Administrator skrev:Lidt til talnørderne (jeg har medtaget de resterende kampe).
Head2head i Superligaen til og med 2015
Skræmmende ulighed hvis det bare skal være tilfældigt. Derfor er jeg klar tilhænger af at det er slutplaceringen der afgør næste sæsons hjemme og ude kampe. F.eks. kan den dårligste oprykker have besøg 2 gange af mesteren, osv.
Baseret på de tal, er det da meget godt ramt? Jeg ser kun to der skiller sig ud, og det er Aab og FCN. Hos de ni andre modstandere ligger hjemme vs udekampe da meget fair. Dermed ikke sagt at denne løsning er god. Det er aldrig godt, at en sæson bliver skæv, og nogle har to udekampe mod mesteren, mens andre har to udekampe mod 12. pladsen!
Det er dog en stor algoritme, og det er meget svært at få til at gå op, hvis man samtidig skulle tage endnu mere højde for tidligere kampe end man gør i forvejen. I den algoritme, der bliver brugt til at lave kampprogrammet, er der taget højde for tidligere sæsoner, og derfor kan den også være så god, at ved syv ud af ni modstandere ligger ude vs hjemme inden for fem kampe (har ikke regnet Hobro og FCV med, da det er så få kampe). Derudover er der fire hold hvor det er enten en mere udekamp eller hjemmekamp, dette er altså meget godt klaret!
Jeg kan umiddelbart ikke se nogen bedre løsning end den vi har i øjeblikket. Slutspil, på den måde det er foreslået, er ikke nogen god ide, da det mindsker efterårets betydning for de øverste hold, der hurtigt er sikret en plads. Derudover er der ikke mulighed for hold i bunden at få mulighed for at nå Europa i løbet af foråret, som f.eks. Esbjerg tidligere har gjort, og som vi selv har været utrolig tæt på.
En udvidelse er jeg ikke for, da jeg synes, at man med 16 hold vil få for stor ulighed blandt top- og bundhold. Derudover vil det udvande økonomien i dansk fodbold, da tv-pengene skal deles blandt flere hold. Dette vil ødelægge muligheden for at forstærke holdet, og sende flere hold i økonomisk krise. Derudover vil oprykkerne ikke være gode nok. Som 1. div er lige nu vil Vendsyssel rykke op, og dette er ikke fordrende for dansk fodbold. Derudover ville Skive ligge på en af oprykningspladserne, et hold der er oprykker fra anden division!
Jeg ser desværre den nuværende løsning som den mindst dårlige, og jeg håber virkelig at Hypercube kan komme med et bedre alternativ end dem der er blevet omtalt i medierne!
Jeg har desværre ikke selv bedre alternativer.