I dagens trykte Ekstrablad kommer de 12 anførere med deres bud på top 3 og nedrykkere i ligaen. 10 af 12 anførere tror at FCK løber med guldet, Danny Califf tror selvfølgelig at de selv vinder, og den sidste er så Gislasson fra Brøndby der tror at FC Midtjylland vinder guld. Ved ikke om det er en fejl og der skulle have stået FCK, eller det er et signal om at de ikke vil sætte FCK som flagskibet i dansk fodbold, da de selv ønsker at komme tilbage på den plads.
Derudover faldt jeg lige over Jens Jørgen Bricks udtalelser til indkast.dk
http://www.indkast.dk/index.php?nyhed=35537 hvor han ser på Brøndbys situation, og deres målsætning om at komme i top 4, som han ikke mener er realistisk, ikke engang at de kommer i top 5. Derudover slutter han af med at sige at han ikke tror at klublederne i OB, Aab og FCM vil bytte deres spillertrupper med Brøndby, hvilket jeg egentlig tror han har ret i, jeg ville i hvertfald ikke bytte vores. Man må sige at det er en gigant nedtur, ikke bare at have haft et par år med dårlige resultater, men fået forpurret en spillertrup der var meget stærk under Laudrup, til et der minder om et midterhold.
I mine øjne er ligaen mere spændende end nogensinde. I mange år har vi skullet leve med at se Brøndby og FCK i parløb i toppen af ligaen, nu har vi fået væltet de gule, som på få år er overhalet af tre hold, men hvad med FCK, hvordan får vi dem væltet fra tronen? Personligt synes jeg allerede at vi har set at FCK er begyndt at have svært ved at kunne tiltrække spillere af den dimension som de har haft råd til at købe, men som ikke har villet spille i den danske liga, da den ikke har været stærk nok eller i hvertfald har manglet prestige til forskel fra andre mellemligaer i Europa. Jeg tror det bliver en fordel for de jagtende hold, såfremt vi undgår at de plukker vores bedste spillere, og det er kun en styrket økonomi i klubberne der kan lukke for denne overgang af spillere. Her bliver talentudviklingen ekstrem vigtig, og her er vi jo pt. et skridt foran de andre, og lige så vigtigt har vi visionerne om et mesterskab, ligesom OB(2 mesterskaber inden 2014), hvilket er utrolig vigtigt, da troen på det er ekstremt vigtigt for at kunne opnå det i mine øjne. Her er det irriterende at høre Aab der pt. ligger nummer 1, at de fortsat har en målsætning om at ende i top 4, hvilket ikke indikerer at man tror nok på det, samtidig med at man sikrer sin røv for at blive hugget ned af pressen hvis de dumper ned som nummer 4.
Hvad mener i andre om Brøndbys forhold til os og de andre konkurrenter, og hvordan vi skal kunne ændre magtforskellen mellem nummer 1 og de tre forfølgere?