Side 11 af 12

Kurt Lassen har før nedgjort FCM

: 3. feb 2007, 23:32
af athos
Redaktionschef og mellemleder Kurt Lassen - der tydeligvis ikke længere så tit sætter sig til tasterne - fra den skrantende medievirksomhed DR har før nedgjort FCM.

Nedenstående sakset fra maj 2005 - indlæg på Ulvegraven af BW 163 (BWs kommentar i parantes) i forbindelse med dokumentar-filmen "Spillet om Zidan" anmeldt af Kurt Lassen - dengang Berlingske Tidende.





Et karaktermord
Af: Kurt Lassen, kula@berlingske.dk

TV-dokumentar DR-dokumentaren om fodboldspilleren Mohamed Zidan flytter med god grund fokus fra spilleren til den mand, der pinedød skulle have solgt ham i en fart.

( Tjahh Ørgaard ventede nu rigtig længe. Erik ville jo allerede af med Zidan sidste sommer )

Mon Werder Bremen-angriberen Mohamed Zidan får et julekort af sin tidligere sportsdirektør i FC Midtjylland, Jens Ørgaard.

( Det ville vel også være forkert, nu da Zidan er muslim ?. )

Jovist, hvis den midtjyske fodboldkræmmer finder det udlandsportoen værd og der vel at mærke er en eller anden form for returgevinst i al besværet med at ty til både pen og posthus.
Eller sidder Zidan bare dernede i Bremen og venter på nyt fra den angivelige gode ven og reservefar, han i hvert fald igennem en hel times dokumentarudsendelse på DR1 i aften giver udtryk for, han tror, han har.

( Hvis han siger det mener han det vel ?. Mig bekendt har Ørgaard da beskyttet Zidan for omverdenen og sig selv, men man kan jo blive overrasket af en "farvet" dokumentar )

I »Spillet om Zidan« har DR-journalisten Niels Christian Jung igennem et helt år fulgt den egyptiske himmelstormer af et gudbenådet angrebstalent, Mohamed Zidan, med fodboldfortid i både AB og FC Midtjylland. Og mon ikke specielt Jens Ørgaard under snigpremieren på SAS Arena i Herning i aftes sad så inderligt og ønskede, at han kunne verfe den flue fra væggen, han selv havde inviteret ind i kontorerne, stuen og bilen igennem så lang tid.

( Tror nu godt Ørgaard vidste hvad han lavede. Han kunne vel se Kameraet. Han er vel ikke Per Stig Møller ?. Måske har Ørgaard endda spillet rollen fuldt ud, netop for at skaffe omtale til FCM ?. Vi får da i aften den bedste sendetid ;-)

For Niels Christian Jung kommer tæt på. Ikke med kamerasnuden helt ned i kontraktkolonnerne for debet og kredit. Men helt ind i fodboldens merkantile sjæl, som Ørgaard udstiller i al sin udnyttelse af det fysiske og mentale råstof, der fremdeles får bolden til at rulle.

( Ja fodbold er forretning. Amatørdagene ophørte i 1979 herhjemme. Det lader til at Berlingskes journalist stadig lever i 70érne )

Nuvel, der er givetvis en snert af velment hjertevarme over sportsdirektørens forhold til den guldfugl, han i programmet bare slet ikke formår at lægge skjul på, han hellere så på vingerne på vej ud af byen i går end i morgen.

( Ja sammenklip kan givet gøre en del ;-)

For Jens Ørgaard har brug for penge til pynt i regnskabet i en allerhulens fart, og pengene for et salg skal være rigtig store, fordi FCM blot får en lille bid af den kage, en midtjysk investorgrupper skød i Zidan, da de tilbage i 2003 købte Zidan.

( Det er gamle nyheder ;-)

»Spillet om Zidan« handler i virkeligheden om, hvordan man i en ruf og til højest mulige pris får skudt en angriber af på videre europæisk professionel fodboldfærd. Om at få en mand ud ad vagten, der udover at drive modstanderne på banen til vanvid, besidder nogenlunde samme tvivlsomme kvaliteter i indadvendt klubforstand.

( Igen, det gik squ ikke så stærkt igen. Vi fik heldigvis gavn af Zidan lang tid, for en spiller med hans talent. Og se bare hvordan det går nu, uden Zidan på holdet ).

