Lindkvists nye liv
JP Århus 29 september 2007, JP Århus side 22
--------------------------------------------------------------------------------
AGF-backen har sagt farvel til "familien", men skal nu stifte sin egen. Både privat og i Århus-klubben. I morgen står han over for en af sine gode venner på banen.
Omklædningsrummene på Viborg Stadion er rummelige.
Der er masser af plads til at Ulrik Lindkvist kan vandre hvileløst rundt, stadig iført sit spilletøj, som han i 90 minutter har båret i kamp for AGF. Århus-holdet har tabt med to mål til Viborg efter en svag og uengageret indsats.
De andre AGF-spillere følger deres eget tempo. Smider det beskidte tøj i en bunke, går i bad og trisser ud af døren med det obligatoriske spørgsmål til holdlederne: »Hvor skal vi hen?«
Hjemmeholdet sørger altid for mad til udeholdet efter en superligakamp, depoterne skal fyldes op inden turen hjem i bussen.
Ulrik Lindkvist venter på, at alle forlader omklædningsrummet. Først da tager han bad. Spisningen bliver droppet. Han kører direkte hjem til Herning, sætter sig i sofaen med sin svoger, får en lørdagspilsner og konstaterer kort på spørgsmålet om, hvordan det er gået: »Elendigt.«
For at forstå AGF-backens opførsel, er det værd at hæfte sig ved to aspekter: Ulrik Lindkvist er en type, der ikke kan tåle at tabe. Det er det ene. Han kan overhovedet ikke holde ud at tabe til Viborg. Det er det andet.
Ærgerrigheden var en af årsagerne til, at AGF i sommer valgte at købe Ulrik Lindkvist i FC Midtjylland. Et skifte, der på flere måder kom bag på forsvarsspilleren. I hvert fald tempoet i handlen.
Efter en skadespause var han skubbet bagest i køen hos træner Erik Rasmussen, også selv om han et halvt år tidligere just havde forlænget sin aftale. Det første til spørgsmålet, som blev stillet til sportsdirektør Jens Ørgaard og træneren: »Hvor står jeg?«.
Svaret var ærligt og direkte: »Du er vores andetvalg på pladsen som højre back.«
Klar tale.
Rødder i Herning
Døren blev åbnet til en ny tilværelse, AGF stod klar og Ulrik Lindkvist forlod den fodboldfamilie, han siden 1999 havde været med til at stifte.
Ulrik Lindkvist er opvokset i Sunds, otte kilometer nordvest for Herning, elitefodbolden indledte han i Ikast, og FC Midtjylland stod klar til at ansætte ham.
Bopælen hedder stadig Herning, og så sent som for to uger siden deltog han i et poker-arrangement nede på Hotel Eyde på Torvet i Herning. Hans indkøb foregår i Føtex på gågaden og i fritiden er han sammen med flere af de nu tidligere holdkammerater i FC Midtjylland.
For godt en uge siden var han på SAS Arena for at se midtjyderne i UEFA Cup'en mod Lokomotiv Moskva. Inden kampen fik han overrakt en buket blomster som tak for lang og tro tjeneste i den sorte bluse.
»De skulle vist have det overstået inden kampen på søndag,« griner han.
Efter nogle måneder på sin nye arbejdsplads i Århus er det ved at blive dagligdag, men Ulrik Lindkvist vil ikke skjule, at skiftet har sat tanker i gang.
»FCM er som en ekstra familie. Klubben er blevet bygget op helt fra bunden, og det giver en anden dimension. Jeg havde en god tid i klubben, men jeg ved også, at livet ændrer sig fra dag til dag i denne branche. Reelt skifter jeg bare job. Jeg er jo stadig i det samme miljø,« understreger han og har samtidig vanskeligt ved at sætte præcise ord på forskellen mellem FCM og AGF.
»Overordnet set drejer et sig om at vinde den skide fodboldkamp i weekenden. Rammerne er nogle andre, da det er andre mennesker, men i bund og grund er det samme arbejde. Jeg tror, det er sundt at prøve noget nyt, så man får andre nuancer ind i sit liv,« bemærker han.
En anden mission
Missionen i AGF i forhold til FC Midtjylland er en kende anderledes, og det kan blive synligt på søndag. FCM spiller for at vinde titler. AGF kæmper for at undgå nedrykning. Blandt andet i hård kamp med Brøndby, som af mange ikke reelt betragtes som nedrykningskandidat.
»For dansk fodbold vil det ikke være så godt, hvis Brøndby ryger ud. For mig er det ok. Jeg kan sagtens leve med ikke at skulle spille derovre. Da AGF rykkede ned, tror jeg, der var mange, der havde det på samme måde. Jeg har da hørt nogen sige, at det måske ikke var så tosset med nedrykning. Så kan de måske lære lidt af det,« siger Ulrik Lindkvist og skynder sig at tilføje:
»Jeg vil gerne være med til at spille AGF til tops. Vi ved alle sammen, at denne sæson drejer sig om at blive i superligaen.«
Et vilkår, der på flere måder understreger, at AGF er en helt anden familie end den, han forlod i sommer. Nu begynder et helt nyt liv, som uden for banen oven i købet ret snart suppleres med en lille ny Lindkvist sammen med kæresten Line.
Først skal kampen mod FCM spilles. Ulrik Lindkvist skal huske at gå til venstre i stedet for til højre, når han skal ind i omklædningsrummet efter kampen.
Hvor længe han bliver derinde denne gang, afhænger af udfaldet.
-----------------------------------------------------
Tak til SKODA, og tak til JP Århus
Peter Ross
