distancefans eller folk med en moderat interesse for holdet -, er med til at tegne og opbygge Midtyllands fremtid. Derfor mener jeg også, at man skal respektere, at folk har forskellige niveauer at være fans på. Og at man alligevel har en holdning til klubben.

Iøvrigt skønt at få scoret til 1-1. Tak Bak :-) Gav lige 400 kr. i lommen..

Re: Fankultur

: 26. okt 2005, 22:33
af Thomas Lund
Da vi PT. er 1640 medlemmer af BW kan jeg ikke se hvordan du Z kan udtale dig om den gængse BW holdning til hvordan man skal agere som medlem af fanklubben eller fan af FCM. Har du læst foreningen vedtægter og er det dem du hentyder til?

Jeg syntes at der er for meget tuderi fra de nye debattører.

De tuder over at der stilles spørgsmålstegn ved deres holdninger og deres argumenter (i et DEBATforum?!?!?).

De tuder over at usaglige indlæg slettes. (lev med det. Det er da ikke verden ende)

De tuder over at personer, der har en eller anden rolle i BW som f.eks. capo, medlem af TIFO gruppen eller bestyrelsen formaster sig til at stille spørgsmålstegn ved deres støtte til holdet og de påstår lynhurtigt at der forekommer en eller anden form for særbehandling. (misundelse er en grim ting. Hvis i vil have indflydelse i foreningen, så deltag. Hvis ikke, så accepter at der så vil være nogle der har mere at skulle have sagt end andre, men det gør ikke, at vi ikke må give udtryk for vores holdninger.)

Det ville klæde nye debattører at forholde sig til konkrete problemstillinger og konkrete indlæg i stedet for at føle sig "angrebet" så snart de ikke lige får medhold i deres holdninger af mere end en debattør. Vi har alle forskellige holdninger til tingene og der er ikke nogen "inderkreds" af BWere der er rørende enige om alt. Og lad så være med at tolke hvad folk mener og læs hvad de skriver og tag det for hvad det er.

Lund

Re: Fankultur

: 26. okt 2005, 22:37
af checkmates
Lund Lund Lund.

Hekler Sidder squ ikke som enehersker over BW og ulvegraven eller FCM.
Og når man køre med i fanbussen til udekampe og høre om det ene indlæg efter den anden der er blevet slettet af Hekler. Det holder jo ikke!

Hvis man ikke må udtrykke sig på den ene eller anden måde kan BW lige så godt lukke graven..


Men der er nok fare for et dette indlæg bliver slettet


Forza FCM


Re: Fankultur

: 26. okt 2005, 22:54
af YahooSeeker [Bot]
Nu har jeg godt nok ikke haft rettigheder på graven i over et år men tak for tilliden.