Husum Skrev:
-------------------------------------------------------
> Interessant artikel i papirudgaven af politiken i
> dag som diskuterer det potentielt dobbeltmoralske
> i at FCM kritiseres for at hente afrikanere under
> 18 samtidig med at ingen har nogle indvendinger
> mod at OB sælger et 16-årigt dansk talent til Ajax
> Amsterdam.
>
> En talsmand fra DBU mener ikke der er noget
> forkert i salget af unge danske talenter og siger
> at problemet med de afrikanske talenter ligger i
> en kulturforskel. Denne kulturforskel mener
> DBU-talsmanden så åbenbart ikke eksisterer inden
> for Europa? Det kan godt være skiftet fra fra DK
> til Holland er af mindre karakter men hvad med et
> skifte til Tyrkiet eller Italien som jo er lovligt
> i følge reglerne for skifte indenfor kontinentet.
> Jeg tror at unge danskere vil opleve et mindst
> lige så stor kulturskifte ved et sådan skifte som
> de unge afrikanere oplevere. I den forbindelse kan
> det nævnes at jeg selv er opvokset i Østafrika, og
> har en del indsigt i afrikansk kultur.
>
> Det hele synes i bedste fald at bunde i en dybt
> misforstået godhed hvor man mener man bliver nød
> til at beskytte de "stakkels" afrikanere, men som
> reelt medfører en diskrimination af spillere fra
> den 3. verden som giver dem dårligere
> udviklingsmuligheder. Logikken synes her at være
> at hvis ikke alle kan få et bedre liv, så skal
> ingen have det, hvilket virker temmelig
> forskruet.
>
> I det hele taget synes argumentet om at de
> afrikanske spillere bare kan vente til man er over
> 18 at være dybt forfejlet. Da levevilkårene er
> noget hårdere i Afrika kan dette betyde at disse
> talenter kan være nødsagede til at opgive at
> spille fodbold i mellemtiden for at kunne brødføde
> sig selv og deres familie. Dermed kan et forbud
> mod at hente U18 spillere fra Afrika faktisk være
> med til at standse nogle lovende spilleres
> karriere.
>
> Samtidig mener jeg dog FCM bør holde sig fra
> argumenter om at det er udviklingsarbejde for det
> er det ikke. Det man i stedet bør slå på er at man
> giver nogle folk en chance som de ellers ikke
> ville kunne få. Samtidig er det vigtigt at FCM
> sørger for en reel sikring af de talenter man ikke
> kan bruge, da vi ellers kommer i samme bås som de
> skrubeløse agenter der udnytter unge afrikanere og
> som laver noget der er dybt forkert. I forlængelse
> af dette er det interessant at der ikke er nogen
> der har kritiseret at flere superligaklubber
> gladeligt henter afrikanske "lykkejægere" ind til
> prøvetræning, spillere som de netop får tilbudt
> fra disse problematiske agenter.
http://www.fifa.com/mm/document/affeder ... f33410.pdf
Det er faktisk ikke helt korrekt, men reglernes udformning forstærker faktisk egentlig bare din argumentation.
Artikel 19, side.17 punkt 2.B. Internationale Transfers er undtagelses vis lovligt hvis der er tale om en spiller imellem 16 og 18 som bliver transferet inden for EU og EFTA området.
Derfor vil det jo sige at "genierne" må mene at der Río de La Plata imellem Uruguay og Argentina åbenbart er en langt størr kulturkløft end hvad der kan findes imellem de fjernes udkanter af EU og EFTA området. Der kan vel nærmest ikke være tale om et mere klokkeklart eksempel på eurocentrisme end det her.