Zidan var i sommeren 2004 blevet en decideret klods om benet på FCM-træner Erik Rasmussen, der på trods af egypterens uomtvistelige målinstinkt, ikke kunne tolerere Zidans disciplinære vanskeligheder med at rette ind efter truppen.

( Det han har sagt, er vel bare, at Zidan ikke kunne yde mere for FCM end han gjorde. Og deri har han vel ret ?)

Selvsamme problemer havde ledelsen, eller Jens Ørgaard, med at få Zidan til at efterleve landets love med en voldssag, en hælerisag og frakendelse af kørekortet for at køre for stærkt med voldsom medieturbulens og al for megen advokatbistand til følge.

Så fra skik følge var der ikke så langt til land fly med en god overgangssum fra tyske Werder Bremen som kontant plaster på såret for et mislykket stykke integrationsarbejde på den jyske hede.

( Mislykket ?. Han er en af de eneste udlændinge herhjemme i dansk fodbold der har lært sproget. Han siger nej tak til tilbud fraTyrkiet. Hvis det er mislykket integration ved jeg snart ikke ?. Desuden følger Zidan jo stadig FCM ligesom han meget gerne vil spille for Danmarks landshold. Det er squ ikke mislykket integration !! )

Som Jens Ørgaard påpeger overfor Zidan forud for en tur i retssalen og efter hans 142 kilometer i timen i sin lejede Mercedes på en 80er-strækning:

»Du siger bare, det var mellem Hammerum og Herning. Du skulle bare have fat i mig. Jeg kan ikke engang huske i hvilken anledning, men det var derfor, han jagtede mig,« som Ørgaard udtrykker sig på et møde med Zidan og advokaten.

Ørgaard titulerer da også på sikkert utilsigtet kunstig vis Zidan »Hej ven«, når han har ham i mobilen.

( Det er vist bare sådan Ørgaard snakker... )

Og det har han tit. Niels Christian Jung har adgang til begge ender af røret, og blotlægger forbilledligt konturerne af en godtroende gadedrengs naive og kluntede jagt efter penge og berømmelse. Og en faderskikkelse.

Men allermest et kuldegysende portræt af en sportsdirektør, der på dokumentargenrens listige læst begår noget nær et karaktermord på sig selv. At fluen blev siddende på sin væg igennem et helt år, var der velsagtens kun Jens Ørgaard til at begræde under gårsdagens snigpremiere. For det er bragende godt fjernsyn.

DR1 kl. 20.00

( Det tyder på en god "dokumentar". Berlingske giver den 5 af seks stjerner. )

Re: Så fandt vi da ud af, hvorfor DR har været ensidig

: 4. feb 2007, 00:38
af Jesper BW1100
Men du mener ikke det er et decideret angreb på FCM?

Re: Så fandt vi da ud af, hvorfor DR har været ensidig

: 4. feb 2007, 02:09
af Allan B.
Det er stærk kritik, eller med dit ord "angreb", på både FCM og DBU.

Re: Så fandt vi da ud af, hvorfor DR har været ensidig

: 4. feb 2007, 02:13
af Denis Egebæk
OK, lad mig omformulere. Jeg mener ikke det er et ensidigt angreb på FCM, men et angreb på både FCM og DBU. Jeg beklager at jeg ikke har formuleret det tydeligt nok.

Re: Så fandt vi da ud af, hvorfor DR har været ensidig

: 4. feb 2007, 04:21
af Jesper BW1100
Så kan jeg godt følge dig.. :) Var bare ikke meget for din formulering med at det ikke var et angreb på FCM...

Injurier

: 4. feb 2007, 10:21
af Rovsing
Denne artikel er jo på niviau med at lave en sag om at DR har ranet en milliard fra den danske stat.

Allerede i overskriften bliver vores klub stemplet "Ulovlig". Idet sagen blot er indberettet, kan den vel ikke være afgjort, og dermed er FCM jo uskyldig. Måske prøver DR at præge beslutningen så : "de får ret i deres forudsigelse".

FCM behøver ikke lave den bedste elektriker i afrika, men en der er god nok. At de så i deres fritid som amatører sparrer med fodboldspillere i FCM, kan jeg ikke se noget som helst ulovligt i.

Idet de er amatører er de ikke fodboldspillere og derfor ikke omfattet af den omtalte paragraf 19. Derfor gradbøjer Ørgård heller ingenting.

FCM er en virksomhed. Hvis de mener det er en god ide at lave en telefonbog, eller uddanne afrikanske elektrikere, så er der ingen hjemmel for at standse dem.

Endvidere kan evnerne for hverken fodbold eller eleltricitet ikke bruges til noget som helst i denne sammenhæng. Jeg har selv været i udlandet for at studere, og det kommer man ikke fordi man er bedst - men fordi man vil og har chancen.

Til sidst vil jeg gerne udtrykke min fulde sympati og opbakning til Ørgård. Det er nogle nederdrægtigt lave, helt utilbørlige udtalelser DR fremsætter om vores direktørs evner. Allermest kvalmende er det at jeg er nødt til at betale penge til DR eller flytte ud af Danmark. Fortsæt det gode arbejde Ørgård!

Re: Injurier

: 4. feb 2007, 13:53
af athos
Enig, Ørgaard gør et fortrinligt arbejde.
Kurt Lassens ensidige og i flere tilfælde perfide kommentarer om FCM og Ørgaard antyder, at Lassen har en skjult dagsorden/voldsom antipati mod klubben.
Kritisk journalistik er i orden - ja, nødvendig. Og sagen kræver naturligvis en journalistisk behandling, men ikke ensidighed og perfiditet.

I øvrigt - at Lassen bringer begrebet "menneskehandel" ind i sagen om FCM-modellen er et grimt fejlskud.
Hvert år er tusinder af 16-18 årige på udvekslingsophold på fremmede kontinenter. Som gymnasiaster, i landbruget etc. Og hvorfor så ikke på et fodboldakademi. De unge gutter får skole og fodbold, og fornøjelsen af at lære et andet land at kende. Dertil en enestående chance for at leve af deres hobby. Til klubbens fordel, javel, men så sandelig da i høj grad også for den enkelte spiller.
Er afrikanske unge ikke i stand til at forvalte de chancer, de får i livet - oven i købet under absolut velordnede forhold? At sige nej til det, lugter grimt af gammel koloniherre-mentalitet.

Har Lige sendt dette til DR

: 4. feb 2007, 15:45
af mancitydk
Att. DR Sporten.

I forbindelse med Kurt Lassens kritik af FC MIdtjylland og denne klubs Akademi tillader jeg mig at rette en offivciel klage til hele DR Sporten, som jeg mener har ført en smudsig injuriesag uden at kende til facts i sagen. Det undrer mig at Kurt Lassen, når denne åbenbart har et personligt hadfuldt forhold til Jens Ørgaard, ikke har sat sig bedre ind i klubbens håndtering af akademiet i Ikast. Lassen benævner antallet af "unge nigerianere" som hobetal. Nu ved jeg ikke hvad Kurt Lassen mener er en hob men antallet er således kun 6. Disse er i øvrigt heller ikke på kontrakt.
Man føler sig nærmest skamfuld over at et medie som DR (som til jeres orientering er public service) tillader sig at føre så dårlig journalistik. Ved hjælp af internettet kan man således finde frem til, at Både Port Ejido, Ajax Amsterdam og FC Barcelona alle har yngre ikke-euborgere på deres akademier. Man tænker næsten, at denne smædekampagne, hvor Kurt Lassen faktisk betegner Jens Ørgaard som en snyder og en løgner, er blevet til på grund af DR's ønske om at en anden klub burde indtage den stilling som FC Midtjylland pt indtager i ligaen. Jeg synes det er sørgeligt at DR som ellers er kendt for sin gode sportsdækning vil komme nedc på et sådant niveau med brug af injurier, hvor man i øvrigt ikke ønsker at lade FC Midtjylland komme ordentligt til orde.

Jeg ønsker i denne forbindelse at gøre opmærksom på at denne mail bliver sendt til højeste klageinstans indenfor DR-etaten. DA FC MIdtjylland og DBU allerede har snakket med FIFA bliver der altså heller ikke noget ud af Kurt Lassens ønske om at se Allan HJansen lide skibbrud. Måske han i stedet skulle sørge fopr at få sin egen båd i tørdok.

Jeg håber, meget mod min forventning, at denne mail bliver læst af en vidende person som måske til en anden gang ville vide nok om journalistisk finesse til, at han ikke en anden gang starter en sag uden at sætte sig ind i tingenes rette sammenhæng. Til denne kategori af vidende folk hører naturligvis ikke Kurt Lassen.

Med venlig hilsen Ulrik Christian Forsom
Skejby Vænge 86 a
8200 Århus N

Re: Har Lige sendt dette til DR

: 4. feb 2007, 20:16
af BroWnie
Håber sandelig de vil læse den ordentlig igennem, og ikke bare slette den med det samme.

Godt formuleret! :D

En alternativ vinkel på DRs tvivlsomme journalstik

: 4. feb 2007, 21:43
af Lars
Hvis man skal finde noget positivt i DRs behandling af FCMs akademi så må det vel enten være at man nu på Journalisthøjskolen har fået et fremragende eksempel på hvad dårligt journalistik er og nemt kan trække det frem hvis en studerende eller to er i tvivl om hvad det er. Det er jo også en gave hvis man skal understrege hvorfor det er vigtigt at lave research og endeligt kan sagen vel bruges til at vise at lige meget hvor skidt CV´et og meriterne ser, så er der altid en chance for et job hos DR Sporten.

Re: Har Lige sendt dette til DR

: 4. feb 2007, 21:47
af Denis Egebæk
Ja, jeg forstår personligt ikke at du gider, men det er jo et frit land vi lever i.
Håber i det mindste du har læst korrektur på den version du har sendt til DR :-(

Men at du skriver at der kun har været 6 nigerianere på akademiet, passer vist ikke helt. Ved at følge dette link: http://www.fcm.dk/index.php?ID=89&topID=7
kan man se at der alene i 2006 var tilknyttet 7 spillere (ekskl. Femi og Poku).

Og her http://www.ulvegraven.dk/read.php?1,40307 kan man se at der 10. januar ankom yderligere 3. Desuden har der også været en eller flere forbi akademiet som tilsyneladende ikke havde klassen.

Så inden du klandrer Kurt Lassen for dårlig research, skulle du måske selv få styr på facts?

Re: Har Lige sendt dette til DR

: 4. feb 2007, 21:50
af Dahl Nielsen
Denis Egebæk Skrev:
-------------------------------------------------------
> Men at du skriver at der kun har været 6
> nigerianere på akademiet, passer vist ikke helt.
> Ved at følge dette link:
> http://www.fcm.dk/index.php?ID=89&topID=7
> kan man se at der alene i 2006 var tilknyttet 7
> spillere (ekskl. Femi og Poku).
>
> Og her http://www.ulvegraven.dk/read.php?1,40307
> kan man se at der 10. januar ankom yderligere 3.
> Desuden har der også været en eller flere forbi
> akademiet som tilsyneladende ikke havde klassen.

Nu er der heller ingen der siger, at han ikke mener det nuværende antal. Men det kunne selvfølgelig have været formuleret, så det ikke kunne misforstås.

Re: Har Lige sendt dette til DR

: 4. feb 2007, 22:11
af Denis Egebæk
Næ, men faktum er da vi i hvert fald har hentet flere end 6 spillere, hvilket er det Kurt Lassen hentyder til, og det som mancitydk reagerer på.
Men det må han jo selv kommentere hvis han vil.

Re: Har Lige sendt dette til DR

: 4. feb 2007, 22:37
af mancitydk
Og det vil han da....
1) jeg har ikke læst korrektur da jeg skrev i vrede og det derfor gik stærkt.

2) Om der har været 6 eller 10 nigerianere omkring Ikast er ikke vigtigt idet Kurt Lassen henviser til "hobetal" hvilket plejer at blive beskrevet som 15 eller derover. Og jeg mener også at jeg tager udgangspunkt i Lassens artikel hvorfor det ikke er videre interessant hvor mange der tidligere har været idet manden selv IKKE gør sig den ulejlighed at inddrage disse.

3) Ja det er jo et frit land vi lever i bare vi ikke nedgør DR:) Ej ved sgu da udemærket godt at den mail hverken bliver læst eller besvaret af den instans, hvilket jeg også selv kommenterede. Men bare fordi man ikke tror dt nytter kan man jo godt skrive det alligevel ik? VFF spiller jo også Superliga bold ikke sandt?

Re: Har Lige sendt dette til DR

: 4. feb 2007, 22:42
af Jesper BW1100
BroWnie Skrev:
-------------------------------------------------------
> Håber sandelig de vil læse den ordentlig igennem,
> og ikke bare slette den med det samme.

Ja og jeg håber at vi signer Ronaldinho til sommer.. Sandsynligheden er nok meget lig hinanden